Teater

Op gennem 1970erne, 1980erne og 1990erne, hvor der virkelig var grøde i den alternative scene i Danmark, fulgte Johnsen med som fotograf og dokumenterede en lang række spændende forestillinger.

Lige fra Solvognens gadeteater og forestillinger i Den Grå Hal på Christiania i 1970erne over Tukak Teatrets forestillinger i Fjaltring i 1980erne og ikke mindst alle de store internationale forestillinger som kom til landet, bl.a. i Kulturbyåret 1996.

Her var det især Ariadne Mnouchkines Théâtre du Soleils Le Tartuffe og spanske La Fura del Baus i 1985 og 1993, men Johnsen har også rejst til Frankrig, for nærmere at følge Théâtre du Soleil i Paris med forestillinger som Richard II 1982 og L'Indiade ou l'inde de leurs rêves 1987.

Hjemme i Danmark har Johnsen været fast fotograf for bl.a. Caféteatret. Desuden indeholder serien billeder fra forestillinger på bl.a. Fiolteatret, Det Nye Teater, Betty Nansen Teatre,  Hofteatret (Teatermuseet), Nørrebro Teater, Bådteatret og Gladsaxe Teater