Typografi - nogle betydningsfulde bogtrykkere

De ældste trykte bøger blev trykt med gotiske typer – i en række forskellige varianter. Ret hurtigt kom antikva-skriften til, dvs. typer skåret efter samtidens humanistiske skrift, som var dannet i efterligning af den karolingiske minuskelskrift fra o. 800.

Til antikva-skrifterne hørte også, fra o. 1500, varianter i kursivskrift. Kursivskriften blev opfundet af trykkeren Aldus Manutius i Venedig. Den passede godt til det lille bogformat, oktavformatet, der ligeledes blev udviklet af Aldus omkring 1500. De fleste inkunabler er i det store, og derfor dyrere, folioformat, mens et mindre antal er i kvartformat, dvs. mindre end folioformatet.

Blandt 1500-tallets indflydelsesrige skrifttypeskærere var franskmanden Claude Garamond (ca. 1480-1561). Garamond forsynede bl.a. den lidt yngre bogtrykker Christoffer Plantin (1520-1589) med skrifttyper. Plantin lagde grunden til en omfangsrig trykkerivirksomhed i Antwerpen. Han rådede over et omfattende trykkemateriel der satte ham i stand til at trykke bøger på talrige sprog i diverse alfabeter.

I traditionen fra Manutius og Garamond stod endelig englænderen William Caslon (1692-1766), hvis antikva-skrift ses her. Tidligere havde man i England hovedsageligt klaret sig med skrifttyper importeret fra Holland. Men Caslons antikva blev så udbredt i hans hjemland at importen fra Holland faldt drastisk.

Med ønsket om at forbedre Caslons skrift skabte John Baskerville (1706-1775) sin antikva-skrift.

Inspireret af bl.a. John Baskerville, skabte italieneren Giambattista Bodoni (1740-1813) i slutningen af 1700-tallet sit berømte skriftsnit, karakteriseret ved kontrasten mellem tynde og tykke streger.

Det Kongelig Bibliotek har en Boghistorisk Studiesamling, som er opbygget med henblik på nemt at kunne fremvise hovedværker fra bogtrykkerkunstens historie. Det er derfor muligt at bestille fremvisninger for studerende med speciel interesse for typografiens historie.