Hvad er en "klassiker"?

En klassiker er et litterært værk, der på tværs af tiden, og hen over landegrænser, formidler en erfaringsdannende kunstnerisk oplevelse.

Væsenskriterier: 
Det litterære værk skal i sig selv besidde

  • Universalitet og almengyldighed. Med universalitet forstås et litterært værks evne til på tværs af grænser i tid og rum at formidle en erfaringsdannende kunstnerisk oplevelse. At en digter har ramt noget almengyldigt eller universelt viser sig bl.a. derved, at værket giver mulighed for vidt forskellige, men indholdsrige og mangesidede læsninger. 
  • Transhistorisk rækkevidde. Ved transhistorisk rækkevidde forstås værkets evne til at tale ud over sin tid.
  • Kompleksitet og sluttethed. Ved disse forstås de egenskaber der inden for den angelsaksiske New Criticism blev identificeret med ”litterær kvalitet”.

Funktionskriterier:
Værket skal opfylde udvælgelseskrav som er rettet mod dets efterliv og besidde

  • evne til til stadighed at fascinere, overraske, forundre og fornøje nye læsere
  • evne til at bringe en tradition videre til kommende slægter
  • evne til at inspirere nye forfattere til fornyet digterisk inspiration og
  • evne til fortsat at udfordre forskningen

Afgrænsning i tid og rum:
Den geografiske, sproglige og tidsmæssige afgrænsning skal forstås i bredest mulig forstand.

Principielt set er værkerne i Klassikerkatalogen fra hvor som helst på kloden, men i praksis ofte stammende fra Europa eller USA, eller områder hvor der tales og skrives på engelsk, fransk, portugisisk eller spansk.

Det er historien der afgør hvilke værker der bliver klassikere, dvs. et værk der er blevet værdsat af skiftende perioders litteraturhistorikere samt af klassiker-seriers forlæggere og redaktører. Som hovedregel er en klassiker således et betydeligt værk, der er ældre end 50 år (2002), men omfatter tillige moderne klassikere af indiskutabel international betydning.

Oversættelsens kvalitet:
For at kunne kvalificere til Klassikerkatalogen, må oversættelsen

  • omfatte hele sit forlæg
  • være baseret på en pålidelig udgave af sit forlæg
  • æstetisk set respektere originalens tegnsætning, stil, afsnitsinddeling, m.v.
  • holdningsmæssigt følge forlægget, dvs. ikke korrigere eller modificere dette mht. moral, religion, ideologi, politisk tendens, m.m. og
  • kunne læses i dag, dvs. at den ikke er sat med fraktur eller lignende, og at den i henseende til stavemåde, syntaks, ordvalg, m.v. forekommer nogenlunde nutidig.