Van Gogh og Gauguin

Æsken med fotos indeholder farvedias til lysbilledshowet ”Van Gogh/Gauguin” med fokus på malerne Vincent van Gogh (1853-1890) og Paul Gauguin (1848-1903).

Billederne er en serie original-affotograferinger af en udstilling Ordrupgaard-museet med de to mestres malerier.

De er blevet brugt til karrusel-fremvisning med glidende overgange, hvor Johnsen gik helt tæt på de to maleres teknik i udvalgte malerier. Hvert maleri blev fotograferet tættere og tættere på for til sidst at ende i et øje eller en solsikke.

Optagelserne er blevet benyttet flere steder, bl.a. i Henning Carlsens film Oviri fra 1986 om Paul Gauguin med Donald Sutherland i hovedrollen.