Krop i erobret rum

Koreografisk fotoprojekt med balletdanseren Mette Bødtcher 1985-87

Over en årrække fotograferede John R Johnsen balletdanseren Mette Bødtcher (f. 1965) fra Den Kongelige Ballet i en række koreografisk tilrettelagt positurer. Serien falder i fire sektioner; den første hvor danseren indtager rummet og hun forbereder sig til dansen, den anden hvor hun danser den arabiske dans fra 2. akt af Petipas ballet Nøddeknækkeren Her ses den nøgne krop i alle de klassiske bevægelser fra alle sider, mens tredje sektion er danserens eget udtryk i stil med moderne dans, inspireret af rummet og øjeblikket. I fjerde sektion møder danseren sig selv og sin krop i spejlet og et helt andet forløb opstår, hvor konfrontationen bliver evident og meget personlig.

Udstillingen blev vist første gang i 1992 i Gammel Dok i København, men blev udvalgt af Kulturministeriet til at deltage i et kulturudvekslingsprogram mellem de europæiske lande og turnerede derefter til Italien, Belgien, Polen, Spanien, Frankrig, Rusland og flere andre lande. I 1994 udkom udstillingen i bogform.

Mette Bødtcher var 1986-90 solist hos John Neumeier ved Hamburger Ballett, men vendte derefter hjem til Den Kongelige Ballet til en række solistpartier og danser nu som karakterdanser.