Per Højholts bogsamling
'Kunst skabes på kunst' - er én af Per Højholts mere
slagfærdige og polemiske maksimer, som forfatterskabet i øvrigt - og af gode grunde - kun delvis
retfærdiggør. Men et forfatterskab kan i ganske enkelte tilfælde være så nybrydende og
indflydelsesrigt, at det også kan være af interesse at få et kendskab til forfatterens
bibliotek, og altså til de bøger, hvorpå der kan skabes kunst.
I foråret 2001 tog cand. mag. Christian
Dahl initiativ til en registrering af Per Højholts bogsamling. Om den konkrete anledning til denne
registrering, som Håndskriftafdelingen medfinansierede, kan der bl.a. læses i Christian Dahls
"Anmærkning" nedenfor.
De ialt 3.117 registreringer af bøger og
tidsskrifter følger opstillingen på Højholts reoler og er ikke senere redigeret. Søgning i hver af
de 4 filer kan foretages med Ctrl + f.
ANMÆRKNING
I foråret 2001 måtte digteren Per Højholt, nogle måneder før udgivelsen af romanværket
Auricula, flytte fra sin hidtidige bolig i Hørbylunde til en beskyttet bolig i Silkeborg.
På grund af pladsmangel i den nye bolig blev det i forbindelse med flytningen nødvendigt for ham at
opgive store dele af den bogsamling, han havde opbygget gennem sit mere end 50 år lange virke
som forfatter. Da hverken Højholt eller hans familie pga. travlhed med flytning og bogudgivelse
havde påtænkt at registrere de mange bøger i huset i Hørbylunde, som nu skulle spredes, påtog jeg
mig arbejdet. Højholts bogsamling er legendarisk, dels på grund af den enorme vidensmængde store
dele af hans forfatterskab (navnlig
Auricula) håndterer, dels fordi huset i Hørbylunde har været et vigtigt omdrejningspunkt i
yngre dansk litteratur. Bogsamlingen kunne meget vel tænkes at være oplysende dels for den
fremtidige Højholt-filologi, dels som et mere generelt dokument over bevægelserne i dansk
litteratur fra
Heretica til i dag. Endelig skal det huskes, at Højholt selv oprindeligt er bibliotekar af
profession.
Bogsamlingen er på ingen måde dækkende for, hvilke
bøger Højholt har læst (Højholt har i mange år været en flittig bruger af navnlig Silkeborg
bibiliotek), men den giver til gengæld et ret nøje indblik i, hvilken litteratur han har
interesseret sig for gennem årene. Lyrikbiblioteket er imponerende og rummer – mest
bemærkelsesværdigt – store mængder svensk og norsk lyrik fra 40’erne til 60’erne, dansk
avantgardedigtning fra 60’erne og 70’erne og tysk konkretistisk digtning, foruden naturligvis
diverse klassikere. Formentlig er bøgerne fra 40’e rne til 60’erne de mest repræsentative for
Højholt som læser, da dette er bøger, digteren selv har opsøgt; i takt med at hans berømmelse er
steget, er det nemlig tydeligt, at han har fået stadig flere bøger tilsendt, hvoraf naturligvis
nogle aldrig er blevet læst. Desuden røbede dedikationer og indlagt materiale i flere digtsamlinger
fra 80’erne og 90’erne, at Højholt har læst og bedømt bøgerne før udgivelsen. Værd at bemærke er
også antallet af opslagsværker (navnlig Salmonsens leksikon var fuld af papirlapper og tilskrifter,
som det ikke lykkedes at få registreret) og faglig-teoretisk litteratur, som fyldte flere reoler.
Fagbiblioteket viste tydeligt, at Højholt så at sige har været litteraturstudent hele sit liv.
Hovedparten af den faglige litteratur er skrevet af danske litterater, og diverse breve og
dedikationer røber nær kontakt med forskerverdenen. Desuden var der en del kunstbøger og
-kataloger. Endelig kan man hæfte sig ved prosasamlingens beskedne omfang.
Da registreringen blev foretaget
under et vist tidspres, var det ikke muligt at gennemgå og registrere samtlige understregninger i
hver enkelt bog. Men det var tydeligt, at Højholt har været igennem et enormt pensum under arbejdet
med
Auricula. I talrige bøger, fra
Hamlet til
Ulysses, kunne man finde understregninger af passager og sætninger, hvor ører indgår. Det
var ganske tydeligt, at
Auricula har stået centralt i Højholts litterære arbejde gennem mange år.
Der lå bøger spredt i bunker i det meste af huset, dog befandt
langt hovedparten sig i arbejdsværelset på første sal, mens en mindre del var samlet i dagligstuens
reol. De vigtigste bøger var samlet og nøje alfabetisk katalogiseret i arbejdsværelset. Dette
værelse var ca. 3,5 x 7 meter med skrånende loftsvægge og loftsvinduer. Stod man ved indgangen
med ansigtet vendt mod skrivebordet i den modsatte ende af værelset, fandt man på venstre hånd
først lyrik, siden, enkelte teoretiske skrifter og til sidst opslagsværker og antikvariske bøger.
På højre hånd: samlede værker, teoretisk litteratur (hovedparten), esoterika, religion og filosofi
og kunstbøger. Udenfor, på venstre hånd, stod reolen med prosa. I stuen var der tidsskrifter og
diverse skønlitterære og teoretiske skrifter, ofte sammenblandet. En mindre samling børnebøger,
håndbøger (havebrug), tilsendte universitetsopgaver og knaldromaner i stuen blev aldrig
registreret.
Registranten over Per Højholts bogsamling er ikke komplet. Den
blev lavet i to perioder á tre dage, før og efter påsken 2001. Efter den første registrering tog
Højholts familie op til huset for at fordele en del af bøgerne imellem sig. De bøger, familien tog
med sig, som ikke allerede var registreret af mig, har de selv registreret. Det drejer sig om
bøgerne i dokumentet ”diverse”. Dertil kommer, at nogle af Højholts formentlig vigtigste bøger ikke
længere befandt sig i Hørbylunde, da registreringen fandt sted: de var nemlig flyttet med Højholt
til den nye
bolig.
Christian Dahl
