Som en rejselysten flåde

Forfatter: Kirsten Flensborg Petersen og Anne Ørbæk Jensen, 2009

”Som en rejselysten Flaade” er blevet en fast del af den danske sangskat, ikke mindst via Højskolesangbogen. Oprindelig blev den dog komponeret til forfatteren Helge Rodes skuespil Moderen – skrevet i anledning af Genforeningen i 1920.

Genforeningen

Det Kongelige Teater ønskede at fejre genforeningen ved en festforestilling med et til lejligheden skrevet teaterstykke, som blev bestilt hos forfatteren Helge Rode. Det blev et eventyrspil med allegoriske personer som Moderen (Danmark) og Sønnen (Sønderjylland), Tro, Håb og Glæde. Selv om Rode skrev en række andre dramaer, der også blev opført, er Moderen hans mest populære skuespil

Forfatteren havde nok på et meget tidligt tidspunkt Carl Nielsen i tankerne som komponist, men denne var fra begyndelsen ikke begejstret for opgaven. Han gik dog ind på at læse nogle af Helge Rodes digte, men afviste i februar 1920 opgaven på grund af tidsnød – også selv om teaterdirektør Johannes Nielsen fremhævede musikkens store betydning i stykket. Carl Nielsen fremhævede, at det var vigtigt med en komponist, der kunne være til stede ved prøverne og indrette musikken efter stykket. Alligevel lykkedes det at overtale Carl Nielsen, men han var nødt til at tage materialet med på en længere rejse. Først i løbet af sommeren 1920 var han tilbage i Danmark.

Tekst og musik udarbejdes

Den tidligste kilde til skuespillet er teksten til digtet ”Vildt gaar Storm mod sorte Vande”, som Helge Rode lod trykke i Berlingske Tidendes aftenudgave den 12. februar 1920, dagen for offentliggørelsen af afstemningsresultatet. Digtet har visse ligheder med ”Som en rejselysten Flaade” både i metrikken og i ordvalget.

 Sangen synes fra begyndelsen af have været tiltænkt en meget central position i musikken, og i marts og april er Carl Nielsen i gang med arbejdet. De tidligste musikalske kilder er fra maj 1920 – et klaverpartitur i renskrift til Emil Reesen, hvori sangen indgår i forskellige sammenhænge.

Foruden som vi kender den til Helge Rodes digt indgår musikken også som orkesterforspil til Syvende Billede, hvor Moderen (Danmark) og sønnen (Sønderjylland) er blevet forenet. Den centrale plads for sangen er dog som stykkets afslutning, og den er derfor de toner, publikum har i øret, når skuespillet er forbi.

I løbet af efteråret bliver Carl Nielsen mere og mere optaget af arbejdet med værket, og han kan bl.a. skrive til Helge Rode: ”Deres Festspil har glædet mig, saa jeg vil gerne gøre hvad jeg kan med min Toner” (brev til Helge Rode 9.10.1920). Partituret blev afleveret i mindre portioner til teatret i løbet af efteråret, bl.a. fordi Carl Nielsen samtidig arbejdede på sin krævende 5. symfoni. og fra teatrets side blev der udtrykt stor tilfredshed med Nielsens musik.

Indledningsscene fra 'Moderen'

Indledningsscene fra Moderen, hvor læreren fortæller skoleklassen eventyret om genforeningen af moderen og sønnen.

Uropførelsen

Uropførelsen fandt sted den 30. januar 1921 instrueret af Julius Lehmann og med assisterende kapelmester Ebbe Hamerik som dirigent. De akkompagnerede sange er alle tillagt Skjalden eller Narren, som ved uropførelsen blev spillet Svend Methling og Johannes Poulsen.

Anmeldelserne var talrige, men noget blandede. Man diskuterede balancen mellem ideen om et festspil og indholdet i det dramatiske arbejde, og også den eventyrlignende stil gav anledning til overvejelser. Musikken blev dog generelt godt modtaget. I alt spillede Moderen 31 gange på Det Kongelige Teater i perioden 1921-22 og den oplevede også 10 opførelser på Odense teater i marts 1921. Senere findes et par koncertopførelser og endelig fem opførelser atter på Det Kongelige Teater i sæsonen 1935-36

Sangen bliver populær

”Som en rejselysten Flaade” blev trykt i et lille hæfte med fem Carl Nielsen-sange til brug ved et fakkeltog i anledning af komponistens 60-årsdag (Politiken, juni 1925), men allerede 31. januar 1921 trykte Berlingske Tidende digtet, og samme dag udkom teksten til hele festspillet på Gyldendals Forlag. Helge Rode lod året efter digtene fra Moderen indgå i sin digtsamling Den stille Have efter at have foretaget enkelte revisioner i digtet. Det er denne endelige version, der blev trykt i Højskolesangbogen.

Carl Nielsen udvalgte i 1920 13 numre (ud af 20), som han mente kunne stå alene og som derefter blev trykt i klaverudtog hos Wilhelm Hansen. I 1921 udkom også et stemmesæt for salonorkester til fire af de mest populære numre, deriblandt ”Som en rejselysten Flaade”. Sangen blev hurtigt det mest udbredte nummer fra skuespilmusikken, ikke mindst fordi det blev forbundet med Genforeningen og derved sunget ved en række møder landet over.

I 1921 blev den trykt for mandskor og for blandet kor, og den blev også optaget i den første udgave af Folkehøjskolens Melodibog fra 1922 (redigeret af bl.a. Carl Nielsen selv) samt i Melodibog til Sangbogen Danmark fra 1924.

 

Betty Hennings som Moderen

- og den er indspillet af Carl Nielsen selv

Endelig findes en indspilning på fonografvalse, hvor Carl Nielsen spiller sangen på klaver i et påfaldende langsomt tempo (genudgivet som Carl Nielsen spiller Carl Nielsen: Tre fonografvalser fortæller. CD, SBCD 05, Århus 2003)

Måske er der en sammenhæng mellem det forhold, at Carl Nielsen valgte at spille netop denne sang ved sammenkomsten hos Vera og Carl Johan Michaelsen og så det, at han faktisk arbejdede på Moderen under et ophold i Spanien sammen med netop disse to venner. Gennemspilningen af sange kan således have haft karakter af en slags rejseminde her ved den selskabelige sammenkomst. Pudsigt nok er situationen den, at netop tilstedeværelsen af denne melodi på fonografvalsen og ikke mindst den form, hvori den spilles, gør at vi kan datere disse valser inden for et forholdsvis snævert tidsrum.

Af Carl Nielsens korrespondance med tekstforfatteren til Moderen, Helge Rode fremgår det, at han modtager teksten omkring december 1920 (med førstelinjen ”Som en blomstersmykket Flaade”). Tilbage i slutningen af juni 1920 har komponisten intet set til nogen tekst fra Rode; midt i august fortæller han, at han er kommet i gang med arbejdet; i oktober kan han fortælle, at fem af sangen er komponeret, men her er ”som en rejselysten Flaade” ikke med. Sangen nævnes første gang i et brev til Wilhelm Hansens Musikforlag fra december 1920.

Af en detalje i udførelsen af melodien på valsen fremgår det endvidere, at denne senest kan være indspillet i 1924. Detaljen vedrører rytmen til sidste stavelse i ordet ”klin-ger” i sætningen ”Hør, hvor blidt det klinger!”. På valsen er der fire slag i takten på denne stavelse, hvor der i den kendte version fra Højskolesangbogen skiftes til to slag i takten, hvorefter melodien igen forsætter i fire fjerdedele. Af kilderne til sangen kan vi se, at Carl Nielsen oprindelig har tænkt sig fire slag, men på et tidspunkt inden 1924 selv er gået ind og ændret just denne takt med fire slag til den nu velkendte med to slag. Det rejer sig om Carl Nielsens egenhændige rettelse, dels i manuskriptet til Sangbogen Danmark (trykt i 1924), dels i en udsættelse i A-dur for kor af sangen. Carl Nielsens begrundelse har vel været, at pausen på det pågældende sted vil føles meget lang, når sangen anvendes som fællessang.

Vi kan således på baggrund af dette, sammenholdt med Helge Rodes fremsendelse af teksten, entydigt fastslå, at valserne er blevet indspillet mellem december 1920 og 1924, efter al sandsynlighed nærmere det første årstal end det sidste.

Selv om Moderen indeholdt flere af Carl Nielsens kendteste stykker, f.eks. ”Taagen letter” og ”Min Pige er saa lys som Rav”, så må det siges at være ”Som en rejselysten Flaade, der er blevet mest populær”. Den er med i Højskolesangbogens nyeste udgave og er stadig en meget elvende del af den danske sangskat.