Det er hvidt herude

Forfatter: Anne Ørbæk Jensen, 2008

Februar er årets koldeste måned. Derfor må den valgte sang netop skildre denne knugende kulde, men samtidig også håbet om det gryende forår. En sådan sang er ”Det er hvidt herude” af Thomas Laub med tekst af St.St. Blicher.

Siden er illustreret med plancher fra Niels Kjærbølling: Icones ornithologiae scandinavicae. Scandinaviens: Danmarks, Sverigs, Norges, Islands og Færøernes Fugle i 600 colorerede afbildninger, Kjøbenhavn 1851-56.

Titelblad til St.St. Blichers 'Trækfuglene'

Indholdsfortegnelse med alle fuglenavnene til St.St. Blichers digtsamling 'Trækfuglene'

Digtsamlingen

Steen Steensen Blicher (1782-1848) udsendte i Randers Avis 19.4.1838 en subskriptionsindbydelse på en ny digtsamling, Trækfuglene, Naturkoncert. Han var efterhånden ved at komme sig efter en lang og alvorlig sygdomsperiode, og digtene er sandsynligvis blevet skrevet i januar-maj 1838. Samlingen på 54 sider udkom på boghandler Smiths Forlag i Randers i begyndelsen af august måned 1838 og blev positivt anmeldt i både Randers Avis og den forholdsvis nystartede Jyllands-Posten.

Gøgen. Fra Niels Kjærbøllings værk om Danmarks fugle

Samlingen består af 30 digte om danske fugle, navnene dog kun nævnt i indholdsfortegnelsen, mens de ikke figurerer som titler inde i selve teksten. Ingen af disse har imidlertid melodier, der er placeret centralt i den danske sangskat. Mange af digtene er da også skrevet som et langt vers og dermed ikke oplagt som en strofisk sang. Dertil komme to indledningsdigte, Præludium (”Sig nærmer tiden, da jeg må væk”) og Ouverture (”Det er hvidt herude”), som begge har velkendte melodier. En række Blicher-forskere har set selvbiografiske træk i digtene, og både personifikationen af fuglene i samlingen og de meget dramatiske omstændigheder, der var baggrunden for digtene, er medvirkende til denne opfattelse.

Hedelærke. Fra Niels Kjærbøllings værk om Danmarks fugle. Blicher så i digtsamlingen sig selv som en hedelærke i bur.

Samlingen står meget centralt såvel i Blichers forfatterskab som i dansk litteratur generelt, og den er nyudgivet i faksimile i 1960. Samtidig har en række danske forfattere ladet sig inspirere af samlingens fuglemotiver, deriblandt Martin A. Hansen og Klaus Rifbjerg. Digtene indbyder til illustrationer, og de kendteste er nok maleren og grafikeren Johannes Larsens træsnit, der prydede udgaven fra 1914 og også er genudgivet flere gange. Hans store ornitologiske og jagtmæssige indsigt gjorde ham næsten selvskreven til opgaven, og det blev hans gennembrud som bogillustrator.

Ouverture

Det er hvidt herude” har titlen Ouverture i digtsamlingen, der imidlertid også som nævnt er forsynet med et Præludium, ”Sig nærmer tiden, da jeg må væk”, – skrevet med inspiration i den alvorlige sygdom. Dette digt har medvirket til en sørgmodig inspireret Blicher-myte, men det er bestemt ikke er den eneste stemning, der bliver udtrykt i samlingens digte, der egentlig i højere grad ser fremad mod vårens komme.

Ouverture danner udgangspunkt for digtsamlingen og fokuserer på vinterens absolutte midtpunkt, Kyndelmisse, den 2. februar. Efter gammel tro skulle halvdelen af vinteren da være gået, men det er samtidig det koldeste tid på året. Derefter ankommer de forskellige trækfugle og varsler forårets komme.

Det er derfor intentionen at beskrive den kolde, tyste, barske vinter. Man fornemmer det tykke snelag, der lægger en dæmper på al støj, fuglesangen inklusiv. Med knappe, men præcise ord, bundet sammen af bl.a. alliterationer og gentagelser får man malet dette vinterbillede. Derefter kan det kun gå fremad – som netop ordet ouverture også peger på.

Krage. Fra Niels Kjærbøllings værk om Danmarks fugle

De tre første strofer kobles sammen af en fælles indledning: ”Det er hvidt/tyst/koldt herude”, og i hele digtet befinder man sig udendørs. Den barske årstid er skildret gennem forskellige standfugle: musvit, skade, krage, ugle og ikke mindst ”det tamme kræ”, der har varmere forhold. Første og sidste vers er set i et større perspektiv med dels en skitsering af situationen, dels forhåbninger om at tvinge frosten væk og lade det tidlige forår komme til.

Solsort. Fra Niels Kjærbøllings værk om Danmarks fugle

Allerede fra førsteudgivelsen af melodien i En Snes Danske Viser har Laub udeladt den næstsidste strofe, som handler om hanen, der gør sig vigtig. Verset står lidt for sig selv ved at handle om et tamdyr, og digtet danner en fin helhed og skaber en mere passiv vinterstemning med de fire kendte vers. Denne version er den, man oftest ser i nutidens sangbøger.

Det var karakteristisk for Blicher, at kun få af hans digte blev sat i musik i hans samtid, og blandt disse var f.eks. ”Danmark! Fostermoder kjære” til melodien ”Danmark, dejligst vang og vænge”, men den er næsten ikke kendt i dag. Blicher måtte ofte gribe til allerede kendte melodier til sine digte, men samtidige komponister som A.P. Berggreen og Hans Casper Simonsen (”Jyden han er stærk og sej”) har dog sat nogle af hans tekster i musik i første halvdel af 1800-tallet. De første mere fremtrædende musikalske udsættelser var Peter Heises ”Romancer og Sange af St.St. Blicher” fra 1866.

Vibe. Fra Niels Kjærbøllings værk om Danmarks fugle

Omkring 1900 oplevede Blicher dog en fornyet interesse fra musikalsk side, nok som en følge af Jeppe Aakjærs store biografi om digteren fra 1903-04. Kigger man i sangbøger fra det 20. århundrede, er Blicher væsentligt bedre repræsenteret, og her er melodier af Thomas Laub og Oluf Ring, begge fra kredsen omkring ”Folkehøjskolens Melodibog” fra 1922, fremtrædende med sange som ”Kær est du, fødeland” (Ring). Også Carl Nielsen bidrog med f.eks. ”Ud går du nu på livets vej”. Præludiet fra Trækfuglene, ”Sig nærmer tiden” blev sat i musik af både Laub og Ring, men på længere sigt blev Rings melodi den mest populære.

Melodien

Thomas Laub (1852-1927) huskes i første række som komponist og bearbejder af salmelodier. Hans største indsats i dansk musik er uden tvivl, at han fik genindført reformationstidens melodistof i den danske gudstjeneste, og som pioner på dette område rejste han en debat, som stadigvæk kan bringe sindene i kog. Som komponist spændte Laub dog bredere. Den verdslige sang havde således også i højeste grad hans interesse, og ligesom på kirkesangens omtråde bidrog han her med en række melodier, som hurtigt indgik i det danske sangrepertoire.

Monumentet over dette er Folkehøjskolens Melodibog, der udkom første gang i 1922 – med Thomas Laub i redaktionen – og som i sine følgende mange udgaver til stadighed har været et klart udtryk for den aktuelle sangpolitiske situation inden for ikke blot den danske højskolesang, men dansk sang som helhed. Dette ser man tydeligt, hvis man sammenligner 1922-udgaven af melodibogen med den senest udkomne fra 2006, hvor en lang række nye sange selvfølgelig vil falde i øjnene. Men selv om der således er løbet meget vand i stranden, siden Thomas Laub, Carl Nielsen, Oluf Ring og Thorvald Aagaard redigerede den første udgave, så tegner de oprindelige udgivere sig stadig for en betydelig del af de optagne melodier. Thomas Laub er således – med såvel sine egne melodier som sine bearbejdelser - den næst bedst repræsenterede komponist, kun overgået af Carl Nielsen.

Knopsvane. Fra Niels Kjærbøllings værk om Danmarks fugle

En af de mest sungne af Laubs verdslige melodier er ”Det er hvidt herude” til St. St. Blichers tekst. Sangen var med i den første udgave af Folkehøjskolens Melodibog, og den tilhører den gruppe af melodier, som Laub bidrog med til første bind af Carl Nielsens og hans En snes danske Viser, der udkom i 1915. Med udgangspunkt i J.A.P. Schulz’ berømte sangsamling Lieder im Volkston fra 1784, i hvis forord der tales om at give melodierne et ”Schein des Bekannten” – dvs. et præg af det tilsyneladende velkendte - håbede de to komponister at ramme et enkelt og ligefremt tonesprog, som ville give sangene stor udbredelse, og på denne måde tilføre den folkelige danske sang ny kraft. I de to samlinger En Snes danske Viser finder vi da også sange, som hurtigt vandt en plads i det folkelige sangrepertoire. Carl Nielsens ”Underlige aftenlufte”, ”Jeg bærer med min byrde” og ”Nu er dagen fuld af sang” samt Laubs ”I skyggen vi vanke”, ”Stille, hjerte, sol går ned” og ikke mindst ”Det er hvidt herude” er gode resultater af dette samarbejde.

Hjejle. Fra Niels Kjærbøllings værk om Danmarks fugle

Laubs melodi til ”Det er hvidt herude” er skrevet den 11. november 1914, og i modsætning til de øvrige to nævnte Laub-melodier så har den en næsten salmeagtig tone. I hvert fald kan begyndelsens opadgående kvintbevægelse og den langsomt fremadskridende deklamation i en tung rytme godt lede tanken hen på Laubs egne koralmelodier. Med sin fine moltone og sin tilbageholdne næsten afventende attitude bærer melodien på smukkeste måde Blichers vinterdigt frem.

Se mere:

St. St. Blicher på Arkiv for Dansk Litteratur (en lang række tekster, biografi, litteraturliste etc.)

St. St. Blicher: Trækfuglene. Faksimileudgave. Genoptrykt i J. M. Elmenhoff & søns bogtrykkeri, Randers, i anledning af Randers amtsavis' 150 aars jubilæum 3. juli 1960.

St.St. Blicher: Trækfuglene. Udgivet af Blicher-Selskabet og Johannes Larsen Museet. (Herning: Poul Kristensen 2001). Indholder også "Efterord" af Erik Harbo og "Johannes Larsen og Trækfuglene" af Erland Porsmose.

Hans Kuhn: ”Blichers Lieder”, Cæcilia 1992-93, 279-96

Om Thomas Laub og salmesangsreformen i webudstillingen Georg Brandes' skrivebord og mere generelt om Thomas Laub

Johannes Nørvig: Steen Steensen Blicher - hans liv og værker, København 1943

Jesper Langballe: Anlangendes et menneske - Blichers forfatterskab: selvopgør og tidsopgør, København 2004

Jeppe Aakjær: Steen Steensen Blichers Livs-Tragedie i Breve og Aktstykker 1-3, København 1903-04

Karen Bjerre (red.): Sanghåndbogen (Til Højskolesangbogens 18. udgave), København 2006

Skovhornugle. Fra Niels Kjærbøllings værk om Danmarks fugle

Nattergal. Fra Niels Kjærbøllings værk om Danmarks fugle