Haikudigte af Hanne Hansen

Bølgende bakker
et landskab uden skove
men mange træer

Så er det forbi
myldret af studerende
Forskerne vågner

Husker lånerne
Hundrede hver enkelt dag
Pludselig varme

Vinterferie
med skøn blå himmel og sol
i forårslandskab

Lunefuld april
beholder alt tøjet på
vådt og klamt lagen

Bøgerne sluges
Noterne hober sig op
Frihed forude

Den danske sommer
nydes nu bedst indendørs
bagved bogbjerge

Sommergæsterne
blandt andet fra USA
hygger sig sammen

Babybassinet
er fyldt til randen af vand
hårde regnbyger

Rønnebærrene
gløder røde i solen
Tid til at høste 

Havfrue på land
forsøger at skjule sig
bagved sin hale

Juleguirlander
lyser svagt i regndisen
november morgen

Ti bøger til låns
En klar linje viser sig
Lykkelig låner

Den trimmede krop
og den kraftige hårpragt
reduceret helt