Underlige Aftenlufte

Forfatter: Lisbeth Larsen, 2009

Umiddelbart kan ’Underlige Aftenlufte’ opfattes som en stemningsfuld aftensang, hvis melankolske og eftertænksomme udtryk passer godt, når dagen går på hæld, og man sidder og funderer over tiden, der gik. Men i virkeligheden handler sangens tekst af Adam Oehlenschläger om længslen efter fædrelandet, fremprovokeret af fremmede, forunderlige aftenlufte fjernt fra Danmark. Det er en af Carl Nielsens mest kendte og elskede sange, og kun få kender i dag de tre ældre melodier af henholdsvis George Gerson (1811), Rudolph Bay (1837?) og Henrik Rung (1849).

Adam Oehlenschläger

Adam Oehlenschläger

Teksten

I 1805 påbegyndte digteren Adam Oehlenschläger (1779-1850) en fire år lang dannelsesrejse til Tyskland, Frankrig og Italien finansieret af et rejse- og uddannelseslegat. Rejsen bragte ham samme efterår blandt andet til universitetsbyen Halle, hvor han skrev digtet ’Underlige Aftenlufte’ under titlen Hjemvee. Han sendte det til digteren og vennen Knud Lyne Rahbek (1760-1830), som fik det trykt i nytårspublikationen Caris samme år.

Digtet udspringer af den hjemlængsel, som Oehlenschläger oplevede under sin rejse. I digtet betragtes det udenlandske landskab med bjerge og floder som kontrast til de danske bøgeskove (’Herthas grønne Lunde’) og havet (’det sølvblaa Hav’). Sammen med en ung piges sang og citarspil (’sødt en Mø ved Cithren synger’) vækker dette en vemodig hjemlængsel hos digteren. I tredje vers beskrives hjemlængslen som noget generelt, hvor nordmanden og schweizeren længes efter deres hjemlandes bjerge, på samme måde som Oehlenschläger længes efter det danske landskab. I sidste vers skriver digteren om sin afdøde mor (’Tidlig misted jeg min Moder’), hvis plads fædrelandet nu har overtaget, og som han så inderligt håber at få et se igen (’Danmark er min anden Moder, skal jeg mér min Moder se?’).

Netop længslen er et begreb, de romantiske digtere som Oehlenschläger yndede at skrive om. Stemninger og følelser var i det hele taget centralt for den romantiske digtning ligesom også fædrelandet og fædrelandskærligheden. ’Underlige Aftenlufte’ er på den måde et typisk romantisk digt.

En Snes Danske Viser

Teksten appellerede også til Carl Nielsen, men det var ikke første gang, han satte musik til en tekst af Oehlenschläger. I 1910 havde han komponeret musik til skuespillet Hagbarth og Signe og i 1913 til Sanct Hansaftenspil. Nævnes skal også musikken til digterens Aladdin, som Carl Nielsen komponerede i 1918-1919, og som i dag er et af hans mest kendte værker.

Thomas Laub

Titelbladet til første del af 'En Snes danske viser' 1915

Thomas Laub og titelbladet til første del af En Snes danske Viser.

Anledningen til, at Carl Nielsen i 1914 komponerede en ny melodi til ’Underlige Aftenlufte’, var et samarbejde, som han samme år havde indgået med Thomas Laub (1852-1927) om udgivelsen af samlingen En Snes danske Viser. Laub ønskede at udgive en samling folkelige, strofiske sange, som skulle være ’jævne viser’ med forbillede i J.A.P. Schulz’s Lieder im Volkston (1782-90 med det berømte forord om sangenes 'Schein des Bekannten') og Weyses Morgen- og Aftensange (1837).

Teksterne til disse sange skulle have ’det rette danske præg’, og så skulle de appellere til de to komponister. Melodierne skulle være beregnet til fællessang og ikke til korsang eller koncertopførelser, og de skulle også gerne kunne synges uden akkompagnement. Klaverakkompagnementet til sangene måtte komponeres enkelt og understøttende og ikke tage opmærksomheden fra teksten og melodien.

Laub havde beskrevet projektet i et brev til Carl Nielsen den 2. december 1914 og bedt ham om at overveje det nøje. Carl Nielsen var dog hurtigt med på ideen, og i løbet af godt 14 dage (11. – 20. december) havde han 15 af sangene færdige.

At komponere melodien til ’Underlige Aftenlufte’ krævede dog to forsøg. Den 14. december skrev Carl Nielsen i sin dagbog: ’Melodi til ”Underlige Aftenlufte” (No I) (ikke god)’, men dagen efter noterede han: ’Skrev ny Melodi – Nr. 2 – til: ”Underlige Aftenlufte” af Øelenschläger’. Senere hævdede han imidlertid i et interview i Politiken og Nationaltidende (henholdsvis 10. og 11. april 1915), at det havde krævet tre forsøg at finde frem til den rette melodi. Der er dog kun overleveret de to melodier, men af manuskriptet til den endelige version fremgår det, at især slutningen på denne melodi voldte komponisten en del problemer. Laub var ikke helt tilfreds med Nielsens komposition, som han fandt, var for romancepræget, men melodien kom dog alligevel med i En Snes danske Viser. Carl Nielsens manuskript med kladden til både den første og anden melodi kan ses her om kort tid.

I løbet af mindre end to måneder, december 1914 og januar 1915, færdiggjorde Laub og Carl Nielsen i alt 23 sange, som kom til at udgøre det første hæfte af En Snes danske Viser. Knap to år efter - i sommeren 1916 - lavede de to komponister endnu et hæfte. Begge samlinger blev promoveret ved en koncert dagen inden udgivelsen fandt sted, henholdsvis den 13. april 1915 og 1917. Sangene var en stor succes, og mange af dem vandt siden indpas i blandt andet Folkehøjskolens Melodibog (1922).

Gerson, Bay, Rung og Nielsen

Da Carl Nielsen i december 1914 satte sig for at komponere sin melodi, eksisterede der som nævnt allerede tre melodier til Oehlenschlägers digt. Den ene var af George Gerson (1790-1825), komponeret i 1811, den anden af Rudolph Bay (1791-1856), muligvis komponeret omkring 1837 og den tredje af Henrik Rung (1807-1871) fra januar 1849. Carl Nielsen kendte dog efter eget udsagn ikke de allerede eksisterende melodier og kunne derfor frit komponere uden at lade sig påvirke af dem.

Bays - her fra fjerde bind af Danmarks Melodibog - og Rungs melodier er snarere romancer end viser, og Rungs komposition har tilmed et malerisk akkompagneret af harpe og strygere. Gersons melodi kan ses i originalen (side 27) og i en transkription.

At Carl Nielsen forsøgte sig med to melodier til Oehlenschlägers digt, vidner om, at han gjorde sig umage med at fange den helt rigtige stemning. Den første melodi er mere romanceagtig og ikke særlig egnet til fællessang i forhold til den endelige melodi, som må siges at være enklere og mere visepræget. Den er bygget over en enkel AABA-form og skal ifølge komponisten foredrages ’Inderligt, varmt (men ikke for langsomt)’.  Det enkle vippende klaverakkompagnement i brudte akkorder minder lidt om akkompagnementet af et strengeinstrument – måske citarspillet i sjette vers har inspireret komponisten?

Carl Nielsen udarbejdede flere udsættelser af sin endelige melodi til ’Underlige Aftenlufte’ og gik dermed bort fra Laubs princip om, at melodien ikke skulle synges af kor i koncertsammenhænge. Udover versionen for sang med klaverakkompagnement og en version for klaversats med melodien i højre hånd udarbejdede han i 1924 således en version for blandet kor (SATB) udgivet som enkelttryk og en version for lige stemmer (SSA) udgivet i Melodier til 'Sangbogen Danmark'.