Rapport til UNESCO

Nedenfor kan du læse om Danmarks bidrag. Rapporten er indsendt til UNESCO.

Rapport til UNESCO med eksempler på, hvad Dansk Folkemindesamling gør i forhold til at bevare og dokumentere den immaterielle kulturarv i Danmark
 

Ved Else Marie Kofod. 22.5.2012.

Siden 1843 har der i Danmark været foretaget en koordineret indsamling og udforskning af den immaterielle kulturarv, dels fra centralt hold i København, hvor docent Sven Grundtvig fik opbygget et netværk af ca. 600 indsamlere i hele landet, og dels mere lokalt. Det meste af det indsamlede materiale, der i begyndelsen var fortrinsvis mundtligt overleverede viser, eventyr og sagn, kom til at danne grundstammen i det arkiv, som i 1904 blev oprettet som den statsstøttede forskningsinstitution, Dansk Folkemindesamling i Det Kongelige Bibliotek, og som i dag igen er en afdeling i Det Kongelige Bibliotek. Fra 1863 til 1917 blev der undervist i faget på Universitetet og i 1967 blev det selvstændige Institut for Folkemindevidenskab oprettet.
 

Dansk Folkemindesamlings hovedopgave var og er at fremme udforskning, sikring og dokumentation af dagliglivets immaterielle kultur fra renæssancen til i dag. Frem til midten af 1900-tallet var det først og fremmest bondesamfundet, der var fokus på, men siden har det været alle befolkningsgrupper. Det er samlingens opgave at studere og bevare den åndelige kulturarv i Danmark, som den kommer til udtryk i historiske og nutidige befolkningsgruppers levevis, forestillingsverden, myter, fortælling, sang og musik. Dansk Folkemindesamling skal gennem indsamling udbygge arkivet og tilgængeliggøre samlingerne ved trykte og elektroniske registraturer, besvarelse af forespørgsler og servicering af besøgende. Folkemindesamlingen skal løbende formidle sine forskningsresultater til den videnskabelige verden og den almene offentlighed.
 

Særligt med de nordiske lande har der været et tæt samarbejde om forskningsprojekter vedrørende den immaterielle kulturarv, dels fordi der er mange fællestræk inden for feltet, dels fordi Nordisk Ministerråd støttede samarbejdet ved i 1959 at oprette Nordisk Institut for Folkedigtning. Men også med arkiver og forskningsinstitutioner i Europa og USA er der opbygget et fagligt samarbejde over mange år.
 

Inden for Danmarks grænser har Dansk Folkemindesamling siden 2000 taget initiativ til opbygningen af et netværk med lokale arkiver og museer, hvis formål det er i fællesskab at dokumentere den immaterielle kulturarv i lokalsamfundene. Det har foreløbig resulteret i to store lands dækkende elektroniske spørgeundersøgelser. Den første, Lokale og regionale forskelle, som blev afsluttet i 2008, skulle dokumentere, hvordan lokal og regional identitet i Danmark kommer til udtryk i forskellige dele af landet. Den anden, Lokale Liv, som blev afsluttet i 2011, skulle dokumentere lokale fællesskaber og de aktiviteter og traditioner, som lokalbefolkningen deltager i, samt hvilken betydning disse aktiviteter har for indbyggernes tilhørsforhold til lokalsamfundet. Eksempler på traditionelle og nye former for fællesskaber samt de traditioner, der udgør rammerne omkring dem, er desuden blevet dokumenteret i en række fotoserier, som i 2010-2011 er udført af én af Danmarks bedste fotografer.
 

I 2008 afsluttedes et større forsknings- og dokumentationsprojekt om traditioner og nyritualisering. Projektet afdækkede, at når traditionerne vælges til, kan det være med andre begrundelser end dem, der lå til grund for det oprindelige indhold. En tradition opfindes eller genoplives ikke for sin egen skyld. Den kan derimod snarere opfattes som en kulturel ressource, der kan vækkes til live til forskellige formål, men vel at mærke formål, der er lige så vigtige for de unge i dag, som de var for deres forældre, da det var familiens eller samfundets normer, der stillede krav igennem traditionerne til de unge. Det spiller en stor rolle, at handlingen udføres i overensstemmelse med traditionen – uanset om det er historisk rigtigt eller forkert. Det, at en tradition bliver gentaget, opfattes i sig selv som noget, der er med til at legitimere det, der sker, og til at skabe kontinuitet. Tilsvarende, når nye ritualer er blevet ophøjet til traditioner, er det blandt andet sket ved, at de er blevet koblet sammen med gamle forestillinger, så de ser ud, som om at de har rødder i fortiden. Traditioner er derfor både gamle og nye, i nogle tilfælde kan det være en gammel form, som får et nyt indhold, mens det i andre kan være et gammelt indhold i en ny form. Mange traditioner har man hentet inspiration til i andre lande, men når der er gået et stykke tid, har de tilpasset sig, så de ser ud, som om de er danske og altid har været det. Det, der har betydning, er ikke, om de giver et sandt eller et falsk billede af fortiden, men derimod hvorfor man netop vælger den version af en fælles historie. En vigtig konklusion på projektet er påvisningen af, at traditioner er tæt forbundet med modernitet, og at de har været med til at fremme ændringsprocesser ved at skabe forestillinger om kontinuitet.
 

I Danmark er der i de sidste årtier foregået en revitalisering inden for historiefortælling. På fortællerfestivaler rundt i landet optræder der mere eller mindre professionelle historiefortællere, der i vid udstrækning tager afsæt i den traditionelle folkedigtning. I 2011 afsluttede Dansk Folkemindesamling et forskningsprojekt om disse historiefortælleres syn på fortælling og fortid. Fokus var, hvilke betydninger begreberne nostalgi og autenticitet har for fortællerne. Fortællerne bruger fortiden som afsæt til at kritisere nogle tendenser i nutiden, som de ønsker at lægge afstand til. De sætter historiefortælling op som modsætning til elektroniske apparater, som gør menneskene passive, amputerer det menneskelige samvær og ikke lægger op til kreativ udfoldelse.
 

Fra 2011 til 2014 vil der være særlig fokus på (over)tro og magi, som er et af den immaterielle kulturarvs kerneområder. Der vil blive iværksat forskellige forsknings- og dokumentationsprojekter med henblik på at afdække, hvad (over)tro og magi betyder for mennesker i nutiden og i hvor høj grad troen og magien hviler på de traditionelle forestillinger.
 

Ud over de opsøgende forsknings- og dokumentationsprojekter foregår der en løbende indsamling af ældre kilder, som Dansk Folkemindesamling til stadighed er opmærksom på. Fx indkom der i 2011 et sjældent kulturhistorisk materiale, der stammer fra en lokal musiker og folkemindesamler. Han levede det meste af sit liv på en større gård, der var et samlingssted for musikamatører og professionelle musikere. Materialet er først og fremmest familiens dagbøger, der tilsammen strækker sig over årene 1865-1965. Desuden er der erindringer, slægts- og lokalhistorie, optegnelsesbøger, breve, noder og en stor billedsamling. I 1951 fik folkemindesamleren for sit indsamlingsarbejde tilkendt en mindre, livsvarig ydelse fra Undervisningsministeriet. Det fik ham allerede den gang til at donere sin håndskrevne samling af gammel dansemusik samt diverse personalhistorisk og lokalhistorisk stof til Dansk Folkemindesamling. Han udgav selv en samling med gamle danse fra regionen, da det var hans mål at skabe en ny, levende musikalsk gårdmandskultur. Han ville ikke blot bevare, men også genindføre de gamle dansearter – transformeret til en gårdmandskultur, hvis formål var at fortrænge udenlandske ”negerdanse” (ragtime og jazz) i det danske folk. 
 

Formidlingen af den immaterielle kultur foregår på forskellige måder afhængig af, hvilken målgruppe den er rettet imod. Forskningsresultater publiceres typisk i danske og internationale peer-reviewede fagtidsskrifter, antologier eller bøger, eller de fremlægges på konferencer. Derimod er der flere muligheder, når det gælder den forskningsbaserede formidling. I de senere år har især den digitale formidling gjort det muligt at præsentere alle de kildetyper, der findes i Dansk Folkemindesamling, d.v.s. håndskrifter, billeder, lyd og video sammen med den viden, der skal formidles. I den forbindelse kan det nævnes, at der i arkivet findes fonografvalser med fortællinger og viser fra begyndelsen af 1900-tallet, og at der er båndoptagelser fra 1950’erne og fremefter – ligeledes med fortællinger, viser, sang og musik.
 

Via hjemmesiden www.dafos.dk kan man komme videre til de mange eksempler på den form for udgivelser. I 2004 publiceredes på tryk Folkeminder og dagliglivets kultur. Indføring i Dansk Folkemindesamlings arkiv. Denne registrant blev i 2007 publiceret digitalt www.dafos.dk/guiden sammen med tekst, billeder, lyd- og videoeksempler. I 2008 publiceredes hjemmesiden www.dagligliv.dk , som er et undervisningsmateriale, der henvender sig til folkeskolens ældste klasser og deres lærere. Inden for de 5 temaer, der er valgt, præsenteres der ældre og nye tekster, lydeksempler, fotografier og videooptagelser sammen med indsigtsartikler, der gør opmærksom på, hvad eventyr, sagn, viser, sang og musik kan fortælle om dagliglivet før og nu. Desuden er der lærervejledninger og opgaver.
 

I 2010 publiceredes Kildevæld. Strømme af viser og eventyr www.kb.dk/da/nb/fag/dafos/kildevaeld , som følger Danmarks største folkemindesamler, Evald Tang Kristensen, på en indsamlingsrejse i 1907. Det var første gang, han havde en fonograf med på én af sine mange rejser. I anledning af Danmarks verdensberømte eventyrforfatter Hans Christian Andersens 200 års jubilæum publiceredes en CD med syv af hans kendteste eventyr, det vil sige, det var ikke dem, han selv havde digtet, men derimod de folkeeventyr, han som barn havde hørt sin mor fortælle, og som alle er indsamlet af Evald Tang Kristensen i sidste halvdel af 1800-tallet. Folkeeventyrene bliver fortalt af én af Danmarks bedste skuespillere og kommer på denne måde i cirkulation igen.
 

Den mundtlige formidling foregår gennem foredrag rundt i Danmark og gennem interview til medierne. På denne måde når kendskabet til den immaterielle kulturarv ud til mange mennesker i Danmark.