Klassisk musik – dirigenter og solister

Billederne koncentrerer sig om perioden 1980-85, med en enkelt afstikker til 1976. Der er hovedsageligt tale om berømte personligheder, der gæster Danmark – oftest i Tivoli eller på Glyptoteket.

Blandt dirigenterne ses fotos af den tysk-polske Kurt Sanderling, der besøgte København i 1980, den finske dirigent Okko Kamu (1976) og den israelske Gary Bertini (1983).

Flere internationalt kendte violinister optræder også – mest prominent nok Anne-Sophie Mutter (fotograferet både i 1982 og 1984), men også danske Kim Sjøgren (1983) er på listen.

Det samme gælder pianister som Maurizio Pollini (1982), André Watts (1982) og András Schiff (1983).

Flere gange ser man kendte musikalske kunstnere sammen som når dirigenten Myung-Whun Chung optræder sammen med violinisten Cho-Liang Lin (1983), violinsten Gidon Kremer sammen med Los Angeles Philharmonic Orchestra (1983), den danske dirigent John Frandsen sammenmed pianisten Vladimir Ashkenazy (1983), Dirigenten Antoni Ros-Marbà med mezzo-sopranen Teresa Berganza (1984) og endelig dirigenten Paavo Berglund med pianisten Emi Gilels (1984).

Endvidere indeholder serien fotos af Det Kongelige Kapels Strygekvartet fra 1976