Nu skal det åbenbares

Forfatter: Lisbeth Larsen, 2009

"Nu skal det åbenbares" med tekst af N.F.S. Grundtvig er en af de sange, som har været en fast del af Højskolesangbogen siden den udkom første gang i 1894. Dengang var det J.P.E. Hartmanns melodi fra 1868, der blev brugt, og det er det stadig den dag i dag, til trods for at Carl Nielsen i 1922 komponerede en melodi til teksten, som han selv mente var noget af det bedste, han havde lavet.

N.F.S. Grundtvig

Teksten

Præsten og digteren N.F.S. Grundtvig behøver næppe nogen nærmere introduktion. I denne sammenhæng skal det dog bemærkes, at Grundtvig var den, hvis digte Carl Nielsen oftest satte musik til – 43 digte i alt. "Nu skal det åbenbares" er en del af Grundtvigs 73 vers lange digt, Gylden-Aaret, som blev trykt i Nordisk Kirke-Tidende i 1834 i anledning af Frederik 6.’s fødselsdag og 50-året for hans tiltrædelse som kronprins i regeringen. I 1840, året efter kongens død, blev digtet genoptrykt i Kiærminder til Kong Frederik den Sjettes Krands, og i 1865 blev seks af versene (vers 34 og 38-42) trykt som sang i Kristian Køsters Et hundrede danske Sange, dog uden melodiangivelse.

I Gylden-Aaret priser Grundtvig de store begivenheder og udviklingen siden Frederiks 6.’s tiltræden i regeringen. Men de vers, som blev udvalgt til at danne en sangtekst i 1865, omhandler noget andet, nemlig kærligheden som frigørende kraft og vej til indsigt.

Melodien

Hartmanns melodi blev til i 1868, men først trykt i 1873 i Melodier til Sange for de danske Skytteforeninger. Siden blev den trykt i Danmarks Melodier til Brug for Skolen og Hjemmet (1882), Danmark Melodibog (1899) og endelig i Folkehøjskolens Melodibog (1922).

Da Carl Nielsen i 1922 besluttede sig for at komponere en ny melodi, var det på baggrund af en forespørgsel fra forstanderen på Ubberup Højskole, Harald Balslev, som ønskede fem sange trykt i skolens årsskrift i 1922. Det drejede sig om ’Lær mig, nattens Stjerne’, ’Sangen har lysning’, ’Hvad synger du om så højt i det blå’, ’Nu skal det åbenbares’ og ’Dannevang med grønne bred’. Dog blev kun ’Nu skal det åbenbares’ trykt i årsskriftet, men alle fem sange kom med i andet oplag af Folkehøjskolens Melodibog, som udkom i 1922/1923. I 1925 blev sangene – med undtagelse af ’Dannevang med grønne bred’ - udgivet i et lille hæfte for sig selv under titlen Fire folkelige Melodier, og i 1927 blev alle fem sange trykt i Tillæg til Folkehøjskolens Melodibog.

De fem melodier komponerede Carl Nielsen, mens han opholdt sig på Damgaard ved Fredericia under en sygdomsperiode i august 1922. I breve til familie og venner giver han udtryk for sin glæde ved arbejdet og resultatet af det. ’Nu skal det åbenbares’ mente han ville blive lige så populær som Jens Vejmand fra 1907, og helt indtil sin død i 1931 mente han, at det var noget af det bedste, han havde komponeret. Til sin kone Anne Marie Carl-Nielsen skrev han således den 3. August 1922:

Anne Marie Carl-Nielsen

”Melodien er saa jævn, saa det næsten er stærkere end i ’Jens Vejmand’ men den slutter sig om Ordene paa en saa varm og lykkelig Maade, som jeg ikke har kunnet før. Det er underligt, at naar jeg skriver disse letfattelige, enkle Melodier er det som om det slet ikke er mig der komponerer; det er som om – hvad skal jeg sige – der var Folk fra min Barndom ovre paa Fyn eller som om det var det danske Folk som ønsker noget igennem mig. Men det lyder maaske saa stort, da Sagen er saa jævn og simpel, ihvertfald for mig.”

Ni år senere, den 5. juli 1931, kun et par måneder før sin død, skrev han til højskoleforstanderen Holger Begtrup:

”Da jeg nu kiggede lidt i Melodibogen faldt jeg paa No 529 ’Nu skal det aabenbares’ og jeg synes Melodien i folkelig Henseende er den bedste jeg nogensinde har skrevet. Den er efter mit Skøn saa ligetil, almindelig, men fuldstøbt i sit forløb, at jeg nu selv – efter lang Glemsel – virkelig tør sige - - - - nej, man maa intet sige om sin egne Børn. Hvordan forholder Ungdommen sig til Ordene i denne Sang, mon? Melodien kunde jeg, frem for alle mine andre, ønske maatte blive kendt.”

Forsiden til Folkehøjskolens Melodibog 1922

Dette ønske gik dog desværre ikke i opfyldelse. Ligesom hans melodi til ’Der er et yndigt land’, kunne den heller ikke udkonkurrere den gamle, kendte melodi, og med fjerde udgave af Folkehøjskolens Melodibog fra 1940 gled den ud igen og blev stort set glemt til fordel for Hartmanns. Carl Nielsens melodi er enkel, både rytmisk og melodisk, men har dog ikke helt samme lethed som Hartmanns. Begge melodier har et stort toneomfang, og af Carl Nielsens skitse til sangen fremgår det, at han oprindeligt havde tænkt sig den i E-dur, men siden satte den en halv tone ned til Es-dur – muligvis for at gøre den mere sangbar.

I 1973 skrev Leif Varmark (1941-) en ny melodi til ’Nu skal det åbenbares’, som blev brugt i Ejvind Larsens og Ebbe Kløvedal Reichs teaterstykke om Grundtvig og hans sange, Til kamp mod dødbideriet. Heller ikke denne melodi formåede dog at skubbe Hartmanns af banen.

Carl Nielsens blyantsskitse til ’Nu skal det åbenbares’ kan ses her.