Småtrykssamlingen udstiller i Oktogonen 1. april-30. juni 2014

Brochure fra Steff-Houlberg: Marineret svinekød, 1982
Brochure fra Steff-Houlberg: Marineret svinekød, 1982

Udstillingen hedder Danmark i arbejdstøjet og viser et udpluk af det arbejdstøj eller den uniform, vi tager på, når vi udfører vores arbejde. Tøj, der signalerer, hvilket arbejde man har, yder én beskyttelse under arbejdet, eller forlener én med autoritet.

Materialet er fra Småtrykssamlingen, som via Lov om pligtaflevering modtager en mangfoldighed af trykte publikationer fra firmaer, foreninger, institutioner og offentlige myndigheder, f.eks. beretninger og regnskaber, kataloger, programmer og skoleblade.

Det udstillede materiale består især af kataloger og prislister, brochurer og foldere.