Om Nationalbiblioteket

 

Som Danmarks Nationalbibliotek forvalter Det Kongelige Bibliotek den nationale kulturarv af både dansk og udenlandsk oprindelse i form af udgivne værker (bøger, tidsskrifter, aviser, småtryk, computerspil), håndskrifter, arkivalier, kort, billeder, fotografier og musikalier i analog eller digital form, herunder den danske del af internettet i Netarkivet, og dokumenterer dagliglivets immaterielle kultur.

Institutionen giver på nutidens vilkår den bedst mulige adgang til samlingerne til forskning, studier og oplevelser, samtidig med at disse skal bevares, sikres og overleveres til eftertiden. Som nationalbibliotek udfører institutionen forskning inden for nationalbibliotekets opgaver, funk­­tioner, fag og samlinger.

Som museums- og kulturinstitution formidler nationalbiblioteket viden og oplevelser med udgangspunkt i opgaver og samlinger.