For dig, som er orkesterleder - dirigent - nodearkivar
På Det Kongelige Bibliotek kan man låne orkestermateriale til en lang række værker.
De fleste findes i REX-databasen (Orkesterbiblioteket). Her kan du søge et værk og bestille det. Du kan se mere om Orkesterbiblioteket og dets samlinger.
Noget af materialet er trykt, og det låner vi ofte ud. Andet findes kun i håndskrevne stemmer, og her kan man ofte bestille kopier.
For at hjemlåne orkestermateriale skal man være indmeldt som orkesterlåner. Lånetiden er 3½ måned. Man kan ikke bestille forud.
Alle kan bestille orkestermateriale til gennemsyn på Læsesal Vest.

