Jyske Lov

JYSKE LOV er den første generelle rigslov for Danmark, givet af kong Valdemar Sejr d. 10. marts 1241 på et rigsmøde i Vordingborg med ”samtykke” af hans tre sønner Erik, Abel og Kristoffer, ærkebispen og alle bisper samt alle ”rigets bedste mænd”, og skrevet af en slags kommission af retslærde 1240-41. Fortalen, der indledes med de berømte ord ”Med Lov skal Land bygges”, er muligvis forfattet af bisp Gunnar af Viborg (ca. 1152-1251) efter kanonisk forlæg.

Det originale manuskript er gået tabt i middelalderen, men nedskrifter er overleveret i 14 håndskrifter før 1400 og ca. 230 senere afskrifter, heraf ca. 150 på dansk, ca. 70 på plattysk og højtysk og 10 på latin. En del af disse senere ned- og afskrifter befinder sig på Det Kongelige Bibliotek, og takket være en håndskriftudveksling med Kungliga Biblioteket i Stockholm er den ældste kendte nedskrift af Jyske Lov fra 1241 nu vendt tilbage til Danmark efter knap 300 års udlændighed i Sverige.

Det drejer sig om håndskriftet Codex holmiensis (C 37). Håndskriftet havde indtil 1977 været fejldateret og derfor ret upåagtet af forskningen, det blev således i 1933 forkastet som tekstgrundlag for den seneste videnskabelige udgave af Jyske Lov, men i 1977 kunne Thomas Riis i sin disputats Les institutions politiques centrales du Danemark 1100-1332 med betydelig sikkerhed omdatere det fra o. 1350 til o. 1276. Det gav – og giver – helt nye videnskabelige perspektiver i en række sammenhænge, for resultatet var, at man for første gang siden den videnskabelige historieforsknings gennembrud i det 19. århundrede var i besiddelse af et lovhåndskrift fra 1200-tallet med en – nu den ældste - overlevering af teksten til Jyske Lov.

Et af de vigtigste perspektiver er, at der med Codex holmiensis er fremkommet et nyt grundlag for den antagelse, at Jyske Lov hverken var tænkt eller givet som en landskabslov for Jylland og Fyn, men udstedt som en lov for hele Danmarks Rige på rigsmødet i Vordingborg den 10. marts 1241, altså en Danske Lov, der således kan betegnes som slutstenen på den i øvrigt veldokumenterede centralisering og konsolidering af stats- og kongemagten i Valdemarernes storhedstid.

Codex holmiensis, der nu er deponeret i Det Kongelige Biblioteks Håndskriftafdeling, er udvekslet med et andet lovhåndskrift, nemlig den såkaldte Södermannalagen (NKS 2237 4º) fra 1327, der er en af de landskabslove, som den svenske kong Magnus Eriksson ”Smek” udstedte. Dette håndskrift er dateret til midten af 1300-tallet.

Begge håndskrifter er tilgængelige online.

 
Codex holmiensis
 
Södermannalagen

En mere detaljeret redegørelse for Jyske Lov og baggrunden for udvekslingen findes i Erland Kolding Nielsens artikel ""Jyske Lov" vender tilbage" i tidsskriftet Magasin, som kan læses her.