Designere og kunsthåndværkere

Man får et fantastisk indblik i forskellige designere og kunsthåndværkeres arbejde gennem John R. Johnsens billeder fra 1970erne og 1980erne. Han fotograferede såvel forskellige sølvsmede, malere, billedhuggere og keramikere som designere inden for bl.a. møbler, smykker og porcelæn.

I denne samling figurerer enkeltnavne som Arge Griegst, Henning Koppel, Børge Mogensen, Fritz Hansen, Gitz-Johansen, Niels Strøbek, Alev Siesbye som Kastrup/Holmegaards glasværk og Den Kongelige Porcelænsfabrik.

Derudover kan man opleve særlige serier med multikunstnerne Jens Jørgen Thorsen og Kirsten Delholm /Otto Sigvaldi.