Fredag den 13.


Indhold

» Både 13-tallet og fredagen opfattes som uheldig 
» Fredag - en særlig uheldig dag 
» - men også en god dag 
» Tretten 
» Et brud med det normale 
» 13 i en gruppe 
» 13 mangler 
» Kombinationen af fredag og 13 
» Indflydelse fra USA 
» Selvforstærkende bekræftelser 
» En særlig dag? 
» Den lille overtro 
 
Både 13-tallet og fredagen opfattes som uheldig

Mellem én og tre gange om året falder den 13. på en fredag. Den trettende i en måned falder hyppigere på en fredag end på nogen anden ugedag. I løbet af 400 år vil der være 688 gange fredag den 13. mod 687 søndage eller onsdage.

Enkelte mennesker har en ligefrem sygelig angst for fredag den 13., men langt de fleste trækker på smilebåndet og tænker ikke særligt over det. Ikke desto mindre er der - selv i vores oplyste tid - en del, der alligevel holder lidt lav profil denne dag, for en sikkerheds skyld………….!!!

Fredag - en særlig uheldig dag
Fredag regnes af mange i den kristne del af verden for at være en særdeles uheldig dag, fordi fredagen ifølge traditionen var den dag, hvor Jesus blev korsfæstet.
Man må ikke begynde et nyt arbejde om fredagen, for så bliver det aldrig færdigt, eller det bliver ikke godt. Man må ikke gifte sig på en fredag, for så bliver ægteskabet barnløst. Man må heller ikke påbegynde en rejse på en fredag. Undlad også at få klippet håret på en fredag, for så bliver der bare ballade ugen efter. Eller også bliver man ramt af sygdom eller ulykke.

 - men også en god dag
Som det ofte er tilfældet med dage eller tal, der af nogle anses for uheldige, regnes fredagen også af mange for at være en særlig god dag. I før kristen tid var fredag kærlighedsgudens dag. Romerne kaldte dagen for Dies Veneris, dvs. Venus' dag. De gamle nordboere kaldte den for Friggjardagr, dvs. Friggs eller Frejas dag. Både Venus og Freja er kærlighedsgudinder.

Tretten
Baggrunden for overtro omkring tallet 13 stammer helt tilbage fra sumererne, der boede i Mesopotamien (det nuværende Irak) for 4.000-5.000 år siden. Sumererne beskæftigede sig med både stjerneforskning og stjernetydning.

Ved hjælp af astronomiske observationer opdagede de, at solåret er på 365,25 dage og at tiden fra nymåne til nymåne er ca. 30 dage. På det grundlag inddelte de året i 12 måneder á 30 dage. Det giver kun 360 dage og dermed et "underskud" på 5 dage i forhold til solåret. I løbet af 6 år ville man med den beregning få et "underskud" på en hel måned, og det klarede de så ved at indskyde en 13. måned. Tallet 13 kom på den måde til at spille en særlig rolle.

Et brud med det normale
Der har altid været knyttet overtro til noget, der afviger fra det normale. Det normale i denne sammenhæng er tallet 12, hvor 13 altså bliver det afvigende. Tallet 13 kommer til at stå for bruddet med det almindelige.

Inden for mange religioner er 13 et helligt tal, men det hellige er også det farlige, og det farlige er tabu. Tallet 13 blev altså et slags tabu, som man var - og er - lidt angst for. Det står for og varsler noget ondt og uheldsvangert.

Det er ifølge folketroen ikke godt at blive døbt, konfirmeret eller gift den 13. i en måned. Man skal heller ikke starte en rejse på den 13., og det er bestemt heller ikke godt at være nr. 13 i en gruppe.

SidsteNadver Leonardo da Vincis berømte vægmaleri "Den sidste nadver"; 1495-98.

13 i en gruppe
De fleste kender forestillingen om det uheldige i at være den trettende i en gruppe. Den mest udbredte forestilling er, at man ikke bør være 13 til bords. Ikke fordi spisestellet kun rækker til 12 personer, men fordi én af de 13 omkring bordet vil dø, inden året er omme. Om det så er den, der sætter sig ved bordet sidst, eller om det er den person, der først rejser sig, eller sidder nærmest ved døren, er der delte meninger om.

Den forestilling stammer i høj grad fra Det nye Testamente, hvor der berettes om den sidste nadver, hvor Jesus og hans apostle var 13 til bords. Her kan den trettende person både være Judas, som efterfølgende hængte sig, eller det kan være Jesus selv, der jo blev korsfæstet få dage efter.

I den nordiske mytologi har vi et lignende eksempel. I Valhal sad der 13 guder til bords. Her blev Balder med tilnavnet "den gode" myrdet af Loke.

I eventyret om Tornerose bliver kun 12 ud af 13 feer inviteret til bords, hvorfor den 13. fe forbander Tornerose, så hun må sove i 100 år.

13 mangler
På samme måde som ugedagen fredag, har tallet 13 skabt frygt, fordi det varsler død og ulykke. Der er dog nogle, som vælger at have 13 som lykketal. Det er som oftest på trods eller på grund af en hel bevidst anti-overtro.
Men for de fleste opfattes tallet 13 som et tal, der bringer uheld. Det er der mange virksomheder, der tager alvorligt - eller rettere sagt - de indretter sig seriøst efter kunderne. Nogle skyskrabere har ikke en 13. etage eller måske findes værelse 13 ikke på hotellet, ligesom nr. 13 kan være umuligt at opspore i visse gader. Der findes lufthavne, hvor man ikke kan blive kaldt ud til Gate 13, og fly uden en række 13. Visse hospitaler undlader at have en operationsstue nr. 13. Da der i sin tid fandtes sporvogne i København, var der i en årrække en linje 12 og 14, men ikke 13.

Kombinationen af fredag og 13
Hver for sig er troen på fredag og 13 som uheldsvangre altså gammel - også i Danmark, hvor Dansk Folkemindesamling har beretninger om disse fænomener fra 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet.

Sammenkædningen af ugedagen fredag og datoen 13 er dog ret ny. De første optegnelser, Dansk Folkemindesamling har om kombinationen, er fra 1940'erne. Det er bl.a. avisartikler, der fortæller om, hvordan man i Amerika på det tidspunkt anså fredag den 13. for en særlig skæbnesvanger dag.

Fridaythe13th Plakat for en af de uhyggelige "Fredag den 13." film fra 1980'erne.

Indflydelse fra USA
Artikler, der handlede om, hvad der var hot i det store udland, vandt genklang hos de danske læsere. I 1940'erne og 1950'erne så danskerne op til USA, og som så meget andet, der kom fra den anden side Atlanten, fandt også myten om fredag den 13. grobund her i landet og har siden hen haft et stort opsving.

I dag er der en voksende interesse for mystik, tempelriddere, den hellige gral og hemmelige koder. Tænk bare på Dan Brown's bog om Da Vinci mysteriet. Så kan gamle begivenheder finde genanvendelse i folketroen. Fx historien om de mange riddere af Tempelherreordenen, der på foranledning af Philip IV af Frankrig blev fanget, tortureret og brændt på bålet fredag den 13. oktober 1307.

Der kan være gode penge i at spekulere i folks frygt, hvilket kan bekræftes af filmselskabet Georgetown Productions. I 1980 skabte de filmen "Fredag den 13ende", hvor flere teenagere bliver slagtet på bestialsk vis, hver gang kalenderen viser fredag den 13. Filmen blev en stor succes og derfor fulgt op af 8 andre med samme tema.

Også i Lucky Luke film har fredag den 13. været et tema, ligesom nutidens børn, der ser Disney Channel, kan få en dosis af samme overtro leveret.

apollo13 Apollo 13 på vej ud i rummet fra Kennedy Space Center 11. april 1970.

Selvforstærkende bekræftelser
Det har ligeledes betydning, at overtro kan være smittende. Da fredag den 13. fik ry for at være en særlig uheldig dag, opstod der talrige eksempler på, at der netop den dag skete forfærdelige hændelser. Så rullede snebolden og nye begivenheder syntes hele tiden at bekræfte den uheldige tendens. Det, der ikke passede, glemtes hurtigt.

Et eksempel er Apollo 13-ulykken, som af mange blev anset for det absolutte bevis på, at tallet 13 er et særligt uheldigt eller ligefrem djævelsk tal. Rumskibet Apollo 13 blev opsendt fra USA den 11. april kl. 14.13 fra affyringsrampe 39 (3 x 13). Det nåede ikke Månen som planlagt, men ramtes den 13. april af en eksplosion i en ilttank, og de 3 astronauter måtte opgive missionen. 

En særlig dag?
Hvor man ved mange andre former for overtro selv kan påvirke et ellers (eventuelt) ubehageligt udkomme ved hjælp af et lille ritual, er det ikke tilfældet med fredag den 13. Spilder man salt, kan man kaste lidt af det over skulderen, så man undgår at græde inden aften. Det er straks mere vanskeligt at undgå en given dag, hvis man frygter, at netop den dag kan bringe ulykker med sig.

Den lille overtro
Trods vores moderne samfund og oplysning er der situationer, hvor overtroen kan bruges til at skabe mening og sammenhæng i en uoverskuelig tid. Når der er noget, vi ikke mestrer eller kan kontrollere, tyr vi til overtro.
I den vestlige verden tror man ikke på Gud på samme måde som tidligere, men længslen efter at tro på noget, er der stadig. Vi søger - og finder måske svaret i astrologien, tarotkort, numerologi - eller fredag den 13. I en tid med øget angst og behov for kontrol, øges vores hang til det overnaturlige. Det kan give mening at hænge angsten på en konkret knage, der hedder overtro, og som vi kan grine lidt af.

Troen på at fredag den 13. er en særlig uheldig dag, er som nævnt forholdsvis ny. Den danske bybefolkning har bl.a. via aviser taget troen til sig fra omkring midten af det 20. århundrede. Det er sædvanligvis i bysamfundene, at den slags forandringer indtræffer først. Først senere har fænomenet spredt sig til den øvrige del af landet, så der er i dette tilfælde ikke tale om en form for overtro rodfæstet i det gamle bondesamfund.