Bogbind

Når vi i dag køber en bog, er den allerede udstyret med et bogbind, hvad enten bogen fremtræder som paperback, hardback, hæftet eller indbundet. I boghandelen, i supermarkedet eller på nettet tiltrækker bøgerne sig vores opmærksom med forsider, hvoraf fremgår bogens forfatter, titel, forlag – og genre.

Sådan har det ikke altid været. Fra bogtrykkerkunstens opfindelse til 1800-tallet købte man oftest bogen i materie, som en række ark, som man selv lod indbinde hos bogbinderen. De første trykte bøger, de såkaldte ”inkunabler”, en kategori man bruger til at betegne bøger trykt i de knap 50 år fra bogtrykkerkunstens opfindelse i starten af 1450’erne til og med år 1500, havde oftest end ikke noget prangende titelblad.

Frem til slutningen af 1700-tallet fik de trykte bøger fra trykkeriet normalt blot et papiromslag, som kunne beskytte dem på rejsen fra trykkeriet til det sted, hvor de mødte kunden. Nogle bøger i biblioteket har overlevet med sådanne omslag.

Indbindingen kan tjene mange formål. Først og fremmest skal bindet beskytte det indbundne. Dernæst kan bogbindet fortælle om indholdet eller om bogens ejer. Det kan være fremstillet til at passe ind i et bestemt bibliotek. Og det kan være fremstillet til at signalere pragt og luksus. Ofte blev flere mindre tryk med samme type indhold indbundet sammen, de såkaldte samlingsbind. En spanier ville for eksempel lade flere forskellige italienske digtsamlinger indbinde i et bind, og så skrive ”italienske digte” på snittet.

Fra Renæssancen har den europæiske bogbinderkunst været påvirket af persiske bogbind. 

I dag er det kun biblioteker og få private samlere, der får bundet deres bøger ind. En nøgtern kalkule viser, at det faktisk er billigere blot at erstatte en bog, når den er blevet slidt op, end at lade den indbinde. Men det er jo langt fra altid, at man kan købe et nyt eksemplar af en bestemt bog – tværtimod! – og det er netop nationalbibliotekets opgave at bevare de eksemplarer, der er indgået i samlingerne, for eftertiden.

Hvert enkelt bind på Det Kongelige Biblioteks ældre bøger kan fortælle sin egen historie. Det Kongelige Bibliotek har desuden en Boghistorisk Studiesamling, som er opbygget med henblik på nemt at kunne fremvise eksemplariske bogbind fra bogens historie, og en samling af danske bogbind, og biblioteket erhverver danske og udenlandske bøger for bogbindenes skyld.

Det er derfor muligt at bestille fremvisninger for studerende med speciel interesse for bogbind.