Magasin fra Det Kongelige Bibliotek

John R. Johnsens balletfotos på forsiden af Magasin 2012:3.
John R. Johnsens balletfotos på forsiden af Magasin 2012:3.

Magasin fra Det Kongelige Bibliotek er et videnskabeligt baseret kulturformidlingstidsskrift, der bringer aktuelle og kulturhistoriske, biblioteksfaglige og faglige artikler og mindre afhandlinger om alle sider af Det Kgl. Biblioteks arbejdsmark, opgaver og samlinger samt en kvartalsvis Kronik over bibliotekets virksomhed. Redaktør: Jakob K. Meile.

Magasin er blevet udgivet siden 1986, dog udkom det ikke 2000-2001. Fra 26. årgang, 2013, publiceres bladet på samme tid både trykt og elektronisk (som Open Access), og årgang 1-25 (1986-2012) er retrodigitaliseret. Den trykte udgave koster i abonnement kr. 125,- om året; dette kan tegnes ved henvendelse til Jan Lørup.