Der er et yndigt land

Forfatter: Elly Bruunshuus Petersen og Anne Ørbæk Jensen, 2009

I 1924 satte Carl Nielsen musik til ”Der er et yndigt land” og prøvede dermed at indføre en anden melodi til denne nationale sang end Hans Ernst Krøyers, der stammer fra 1830erne. Lykkedes det?

En melodi i mange versioner

Melodien foreligger i ikke færre end syv versioner fra Carl Nielsens hånd, alle fra 1924. Af disse blev de fem trykt, mens de to kun kendes i manuskript.

Sangen er formentlig blevet til i slutningen af 1923 som led i Carl Nielsens arbejde med den folkelige sang gennem de foregående ca. 10 år, for der findes en række udkast til melodien i forskelligt materiale, der kan dateres til december 1923.

En måned senere, i januar 1924, udarbejdede komponisten en version for orkester og sendte den til sognefoged P. Johannesen i Skibby, der tilsyneladende havde bedt om en sådan udsættelse. Som svar på, hvad han skulle have i honorar for ulejligheden, frabad Carl Nielsen sig kontanter, men ønskede i stedet om ”en And eller Høne fra Landet”.

Herefter gik det slag i slag med nye versioner af melodien. I slutningen af januar 1924 kunne en version for sang og klaver præsenteres ved en koncert i Hjørring, og i februar forelå versionen for femstemmigt kor, mens de øvrige versioner tilbageholdtes til efter førsteopførelsen. Efter yderligere et par opførelser af mere privat karakter fandt den officielle uropførelse sted under betydelig bevågenhed ved Dansk Korforenings stævne i København. 

Se tre udsættelser af sangen fra Carl Nielsens hånd: 

  • Nielsen, Carl  Der er et yndigt Land. Tekst: Adam Oehlenschläger. For mandskor (TTBB). (Uden tekst). (ms autograf)
  • Nielsen, Carl  Der er et yndigt Land. Tekst: Adam Oehlenschläger. For sangstemme og klaver. (ms autograf, trykforlæg)
  • Nielsen, Carl  Der er et yndigt Land. Tekst: Adam Oehlenschläger. For sangstemme og klaver. Klaversats med underlagt tekst. (ms autograf, blyant)

Uropførelsen

Ved festkoncerten i denne anledning på Det Kongelige Teater den 1. juni opførtes sangen for femstemmigt blandet kor og stort orkester under Georg Høebergs ledelse. I koret medvirkede ikke færre end ”900 Sangere (Damer og Herrer) fra Blandede Kor i Danmarks Byer”, som det hedder i programmet.

Et interview med komponisten i Politiken dagen før koncerten afslører, at der var delte meninger om Nielsens forehavende – at skrive en ny melodi til netop denne tekst. Selv udtaler han, at ”Sagen er jo vanskelig, da Vanens Magt er stor, og man i Virkeligheden maa give dem Ret, der mener, at det egentlig ikke er et musikalsk Spørgsmaal, men noget helt andet.”

Modtagelsen

Dele af pressen beskæftigede sig med muligheden for, at melodien ville slå an, og Berlingske Tidende hævder, at man nu ikke bare kasserer ”en Sang, som er blevet hele Nationens, selv om der kom ti nye, der var bedre”. Andre gik tættere på sangens kvaliteter og kunne fastslå, at ”der er ingen Tvivl om, at den ny Melodi vil arbejde sig ind i Bevidstheden og opnaa en naturlig Popularitet”.

Kort efter, i august 1924, udkom melodien i Melodier til Sangbogen 'Danmark', udsat for tre lige stemmer, og i den anledning udtalte Carl Nielsen sig med en vis sarkastisk undertone:

”Ja, med Hensyn til den slaar jeg mig netop stolt for mit Bryst. For om den kan jeg med Sandhed sige, at den er ikke skrevet forgæves. Den har bragt Kærligheden til den gamle til at slaa ud i lys Lue. Saa om ikke ved noget andet, jeg har skrevet, saa véd jeg da, at ved min Melodi til ’Der er et yndigt Land’, har jeg faaet Folket i Tale!”.

Men trods de mange versioner og trods Carl Nielsens andre bestræbelser på at gøre sangen kendt har melodien dog ikke formået at gøre Krøyers gamle melodi rangen stridig som den foretrukne. I modsætning til Krøyers – og også til Thomas Laubs - udgave, fik Nielsens melodi på intet tidspunkt en plads i Højskolesangbogens Melodibog.