Ordforklaringer

Drikkevise: Vise, der priser indtagelse af alkoholiske drikke. 

Efterklangsvise: En gruppe af viser fra 16.-18. århundrede, der af folkeviseudgiveren Svend Grundtvig blev anset for at være en mindre original ’efterklang’ af Danmarks gamle folkeviser. Omfatter både åndelige, verdslige og historiske viser. Behandlet af Nils Schiørring i Det 16. og 17. århundredes verdslige danske visesang, København 1950.

Episk vise: Vise, der hovedsagelig fortæller en historie. Det samme som fortællende vise.

Folkevise: Dansk oversættelse af ”Volkslied”. Begrebet blev lanceret af J.G. Herder i 1773 om anonyme, mundtligt overleverede viser, der er karakteriske for et folk. Begrebet er senere blevet brugt i en bred vifte af betydninger. På dansk bruges det især om: 1) Anonyme, episke viser med to- eller firelinjede strofer med omkvæd og med formodet oprindelse i middelalderen (kaldet ”Danmarks gamle folkeviser” og udgivet af bl.a. Svend Grundtvig). 2) En meget broget flok af som regel anonyme, mundtligt overleverede viser, der er opstået efter 1500, såvel af åndelig som verdslig art. 3) Skæmteviser, en samlebetegnelse for en broget gruppe af muntre, ofte løsslupne viser, af stærkt vekslende alder og strofeformer. 

Klubvise: Vise, der blev skrevet til eller typisk blev sunget i en borgerlig klub i årtierne omkring 1800.

Kæmpevise: Gammel betegnelse for skandinaviske, middelalderlige folkeviser, især heroiske viser om kæmper og helte.

Kærlighedsvise: Vise, der handler om kærlighed mellem kønnene. Kan være både lyrisk og episk.

Lyrisk vise: Vise, der hovedsagelig udtrykker følelser og tanker, modsat episk vise.

Markedsvise: Skillingsvise, der blev sunget og solgt på markeder.

Nørrejylland: Navnet blev tidligere brugt om den kongerigske del af Jylland (modsat Sønderjylland, dvs. hertugdømmet Slesvig). Svarer til området nord for Kongeåen plus Ribeområdet og enklaver syd herfor. 

Skillingsvise: Vise, der kunne købes billigt i form af et skillingstryk (også kaldet skillingsvisetryk). Det er normalt 4- eller 8-sidede tryksager i lille format, beregnet til salg til et bredt publikum. Skillingsviser kan både være lyriske og episke, de kan stamme fra både kendte og ukendte forfattere, og de kan have meget forskelligt indhold. Blev tidligere også kaldt ”flyvebladsvise” eller (med nedsættende klang) ”gadevise”.

Skillingsvisekolportør: Omvandrende eller omrejsende person, der sælger skillingsviser. 

Skæmtevise: Samlebetegnelse for en broget gruppe af muntre, ofte løsslupne viser, af stærkt vekslende alder og strofeformer. Viserne kan være humoristiske, groteske, satiriske, sexuelle eller de vender verden på hovedet. 

Smædevise, spottevise, nidvise: Vise, der ønsker at nedsætte modstanderens ære, og som typisk er rettet mod en person.

Soldatervise: Vise om soldater, hvad enten den er blevet til i miljøet eller er digtet af udenforstående. 

Stændervise: Vise om stænder, professioner eller bestemte befolkningsgrupper, fx soldater, sømænd, flådens matroser, jægere og bønder. 

Sømandsvise: Vise om sømænd, hvad enten den er blevet til i miljøet eller er digtet af udenforstående.

Vise: Et strofisk digt med en strofisk melodi. Begrebet forbindes ofte med en vis folkelig enkelhed i form og indhold.