Jyske Lov som krigsbytte

En mytes opståen, udnyttelse og fald

af Erland Kolding Nielsen

Resume

 

I 1996 fremsatte det nystiftede nationalkonservative Dansk Folkeparti i Folketinget for første gang krav om, at den danske stat og regering skulle kræve krigsbytte fra svenskekrigene i 1600-tallet tilbage fra Sverige.

Kravet er siden gentaget seks gange i Folketinget og Nordisk Råd i de følgende knap 15 år. Blandt kravene var tilbagelevering af Jyske Lov fra 1241. Baggrunden var, at man havde fået den opfattelse, at Sverige besad, hvad man benævnte ”originaludgaven”, og derfra udvikledes en myte om, at svenskerne ikke vidste, at de besad den, som i sin moralske udformning af tilbageleveringskravet blev forstærket af, at den skulle være krigsbytte fra 1658-59.

Derved stod det klart for undertegnede, at Dansk Folkeparti tilsyneladende havde fået kendskab til en af de vigtigste nyere opdagelser i dansk middelalder¬historie, nemlig historikeren Thomas Riis’ (f. 1941) omdatering i 1977 (i disputatsen Les institutions politiques centrales du Danemark 1100-1332. Odense. 1977) af de ældste dele af samlingshåndskriftet Codex holmiensis 37 (C 37) i Kungliga Biblioteket, Sveriges nationalbibliotek i Stockholm. Dette håndskrift indeholder bl.a. en afskrift af Jyske Lov og har hidtil været anset for være fra ca. 1350, men kan nu med sikkerhed dateres til at være fra o.1276. Det var samtidig tydeligt, at Dansk Folkeparti på en række punkter havde misforstået forskningens resultater og derudfra udviklet sin særlige version af myten, hvorved dansk historisk middelalderforsknings resultater blevet politiseret i en grad, der ikke er set i nyere tid.

På et tidspunkt fik foredragsholderen mistanke om, at C 37 ikke kunne være krigsbytte og satte derfor en videnskabelig undersøgelse i gang af problemstillingen, der i 2004 rent faktisk viste, at C 37 ikke var krigsbytte. Dette foredrags formål er at efterforske denne mytes proveniens, dens udnyttelse i politik og vise, hvilken betydning netop falsifice¬ringen af krigsbyttetesen har fået. At forskningen har påvist, at C 37 ikke var krigsbytte, men var købt eller foræret til Kungliga Biblioteket i 1720-erne, gav nemlig foredragsholderen som nationalbibliotekar og chef for Det Kongelige Bibliotek mulighed for efter politisk ønske fra den danske regering i 2009 at optage forhandlinger med Sverige om en frivillig, gensidig, ikke-præjudicerende udveksling af C 37 med et tilsvarende svensk lovhåndskrift, der indeholder den svenske landskabslov Södermannalagen (Ny Kongelig Samling 2237, 4o), der formentlig kom til Danmark i anden halvdel af 1700-tallet.

Foredraget behandler den nyere forsknings påvisning af, at Jyske Lov, der blev givet i Vordingborg i marts 1241 af kong Valdemar Sejr (1202-41), var tænkt som den første danske rigslov. At den er blevet ”indskrænket” til en landsdelslov alene for Jylland-Fyn, er en udvikling fra slutningen af det 13. eller begyndelsen af det 14. århundrede. Gennem omdateringen af C 37 i 1977 bliver dette håndskrift den ældste, bevarede nedskrift med en overlevering af loven, som også indholdsmæssigt set er mindst 25, måske helt op til 50 år ældre end den senere overlevering fra efter 1300, der hidtil har været anset for den ældste. Dernæst efterspores krigsbyttetesens opståen i ikke-faglige kredse, der går tilbage til i hvert fald 1976, i faghistorisk sammenhæng, der synes at være sket i 1991, dens fremsættelse i politik i 1996, seks efterfølgende interpellationer i Folketinget og Nordisk Råd frem til 2009, og endelig føres sagen igennem til juni 2010, hvorfra der foreligger et udkast til udvekslingsaftale imellem de to Kongelige Biblioteker.

En større afhandling med overnævnte titel er indleveret til Fund og Forskning i Det Kongelige Biblioteks Samlinger, bind 49, 2010.

Jydske Lov
Det Kgl. Biblioteks onlineudgave af Jydske Lov kan ses her