Blomstre som en rosengård

 

Som med så mange af Grundtvigs salmer er det svært helt præcist at fastslå, hvornår ”Blomstre som en rosengård” blev til. Grundtvig arbejdede med teksten i flere omgange over flere årtier, og versionen med de syv vers, som vi kender i dag, blev trykt første gang i 1853 i hans Fest-Psalmer. Her blev den bragt som en festsalme til pinsen, mens den som bekendt siden er blevet placeret under adventssalmerne.

J.P.E. Hartmanns melodi til ”Blomstre som en rosengård” blev komponeret i løbet af 1860-61 og udgivet første gang i 1863 i 20 Melodier til Festpsalmer af Biskop Nic. Fred. Severin Grundtvig, componerede og udsatte for Orgel eller Pianoforte af Chr. Barnekow, J.P.E. Hartmann, Viggo Kalhauge, Lindeman, C.E.F. Weyse og Flere. udgivne til Brug ved Kirke- og Huus-Andagt af Joh. Chr. Kalhauge, Organist ved Vartou Kirke.

Se salmen, som den fremstår i udgivelsen.

Ingen har sat melodi til så mange af Grundtvigs salmer som J.P.E. Hartmann. Med sine salmemelodier bidrog han til at indføre den mere romanceprægede, men alligevel fællessangsegnede, salmemelodi i kirkens efterhånden stivnede og langsomme koraltradition. ”Blomstre som en rosengård” er et godt eksempel på en sådan salmemelodi.

Se og hør "Blomstre som en rosengård" på Den Danske Salmebog Online.