Langt oppe bag Norges kyster

8.B fra Østermarkskolen i Ålborg på vej hjem fra lejrskole. De har på
storebæltsfærgen slået sig ned i forrummet til cafeteriaet, hvor de
underholder sig med at synge.


Tekst
1 /: Højt oppe bag Norges kyster
der bor en enkemand :/ enkemand.

2 /: Han havde en eneste datter
og hun var sytten år :/ sytten år.

3 /: Hendes navn det var Juliane
Juliane var hendes navn. :/ hendes navn.

4 /: Hun elsked’ højt en sømand
som ud på havet fór. :/ havet fór.

5 /: Tag hell’re den rigeste købmand
som guld og penge har. :/ penge har.

6 /: Hvad skal jeg dog med penge
når jeg engang skal bort. :/ gang skal bort.

7 /: Dem skal dine børn jo arve,
ja arve skal dine børn. :/ dine børn.

8 /: Så gik hun ned til stranden
Og drak det rene gift. :/ rene gift.

9 /: Da sømanden hørte dette,
Juliane hun er død. :/ hun er død.

10 /: Så gik han op til kaptajnen
Og sagde disse ord. :/ disse ord.

11 /: Læg mig i samme kiste
læg mig i samme grav. :/ samme grav.

12 /: Så gik han op på dækket
og lod sig falde i. :/ falde i.

13 /: Nu hviler de tilsammen
Juliane og hendes ven. :/ hendes ven.

14 /: Nu hviler de to sammen
To sammen hviler de. :/ hviler de.

15 /: På gravstenen står der skrevet
Juliane og hendes ven. :/ hendes ven.

16 /: For roser og violer
Vil aldrig skilles ad. :/ skilles ad.  

Melodi


Sørgelige og dramatiske børnesange
En vigtig del af børns sangepertoire er børneballaderne: lange fortællende sange der som regel er sørgelige og dramatiske og ofte har børn som hovedpersoner.

Hvor gammel er sangen?
Visen om Juliane kendes tilbage i 1800-tallet blandt søfolk.

Få mere at vide her
Du kan finde mere om børns fortællende viser i Svend Nielsen, Flyv lille påfugl. Tekster melodier og kommentarer til Traditionel sang blandt børn. København 1981 (med tilhørende kassettebånd.) og i Erik Kaas Nielsen: Jeg vil synge en sang. Børns viser og sange - før og nu. København 1986.