Landmandens Tilfredshed

Forfatter: Kristoffer Brinch Kjeldby

Landmandens Tilfredshed

Titelblad
Titelbladet fra
Lütkens sangbog

En af de første danske skolesangbøger var O. D. Lütkens Huus- og Skole-Sangbog. Heri finder vi den i dag fuldstændig ukendte sang om Landmandens Tilfredshed. Sangen er imidlertid et godt eksempel på oplysningstidens opbyggelige skolesange.

O. D. Lütken var teolog og arbejdede som lærer ved Metropolitanskolen i København, da han i 1818 udgav sin lille sangbog. Den fulde titel på Lütkens sangbog er:

Huus- og Skole-Sangbog eller 266 lystige og alvorlige Viser og
Sange, samlede for Venner af uskyldig Munterhed og ægte Dyd
og især for brave Skolelærere og flinke Skolebørn.

For at holde sangbogens pris nede udkom melodierne i et særskilt bind i 1819, således at sangbogen ikke selv indeholdt noder. [Se digitaliseret udgave af Lütkens nodebind her]. Ligeledes var sangene ikke sat op i vers, men skrevet i salmeform – altså uden linjeskift – hvilket sparede papir.

Lütkens forbillede var den populære tyske sangbog Mildheimisches Liederbuch, der var udgivet i 1799 af Rudolph Zacharias Becker. Lütkens sangbog indeholder således mange sange til melodier hentet fra Mildheimisches Liederbuch.

I sin opbygning lægger Lütkens sangbog sig også tæt op ad sit tyske forbillede: Sangbogen er inddelt i tre hoveddele, der igen er opdelt i små afsnit med sange til forskellige situationer: Der er afsnit med sange om årets gang, morgen- og aftensange, sange om mennesket, om livet, osv.

Håndværker- og bondeviser

Lütkens sangbog indeholder også mange sange, der priser forskellige erhverv og håndværks lyksageligheder. Disse sange er samlet i sangbogens tredje del med titlen:

Mennesket i Selskab med sine Lige: som Ven, Staldbroder, Statsborger, Laugsbroder, indtil Graven.

Igen er der tale om en direkte parallel til Mildheimisches Liederbuch, hvis tredje del hedder:

Der Mensch in Gesellschaft mit seines Gleichen, als Freund und Lebensgefährte, Staatsbürger und Zunftgenosse, bis zum Grabe.

I denne tredje del af Lütkens sangbog findes afsnit med sømandsviser og bondeviser, ligesom der findes en stribe håndværkerviser – f.eks. sange om skomagere, skræddere, bagere, skærslibere, smede, møllere og mange andre håndværk.

Generelt er der tale om hyldestsange til de forskellige erhverv. I sang nr. 227 hyldes f.eks. snedkeren med ordene:

"Held mig, at jeg en Snedker er! ham ære Store Smaa; den rige og den arme Mand, en Konge og en Bonde kan ei uden ham bestaae".

I dag er det fristende at betragte Lütkens samling af håndværkerviser som datidens Hvad kan jeg blive-karrierekatalog. Men for 1800-tallets skolebørn, der levede i et samfund uden den store sociale mobilitet, må sangene nok mere have fremstået som en hyldest til det bestående end som en opfordring til at søge lykken indenfor nye erhverv.

På landet må det f.eks. have været givet, at de fleste børn selv skulle finde beskæftigelse indenfor landbruget. Heldigvis er dette, ifølge sang nr. 189, med titlen Landmandens Tilfredshed, ikke noget at være ked af:

Held mig! jeg blev en Bondemand!
Fornøiet er jeg i min Stand
og lystig vil jeg være!

Jeg kjender mangen, som er meer
og suurt og sorrigfuldt dog seer;
jeg vil ei fornem være!

Den klare Wiin, den lækkre Mad
gjør vistnok ei sin Eier glad
tidt ynker jeg den Rige

Min sunde Føde mætter mig
og Arbeid gjør mig lykkelig
og Søvn den Trætte qvæger

Den gode Gud et gavmildt Bord
har udbredt på den grønne Jord
og jeg min Deel skal nyde

Vor Konge stor og mægtig er
men for sin Møie og Besvær
han Ophold dog kun haver

O, gode Konge! gid du maae
den Løn for al din Møie faae
saa glad som jeg at være!

Den opmuntrende tekst til Landmandens Tilfredshed er skrevet af præsten H.C. Bunkeflod, og Lütken har hentet sangen fra Bunkeflods egen lille sangbog, Forsøg til Viser for Spindeskolerne i Sielland, fra 1783.

Bunkeflods sangbog indeholder i alt 20 opbyggelige sange med titler som Kierlighed til Herskabet, Utroeskabs ulykkelige Følger og Om utidig Frygt for Spøgelser.

Melodien er hos både Lütken og Bunkeflod angivet til at være melodien fra sangen Abendbesuch (Der Sternlein Heer am Himmel), en sang der blandt andet findes i Lütkens tyske forbillede, Mildheimisches Liederbuch.

Melodien og J.A.P. Schulz

Den simple og ligefremme melodi til sangen Abendbesuch, der benyttes til Landmandens Tilfredshed, er skrevet af den tyske komponist J.A.P. Schulz, der i perioden 1787-1795 arbejdede som kapelmester i København. Abendbesuch stammer fra Schulzs berømte sangsamling Lieder im Volkstons første bind fra 1782.

Titelblad
Melodien til Landmandens Tilfredshed

Schulz var som kapelmester i København en central person i dansk musikliv. Han var aktiv på mange områder og beskæftigede sig blandt andet med sangens rolle blandt folket og i skolen.

I den lille afhandling, Gedanken über den Einfluss der Musik auf die Bildung eines Volks, der udkom i 1790 (og i dansk oversættelse året efter), fastslog Schulz, at musikalsk dannelse kan:

"formidle Sæderne, forædle Følelserne, udbrede Fryd og Selskabelighed blandt Folket, og overhoved have stor Indflydelse paa den moralske Caracters Dannelse".

Dette sammenholdt Schulz med kvaliteten af kirkesangen i de danske landsbykirker, som ifølge ham ikke var meget andet end "et Raat Skrig uden ren Intonation og Sammenstemning". Derfor konkluderede Schulz, at den danske landbefolkning generelt befandt sig på et lavt dannelsesmæssigt niveau – ikke kun musikalsk, men i alle livets forhold!

Hos Schulz hænger forædlingen af folkets karakter tæt sammen med dets 'lyksagelighed'. Ved at højne folkets sans for skønhed og følelse ønskede Schulz at højne folkets generelle lyksagelighed. Dette skulle ifølge ham ske i skolerne, der skulle tilbyde eleverne musik- og sangundervisning.

Schulzs afhandling udkom i anledning af, at landets første seminarium, Blaagaard Seminarium, åbnede. På seminariet skulle de kommende skolelærere blandt andet undervises i musik, så de senere kunne påtage sig den opgave at forædle folket herigennem. Ifølge Schulz skulle skolelærerne ikke være virtuose – den virtuose musiker var nemlig ikke nødvendigvis den bedste lærer – men de skulle kunne begå sig bredt i det musikalske landskab, både teoretisk og praktisk.

Skolelovene og behovet for sangbøger

Om sine forhåbningerne til den lille sangbog skriver Lütken:

"Mit inderligste Ønske er nu, at disse Viser og Sange ret ofte maa blive sungne af tilfredse og glade Mennesker, og således tjene til at opvække og vedligeholde Tilfredshed, Munterhed og Glæde i Skoler, Familier og Vennelag."

Behovet for skolesangbøger var vokset med skolelovene fra 1814, der gjorde sangundervisning til ét af skolens - ellers få - obligatorisk fag. I anordningen om skolevæsnet på landet fastsættes det således, at:

"Der skal i Skolerne undervises i Religion, Skrivning og Regning samt Læsning; ogsaa bør Skolelærerne veilede Børnene til ordentlig Sang."

Skolelovene var resultatet af 25 års kommisionsarbejde, hvor 1700-tallets ideer om almen uddannelse blev omsat til lov. Men man skal et godt stykke op i 1800-tallet, før den praktiske virkelighed bare nogenlunde kunne stå mål med lovens intentioner.

Skolelovene fra 1814 søgte ikke at skabe en enhedsskole: I byerne fandtes dels offentligt drevne almueskoler, dels private borgerskoler. Desuden fandtes der i større købstæder latinskoler, der oprindeligt havde uddannet præster, men nu var en mere generel forberedelse til videregående uddannelser.

På landet foregik undervisningen i almueskoler, der betjente hver sit skoledistrikt. Almueskolen på landet var ikke underlagt samme lovgivning som skolerne i byen, hvilket betød, at der på landet kun var undervisning hver anden dag. I det hele taget tog lovgivningen for landsbyskolerne hensyn til, at skolebørnene på landet skulle hjælpe til i landbruget.

Oplysningstiden i en sangbog

Man kan se Lütkens sangbog som et koncentrat af den danske oplysningstid og de foregående årtiers arbejde med at grundlægge en almen skole. Med sangbogen skabte Lütken et opbyggeligt sangkatalog med sange til enhver lejlighed - en slags 'sangens ABC'.

I tråd med oplysningstidens opfattelse af sangens praktiske nytte knyttes sangene til det jordiske liv og deres plads i det daglige liv betones.

Sangteksterne understøtter i sig selv sangbogens sigte: Der er ikke meget mystik gemt i de simple og fornuftige tekster – igen er fokus på det praktisk anvendelige.

Nye vinde blæser over Danmark

Oplysningstiden delte ikke de efterfølgende generationers sværmen for gammelt folkeligt arvegods. I stedet ville den starte forfra på et fundament af fornuft. Så hvad der eksisterede af folkelige sange blandt folket selv interesserede ikke Lütken og blev ikke repræsenteret i hans sangbog.

Men da Lütkens sangbog udkom i 1818 var oplysningstiden allerede gammel og grå. De tidligere - så vidtløftige - ideer var enten druknet i revolutioners blod eller stivnet til en bleg snusfornuft.

Nye tanker og ideer trængte sig på, og man søgte inspiration hinsides det fornuftbetonede. Det folkelige arvegods, som oplysningstiden havde forkastet, blev snart fundet frem igen: Folkeviserne, fulde af irrationel overtro og forgangne tiders mørke, skulle snart blive et omdrejningspunkt for de næste generationer komponister.