Hør, hør, hvor det tøer

Forfatter: Claus Røllum Larsen

Vinterbillede

Der er vist ikke skrevet ret mange danske tøvejrssange, skønt denne overgangstid mellem vinter og vår nok er værd at markere. Men en enkelt findes der dog, Christian Richardts ”Hør, hør, hvor det tøer”. Christian Richardt var født i 1831 i København og var skolekammerat med bl.a. Peter Heise, som han kom til at arbejde sammen med om operaen Drot og marsk. I 1857 blev Richardt cand. theol., og efter bl.a. at have ernæret sig som musik- og teateranmelder blev han 1866 forstander på Tune Højskole. Fra 1872 havde han flere præsteembeder – sidst ved Vemmetofte Kloster på Stevns, hvor han døde i 1892. Mange digte af Christian Richardt er blevet sat i musik. Det stemmer godt overens med Paul V. Rubows karakteristik: ”Richardt, der havde et fint musikalsk øre, nynnede sine sange til deres egen lille melodi. Hans vers er oftest sangbare, ligefrem beregnede på at sættes i musik, og han er en af vore mest komponerede digtere.”

Forfatteren
Richardt var en flittig og fin skildrer af dansk natur - man kan blot tænke på sange som ”Velkommen, lærkelil!”, ”Når egene knoppes” og ”En stille høstlig brusen”, og i den første af hans talrige digtsamlinger, Smaadigte, som bærer årstallet 1861, men udkom julen 1860, finder man en lille digtcyklus med titlen Texter. Den indeholder Det er Efteraar (”Jeg fryser, siger den Lærke graae”), Tøveir (”Hør, hør hvor det tøer!”) og I Skoven (”Der er saa travlt i Skoven”). Christian Richardt har forsynet digtene med komponistnavne: henholdsvis Peter Heise, J.P.E. Hartmann og Niels W. Gade. Alt tyder på, at han har tiltænkt Studentersangforeningen de tre årstidssange. Han var selv i disse år dirigent for koret og deltog ivrigt i tidens blomstrende studenterliv. De tre sange har fået melodier for mandskor af de nævnte komponister, og de kom på Studentersangforeningens repertoire. Hartmanns ”Hør, hør, hvor det tøer!” var dog efter alt at dømme den mindst opførte af de tre.

Portræt af Chr. Richardt Chr. Richardt


Komponisten
Betydelig større udbredelse har Richardts digt fået, efter at Jørgen Malling i 1883 komponerede sin melodi til det. Malling blev født i København 1836 og var en knap 12 år ældre bror til den kendte komponist og organist Otto Malling. Jørgen Mallings navn ville være glemt af en større offentlighed, hvis det ikke var for nogle få populære melodier, til ”Jeg er træt og går til ro” og ”Hør, hør, hvor det tør!” Som ung havde han i Paris stiftet bekendtskab med det Chevé’ske sangsystem, som var baseret på en forenkling af nodeskriften, og dette pædagogiske system kæmpede han for resten af livet.


Efter tre års organistansættelse i Svendborg rejste han i 1872 ud i Europa, hvor han i længere tid opholdt sig i Skt. Petersborg og i Sverige, hovedsagelig i Norrköping og Stockholm. I 1880 slog han sig ned i Danmark, men havde ikke held til at fremme sine pædagogiske idéer og tog derfor i 1882 til Tyskland og Østrig for endelig i tretten år at beklæde et docentur i musikteori og –æstetik ved universitetet i München. De sidste år frem til sin død i 1905 tilbragte han i København. Under opholdet i München skrev Jørgen Malling flere stort anlagte musikværker, men det er som antydet nogle få sange, han i vore dage huskes for.

Komponisten Jørgen Malling Portræt af Jørgen Malling


Christian Richardts digt er et lille humoristisk stemningsbillede, hvor digteren øjensynlig forsøger at komme gennem byens sjapfyldte gader så tørskoet som muligt. Hertil har Malling sat en seksottendedels melodi, som med sine gentagne rytmer og punkteringer synes at skildre det lidt trøstesløse og strabadserende i opholdet på gaden. I det midterste afsnit lægges melodien en kvart op, for – som det viser sig – at forberede udsagnet om, at først roserne, senere skomagerdrengene drømmer om foråret; her stoppes der op, og akkompagnementet falder til ro i nogle treklange i punkterede fjerdedelsnoder. Med en reminiscens af melodien afsluttes den lille sang.