Lånevilkår og kopiering

billedetekst som læses af skærmlæserFra prosceniumsrammen på Hjørring Teater. Foto: Kurt Rodahl Hoppe.

Lånetid: 1 måned.

Manuskripter eller dramatiske tekster i bogform, der af sikrings- eller bevaringsmæssige årsager kun kan benyttes på Det Kongelige Biblioteks læsesale, bestilles via REX. Man kan under "Avanceret søgning" afgrænse sine søgninger ved i materialemenuen at vælge "Skuespil" og/eller i samlingsmenuen vælge "Dramatisk Bibliotek".

Materiale, der kan udlånes til benyttelse på teatre og teaterskoler eller til private lånere, bestilles online i REX eller ved brug af faciliteten "Fandt du ikke hvad du søgte?" i REX.

Professionelle teatre

Professionelle teatre og folkebiblioteker kan benytte denne formular til at ansøge om tilladelse til lån. Anvendelse af Studiesamlingen af skuespiltekster på Læsesal Vest kan ske direkte på denne læsesal og uden forudgående bestilling.

For yderligere oplysninger om benyttelsen af Teatersamlingens materialer henvises til Reglement for lån af manuskripter og utrykte teatertekster fra Teatersamlingen.

Kopiering

Kopiering og gengivelse af materiale må kun finde sted mod overholdelse af gældende bestemmelser om ophavsret og med angivelse af proveniens i Teatersamlingen, Det Kongelige Bibliotek. Lånere der ønsker kopiering eller digital fotografering af upubliceret materiale fra Teatersamlingen gøres desuden særligt opmærksom på at kopier af manuskripter er for alle nyere ophavsretsbeskyttede teksters vedkommende (d.v.s. alt hvad der falder inden for 70 år efter forfatterens/oversætterens død) kun til privat studiebrug.