Oversigt over kortsamlingen

Online i REX

Kort fra før 1900 over bl.a. Danmark, Færøerne og Grønland med tilhørende lokaliteter kan alle ses online. Se: Kortsøgning i REX

Særsamlinger

Atlas Major

Atlas factice på 64 foliobind (Bd. 1-65, bd. 38 haves ikke) med 4150 kobberstukne og håndtegnede kort og prospekter fra hele verden. Det er samlet i midten af det 18 årh.

Atlas Major skulle stamme fra Ledreborg. Fra Geheimestatsminister Johan Ludvig Holsteins samling. Værket er blevet erhvervet af Det Kongelige Bibliotek efter 1812, hvor det blev nævnt i auktionskataloget vedrørende salget af samlingerne fra Ledreborg.

Kilde: Jakob Grønbæk: Geheimestatsministerens bibliotek på Ledreborg : om et 1700-tals Herregårdsbibliotek (i: Fund og Forskning Bind 40 (2001))

Berggreens karréplaner 

Kartografen Berggreens kortværk over København inden for voldene fra 1886-88. Mere om samlingen.

Braun og Hogenberg – Civitates orbis terrarum

Byatlas med kort og prospekter fra byer i hele verden. Værket er på 6 bind, det første kom i 1572 og det sidste i 1618. Georg Braun var redaktør på værket og Franz Hogenberg var gravøren, der var derudover tilknyttet mange forskellige kartografer og tegnere til udgivelsen.

Det Kongelige Bibliotek i København har flere udgaver af værket, i denne samling er de bedst udførte, bedst bevaret og de håndkoloreret tavler blevet udvalgt, tilligemed de tavler der ikke findes i R. A. Skeltons  facsimileudgave fra 1965: Civitates orbis terrarum 1572-1618 / [Ed. by] Braun & Hogenberg ; With an introduction by R. A. Skelton.

Frederik den Femtes Atlas

Atlas factice med 3535 kobberstukne og håndtegnede kort, tavler, prospekter, tegninger og stik fra det 18. århundredes verden. Mere om samlingen.

Første Verdenskrig

Atlas og kort fra Første Verdenskrigs udbrud i 1914 til Genforeningen i 1920. Mere om samlingen.

Hinrich Rinks Samling

Kort over det arktiske og især det grønlandske område af Hinrich Rink og andre kartografer. Mere om samlingen

Ingeniørkorpets Samling

Håndkolorerede originaltegninger udarbejdet fra slutningen af 1600-tallet til slutningen af 1800-tallet over fæstningsværker mm. En del af kortene kan findes beskrevet i REX ved søgning på Ing. Korps. Enkelte kan også ses online. Mere om samlingen.

Insurance plan of Kjøbenhavn (Copenhagen). Danmark Sept. 1908

Engelsk kort i 38 dele over København 1908 i målestok 1:600. Mere om samlingen.

Jens Sørensen (1646-1723) - spion og søkorttegner

Håndtegnede søkort af Jens Sørensen (1646-1723). Mere om samlingen.

Johannes Mejers håndtegnede kort

En samling af kartografen Johannes Mejers håndtegnede kort fra midten af det 17. århundrede. Mere om samlingen.

Kobberstikkene fra Resens Atlas Danicus

Kobberstik af bl.a. byplaner, prospekter, kort over mindre områder mm. fra Resens Atlas Danicus 1677. Mere om samlingen.

Lafreris’ Atlas

Samling af løse kort udarbejdet af italienske kartografer og udgivet af Antonio Lafreri, der var aktiv i Rom i årene 1544-1577. På verdensplan er der registreret ca. 600 kort fra Lafreri, der alle er beskrevet i R. V. Tooley: Maps in Italian Atlases of the Sixteenth Century. London 1939.

Lauge Kochs Samling

Samling af kort over det arktiske område med bl.a. et håndtegnet kort over Grønland af Hans Egede fra 1739. Kortene kan findes beskrevet i REX ved søgning på Lauge Kochs Samling, og de fleste kan også ses online. Mere om samlingen.

Rytterdistriktskort

Rytterdistriktskort tegnet af Abraham Christian Willars i årene 1720-23. Mere om samlingen

Samling af Kort af forskellige kartografer fra det 16. århundrede

Atlas factice med 37 kort af bl.a Quad, Ortelius, og Marcator

 

Hele samlingen

Atlas
Danske atlas modtages som pligtaflevering eller gave. Udenlandske atlas købes eller modtages som gave. Alle atlas katalogiseres i REX.

Danske atlas, der er modtaget via pligtaflevering, er en del af den nationale kulturarv og skal bevares for eftertiden. Materialet udlånes derfor ikke, men kan benyttes på Center for Kort og Billeder, efter forudgående tidsbestilling. Affotografering til publicering skal ske via Det Kongelige Biblioteks Fotografisk Atelier. Moderne udenlandske atlas kan hjemlånes via REX, hvis materialet tillader det.

Mange kort i ældre atlas er skannet, og kan ses i REX ved søgning på Kort i bog.

Glober
Samling af i alt 44 jord- og himmelglober. Mange af globerne er beskrevet i Ib Rønne Kejlbo: Rare globes. København 1995. Alle globerne kan findes beskrevet i REX ved søgning på Globus. En del af globerne kan også ses online.

Kort
Danske kort modtages som pligtaflevering eller gave. Udenlandske kort købes eller modtages som gave. Alle kort er beskrevet i REX.

Kortene udlånes ikke, men kan benyttes på Center for Kort og Billeder efter forudgående tidsbestilling. Kortene kan til privat brug affotograferes med eget kamera uden brug af blitz. Affotografering til publicering skal ske via Det Kongelige Biblioteks Fotografisk Atelier.

Kortsamlingen er i gang med et omfattende skanningsprojekt, hvor alle kort ældre end 1900 over Danmark og danske lokaliteter bliver tilgængelige online. Se: Kortsøgning i REX.  

Kort i overstørrelse
Samlingen af kort i overstørrelse består af ca. 150 kort større end 90 x 135 cm over både danske og udenlandske lokaliteter. Kortene opbevares i særlige skabe, og kan findes beskrevet i REX ved søgning på Kortskab. Alle kort fra før 1900 kan også ses online.

Seriekort
Seriekort modtages som pligtaflevering eller gave. Alle seriekort katalogiseres i REX. Ældre seriekort, som i stor udstrækning er modtaget fra det tidligere Geodætisk Institut, er ordnet, og bliver løbende registreret i REX. De registrerede udenlandske seriekort omfatter Europa, den europæiske del af Rusland, Afrika som helhed og enkelte dele af Afrika samt enkelte serier fra New Zealand.

Dansk materiale, der er modtaget via pligtaflevering, er en del af den nationale kulturarv og skal bevares for eftertiden. Materialet udlånes derfor ikke, men kan benyttes på Center for Kort og Billeder efter forudgående tidsbestilling. Kortene kan til privat brug affotograferes med eget kamera uden brug af blitz. Affotografering til publicering skal ske via Det Kongelige Biblioteks Fotografisk Atelier.

Hovedparten af de udenlandske seriekort udlånes til andre bibliotekers læsesale. Kortene kan bestilles 10 stk. ad gangen efter de skannede oversigtskort. Vær opmærksom på, at en del af kortserierne ikke er komplette. Seriekort, der haves i Kortsamlingen, er markeret med røde streger på de oversigtskort, der er linket til posten i REX. Se: Kortsøgning i REX.