Nyheder fra Musik- og Teaterafdelingen

April 2009

 


Carl Nielsen Udgaven afsluttet

Der blev skrevet forskningshistorie, da Det Kongelige Bibliotek i slutningen af marts markerede afslutningen på et gigantisk musikhistorisk værk. Nu foreligger Carl Nielsens samlede produktion på tryk i en gennemrevideret udgave og præsenteret i overensstemmelse med det ypperste inden for nodeudgivelse.

Carl Nielsen Udgaven er det største musikudgivelsesprojekt i Danmark nogensinde. Af udgavens mere end 7.000 nodesider indeholder ca. en tredjedel musik, som aldrig tidligere har været trykt.

De sidste bind omfatter dels ungdomsværker og supplementer, dels fire bind med sange: tre nodebind og et tekstbind. Der er tale om i alt 431 sange.

Carl Nielsen Udgavens 35 bind og 10 supplementsudgivelser fylder halvanden meter i reolen.

Se mere om færdiggørelsen, om Carl Nielsen Udgaven og om Carl Nielsen på Det Kongelige Bibliotek. Der vil endvidere resten af året være en række kulturarrangementer med komponisten i fokus - se Kulturkalenderen

De mange bind i Carl Nielsen UDgaven
De mange flotte nodebind


Fra manuskriptet til 'Tågen letter'
Fra manuskriptet til Taagen letter


Redaktionen samlet
Redaktionen samlet

Forskellige opslåede bind fra Carl Nielsen Udgaven
Bindene er udgivet i flere formater,

passende til brugen af musikken.

Til top


     Tegning af Claus Seidel 

REX i ny klæder

Som mange nok har bemærket, har Det Kongelige Bibliotek indført et nyt søgesystem i databasen REX.

Hovedpointen er, at man nu først søger og derefter - ude i venstremarginen - vælger, hvilken type materiale, man ønsker. Dermed skulle f.eks. noder og teatertekster blive langt mere synlige og færre klik væk.

Derudover har man nu mulighed for at søge i ca. 65 mill. artikler ved at vælge fanebladet "Artikler" lige over søgefeltet. Alle har adgang til artiklerne fra Det Kongelige Biblioteks computere, og ansatte samt studerende ved Københavns Universitet også hjemmefra.

Prøv den nye database

Til top


Stig Lommers samling
 

Stig Lommer i festlige selskab 
Stig Lommer (th.) med cigar i festligt selskab

Dramatisk Bibliotek har for en række år siden modtaget en omfattende samling fra teaterdirektøren Stig Lommer. Den er nu registreret, således at man kan studere den på Center for Musik og Teater.

Det drejer sig om ca. 4 meter scrapbøger indeholdende udklip, billeder, små hilsener og brochurer fra Lommers omfangsrige produktion af opsætninger af lystspil og revyer etc. Desuden en række på i alt 100 stilehefter, hvori den helt unge Lommer har indklæbet teaterartikler etc. fra sin samtid.

Desuden indeholder samlingen 4 bokse med nodemanuskripter af forskellige af tidens komponister samt to bokse med trykte noder, der har relation til Stig Lommers teatervirke.

Til top   

 


 

Månedens Carl Nielsen sang

I anledning af færdiggørelsen af Carl Nielsen Udgaven i 2009 har vi valgt at fortsætte sang-præsentationerne med en månedlig sang af Carl Nielsen - historie, manuskripter og andre relevante dokumenter. 

Marts-sangen var den gamle forårssang "In vernalis temporis" med tekst af Morten Børup, og månedens sang for april er "Grøn er Vaarens Hæk" med tekst af Chr. Winther.

Til top

Forår i skovbunden med erantis og vintergækker 

 


     Album fra Tivoli 

 Det var en Aften paa Tivoli er også en af de viser, man kan finde i registranten - i en svensk version

Ny søgemulighed for viser- også danske

Svenskt Visarkiv i Stockholm har digitaliseret deres vise- og sangregister, så der nu er ca. 130.000 titler tilgængelige i en database. Det drejer sig hovedsageligt om materiale fra trykte samlinger, og man får en henvisning til den bog, hvor sangen forekommer.

Der er også en række danske titler i basen, prøv f.eks. at søge på "Ole sad".

 Til top  

 


Danske noder i en europæisk webudstilling

Udfald mod de engelske i Classens Have. Stik efter tegning af Eckersberg 
”Udfald mod de engelske i Classens have” – et stik af Lahde efter tegning af Eckersberg

De europæiske nationalbiblioteker er gået sammen om en webudstilling med titlen Napoleonic Wars 1799-1815. Præsentationen er et led i projektet The European Library.

Det Kongelige Bibliotek har bidraget med nogle billeder samt ikke mindst en præsentation af den første gang, Marseillaisen optræder som nodetryk i Danmark (1793).

Se mere om Marseillaisen i Danmark.

Til top


Personalia

1. april fratrådte Niels Krabbe som leder af Musik- og Teaterafdelingen, men han overgår til en anden funktion på biblioteket, nemlig som konstitueret leder af Dansk Center for Musikudgivelse.

Centret etableres under forudsætning af fornøden bevilling, og der har endvidere været opslået et antal stillinger i forbindelse med det.

Anne Ørbæk Jensen vil virke som konstitueret leder af afdelingen i den nærmeste fremtid.

 

Info

Til top


Nyerhvervelser

Der er lagt en række nye online-noder på nettet - se en liste


Nye manuskripter
:

Ole-Carsten Green: Koncert for klaver og orkester. Autograf og kopier

Ebbe Hamerik:  Arrangement af J.S. Bach: "Der zufriedengestellte Aeolus". Trykt node med indklæbet håndskreven cembalostemme.

Knudåge Riisager: Kantate ved Carlsberg Bryggeriernes 100 Aars Jubilæum. Kopi af autograf.


De nye bøger

  • Musik - februarog marts
  • Teater - februar og marts

    Til top 

    > Se tidligere nyhedsbreve
    > Læs bibliotekets øvrige nyhedsbreve 
    Abonnér på dette nyhedsbrev