Frihed er det bedste guld

Forfatter: Lisbeth Larsen, 2009

”Frihed er det bedste guld” med Carl Nielsens frejdige melodi forbinder mange nok med højskolesangen eller liberale politiske sammenhænge, hvor sangen med det frihedselskende indhold ofte er blevet brugt som en slags slagsang. I det hele taget er det en sang, som mange nok vil sige er ”typisk dansk”. Men faktisk er sangens tekst i dens oprindelige form svensk og tilmed direkte antidansk, og de otte vers, som synges her til lands, er kun de sidste af et 35 vers langt digt, som blev til 481 år før Carl Nielsen satte sig ved klaveret og komponerede sin fine melodi.

”Frihet är det bästa ting” – de svenske rødder

Digtet stammer helt tilbage fra 1439 og menes at være skrevet af den magtfulde svenske biskop Thomas Simonsson af Strängnäs (ca. 1380-1443). Baggrunden for dets tilblivelse var 1430ernes magtkampe i den nordiske union, Kalmarunionen, mellem kongen, kirken og adelen.

Kongen, den danske Erik af Pommern, blev anklaget for at give vigtige svenske poster til danskere. Samtidig havde han blokeret alle svenske havne, indført Øresundstolden og beskattet svenskerne og nordmændene ekstra hårdt på grund af krigen i Slesvig. Med lavadelsmanden Engelbrekt Engelbrektson fra Dalarna i spidsen gjorde den svenske adel og de svenske bønder derfor oprør i 1434, og inden længe havde oprøret bredt sig til hele Sverige. Dette førte til, at den nordiske union i 1436 krakelerede, og tre år senere, samme år som frihedssangen blev skrevet, blev Erik af Pommern afsat.

Erik af Pommern

Erik af Pommern

 

Thomas af Strängnäs var oprindeligt tilhænger af den danske konge og hans mænd, men efterhånden fik Engelbrekt Engelbrektson ham over på oprørernes side, og Thomas af Strängnäs’ digt kan anskues som både et hyldestdigt til den svenske oprørsleder og som opfordring til svenskerne om at følge hans eksempel. Engelbrekt Engelbrektson selv blev i myrdet i 1436.

I Sverige er der komponeret over 900 melodier til ”Frihet är det bästa ting”, heriblandt melodier af Hugo Alfvén og Wilhelm Peterson-Berger. Størstedelen af melodierne blev til i 1940, da man i Sverige fandt teksten yderst velegnet til en nationalsang og derfor udskrev en konkurrence om en egnet melodi. Den mest brugte svenske melodi i dag er Josef Jonssons (1887-1969) fra 1934. Mange svenskere kender nu bare ”Frihet är det bästa ting” som digt og ikke som sang, idet digtet siden dets genopdagelse i begyndelsen af 1800-tallet er blevet citeret og brugt i utallige sammenhænge fra konservativ nationalisme til kommunistisk propaganda mod den amerikanske kulturimperialisme.

Frihedssangen i Danmark

Udover modstanden mod den danske kongemagt rummer det oprindelige digt også elementer, der priser friheden i mere generelle vendinger. Derfor er de vers, som handler direkte om det svenske oprør, naturligvis udeladt i den danske version. 

Teksten blev i 1862 oversat og delvist omarbejdet af præsten Christian Henrik de Thurah (1830-98) og i 1862 trykt under titlen "Mester Thomas’s Frihedssang" i præsten P.O. Boisens (1815-1962) Samling af Svenske Viser og Sange til Skolebrug som tillæg til P.O. Boisens Nye og gamle Viser af og for Danske Folk fra 1850erne. 

Året efter blev den trykt med melodi af August Winding (1835-1899) i 67 Melodier til Samling af Svenske Viser og Sange til Skolebrug samlet og udgivet af højskolemanden og sangkomponisten Heinrich Nutzhorn. Her blev den både trykt i enstemmig form og i en version med klaverakkompagnement. August Windings er i dag den tidligste melodi, der kendes til digtet – heller ingen svenske melodier kendes fra før den tid.  Hvem der udvalgte de otte vers, som stadig synges i dag, er uvist.

Se August Windings melodi her.

Forbindelsen til det grundtvigianske miljø

At digtet overhovedet blev taget op af danskere, skyldes tidens store interesse for det skandinaviske og den tætte kulturelle kontakt mellem de skandinaviske lande i 1850erne og 1860erne. P.O. Boisens nevø, højskolemanden Frede Boisen, var skandinavist og havde i 1860-61 studeret historie og nordiske sprog i Uppsala.  Efter hjemkomsten blev han ansat på den grundtvigianske Caroline Amalies Asylskole i København, hvor også Christian Thurah arbejdede.

Det er derfor muligt, at Frede Boisen havde digtet med sig hjem fra Uppsala, og han syntes, at det stemte overens med de grundtvigianske friheds- og fædrelandstanker. Derfor inspirerede han Christian Thurah til at oversætte det med henblik på skolebrug og sangbogen, som han arbejdede på.  Med August Windings melodi fik sangen stor udbredelse i Danmark i de følgende årtier, ikke mindst i kraft af skandinavismen og højskolebevægelsen.

Frede Boisen

Frede Boisen

Carl Nielsens melodi

Carl Nielsen komponerede sin melodi til ”Frihed er det bedste guld” i 1920 i forbindelse med sit arbejde med Tyve folkelige Melodier, som blev udgivet i 1921 på Wilhelm Hansens forlag. Udgivelsen, omfatter enkle, folkelige sange, og arbejdet kan betragtes som en slags ”forstudie” til Folkehøjskolens Melodibog (1922), idet de fleste af sangene også blev trykt heri. ”Frihed er det bedste guld” blev i Tyve folkelige Melodier trykt som sang med klaverakkompagnement, mens den i Folkehøjskolens Melodibog blev bragt i en version for klaver med melodien i højre hånd og underlagt tekst.

I forordet til Tyve folkelige Melodier skrev Carl Nielsen, at han havde bestræbt sig på ”at holde baade Melodierne og deres harmoniske Klædning i saa jævn og letfattelig Fremtræden som vel muligt”, og det må man sige lykkedes godt - også - med ”Frihed er det bedste guld”. Sangens foredragsbetegnelse i Tyve folkelige Melodier er ”Stærkt og frejdigt”, og det er som sådan også de to ord, som bedst karakteriserer melodien.

I sig har den nogle indbyggede betoninger, hvor betoningen på det første ord i hvert vers, nemlig frihed, træder tydeligst frem. Ikke bare falder det på det betonede et-slag i første takt, det sætter også an på melodiens højeste tone, således at melodien starter med et højdepunkt tone- og betoningsmæssigt. Samme med de efterfølgende betoninger på (i første vers) ”er” og ”bed-ste ” bevirker dette, at hele første linje ”Frihed er det bedste guld” bliver kraftigt betonet og så at sige skyder sangen i gang.

Næste højdepunkt i melodien bygges op med en opadgående melodibevægelse (faktisk en hel oktav) fra linjen ”Ja, dersom du dig selv har kær” med betoningen på ”selv” og videre til linjen ”da hold den mer end livet værd!” med tonegentagelsen og betoningen på ”li-vet”, som så lander på den afsluttende melodiske vending med de konkluderende ord ”thi frihed følger ære”.

I forhold til Carl Nielsens melodi minder August Windings mere om en nationalsang velegnet til et stolt mandskor eller til march og messingblæsere. Efter første verdenskrig blev sangen med Windings melodi af mange danskere da også forbundet med de allieredes sejr over Tyskland og Østrig-Ungarn. At Carl Nielsens melodi alligevel vandt frem og efterhånden fortrængte August Windings skyldes nok både dens udbredelse gennem Folkehøjskolens Melodibog og dens lette, frejdige og folkelige karakter i forhold til August Windings melodi, som efterhånden nok kunne synes lidt ”altmodisch”.