Bliv inspireret af mindre kendte komponister

Revy-komponist Olfert Jespersen (1863-1932) skrev festlige melodier, hvis noder nu er på nettet

Musiksamlingen digitaliserer løbende ældre danske noder, og det er ikke kun de store danske komponister, hvis noder gøres frit tilgængelige på nettet, men også mindre kendte navne.

Blandt de nydigitaliserede noder kan bl.a. nævnes komponister som Ludvig Schytte, Ludolf Nielsen, Olfert Jespersen, J.O.E. Horneman, C.F.E. Horneman, Edmund Neupert, Ludvig Birkedal-Barfod, J.C. Gebauer, August Etlinger, Theodor Lehmann, Chr. Schiørring, Nils Schiørring, Johan Svendsen, August Winding.

Der er noder til klaver samt til andre mindre besætninger både med og uden sang.

Søg i REX på navnene og vælg Online adgang.

Læs om digitaliseringsprojektet, hvor der ligeledes kan søges på besætning.