Højt fra træets grønne top

Forfatter: Anne Ørbæk Jensen, 2008

Denne kendte danske julesang blev skrevet af direktøren for Danmarks første telegraflinie, og i versene præsenterer han hele sin familie. Nu til dags kan digtet ikke tænkes uden Emil Hornemans toner, men det var oprindelig forfattet til en anden kendt melodi.

Forfatteren

Ingeniøren Peter Faber var født i 1810 og efter polytekniske studier på universitetet blev han i 1845 inspektør ved Polyteknisk Læreanstalt. I 1852 blev han leder af etableringen af den helt nye telegraflinie, der blev anlagt fra Helsingør over København til Fredericia og videre til Hamburg, og året efter blev han udnævnt til direktør. Men Faber havde også en anden interesse, nemlig at være forfatter, især til viser og skuespil af den mere muntre og ofte lejlighedsprægede art. Digtningen er især centreret omkring tre emner: Treårskrigen 1848-50, studenterlivet og endelig den hjemlige familie. Blandt hans mest kendte sange er ”Sikken voldsom trængsel og alarm” og ”Dengang jeg drog af sted”.

Gammelt julekort

Digtet

Visen om ”Juletræet” hører netop til i den hjemlige sfære ved en juleaften 1847 i den faberske familiekreds. Det originale digt har otte vers, og foruden bedstefaderen er det mest Fabers niecer og nevøer, der omtales. Hvem var alle disse mennesker?

Ifølge fortællingen holdt familien Faber altid jul hos bedstefaderen på Gråbrødre Torv. Det drejede sig om smedemester Rasmus Hjort Faber – en profession, der var typisk for familiens medlemmer tilbage i tiden. Navnet ”Faber” betyder på latin en håndværker, der især arbejder med træ, sten eller metal.

Rasmus Hjort Faber havde to sønner, klejnsmedemester Niels Andreas og så Peter, som sandsynligvis begge var til stede hin juleaften 1847 sammen med deres koner, Lise og Sine.

Forsideillustration til nodeudgivelsen af 'Højt fra Træets grænne Top'

Illustration fra nodeudgivelsen til "Højt fra Træets grænne Top". Se hele noden

Hendrik, som skal være fændrik, er muligvis brødrenes søster, Magdalenes, søn, som på det tidspunkt var 11 år og lød navnet Henrik, men det er lidt usikkert ifølge kilderne. Anna var et meget brugt navn i familien, for bedstefar Rasmus’s kone, Anna Margrethe, døde som ung og der var derfor en række børnebørn, som blev opkaldt efter hende. Det er også muligt, at navnet Hanne i stedet skal være en af disse Anna’er. Endelig er Lotte (Charlotte Frederikke) datter af søsteren Marianne Margrethe og således også en af Peter Fabers niecer. Endelig er Peter en af de talrige nevøer.

I det ofte udeladte 6. vers præsenterer Peter Faber sin knap 1-årige søn Villiam, som blev født 2. januar 1847 og dermed bidrager til datering af versene. Villiam fulgte senere i faderens fodspor som forfatter til en række lystspil.

Melodien

Da Faber skrev sin julesang, havde han sikkert en bestemt melodi i hovedet, som gik under navnet ”Kommer, hvo som komme vil”, nu bedre kendt som ”I en kælder sort som kul”. Melodien passer nøjagtig til versene, og Faber brugte jævnligt denne melodi til sine lejlighedsviser. Det var vigtigt, at julevisen, som sikkert har været en overraskelse til familien, gik på en kendt melodi. Når Faber skrev vaudeviller til studenterkredsene brugte han - som genren foreskriver - altid kendte melodier, så det var en vanlig arbejdsprocedure for ham.

”Kommer, hvo som komme vil” er et digt af Peter Andreas Heiberg med titlen Laterna Magica, hvori han præsenterer en række af Det Gamle Testamentes figurer som en slags billedfilm, og Faber benytter samme teknik i præsentationen af de mange familiemedlemmer. Heibergs digt blev udgivet anonymt i København i 1792, desværre uden melodiangivelse, så vi ved ikke hvorfra melodien stammer eller hvornår den kan dokumenteres for første gang. Nogle sangbøger angiver ved ”I en kælder sort som kul”, at der skulle være tale om en Bellman-melodi, men det synes ikke at være korrekt. I Dansk Folkemindesaling er melodien dokumenteret som en dansemelodi i en vestjysk spillemandsbog fra første halvdel af 1800-tallet, og etnologen Hakon Grüner-Nielsen har optegnet den som en "Fannikedans", indsamlet 1914-20. Derudover kan man f.eks. finde melodien til teksten "Lille Pige gik til By" som en udpræget børnesang i den meget udbredte samling Børnenes Musik, også kendt som Storkebogen. Så udbredelsen og funktionen har været stor.

Professor Torben Krogh beskriver i en kronik fra 1951, at Faber studerede sammen med Chr. Fr. Biering, som var i familie med Johan Fred. Biering. Denne var præst på Falster og havde i 1834 forfattet en julevise, hvor han netop præsenterede hele sin familie. Og denne vise gik på ”Kommer hvo, som komme vil”. Måske kunne Faber gennem den unge Biering have fået inspiration til ”Højt fra Træets grønne Top”, men det kan ikke afgøres med sikkerhed.

Portrait af Emil Horneman

Portræt af Peter Faber

Emil Horneman og Peter Faber

Horneman

Den helt store popularitet fik "Højt fra Træets grænne top" dog med J.O. Emil Hornemans melodi. Horneman (1809-70) virkede både som komponist og musikforlægger. Hans forlag slog sig især igennem med underholdningsmusik og pædagogisk litteratur, og Horneman virkede også selv som klaverlærer. Foruden en række populære danse for klaver skrev han også folkelige sange, af hvilke ”Dengang jeg drog af sted” er den mest kendte.

Netop denne sang havde jo også tekst af Peter Faber, og det er da nærliggende at tro, at forfatteren har opfordret Horneman til at skrive en melodi til sin julevise. Sidst på året 1848 kunne sangen i hvert fald udkomme som en ”Sang for Børn” på Horneman & Erslevs forlag. Her har den sit karakteristiske mellemspil og alle otte vers er aftrykt. Se Hornemans manuskript til sangen.

Litteratur

Torben Krogh: "Højt fra Træets grønne Top", Nationaltidende 24.12.1951

Quercus: ”Historien bag ’Højt fra Træets grønne Top’”, Husmanden 47/52, 25.12.1949, s. 819-20

Anna Marie Lebech Sørensen: ”Omkring træet”, Berlingske Tidende 24.12.1987

Anna Marie Lebech-Sørensen: Højt fra træets grønne top, Peter Fabers jul, Jelling 1994

Illustration af sangen