Hvad er tekstanalyse?

At analysere betyder at dele teksten op og se på de væsentlige dele af teksten.

Når du analyserer en tekst skal du vælge at se på de dele af teksten som du synes er vigtige at få set nærmere på. Brug evt. noget at det du stødte på da du arbejdede med tekståbnere.

Der er ikke nogen bestemt rækkefølge for din analyse. Du kan begynde hvor du synes der er noget vigtigt at tage fat på i forhold til din oplevelse af teksten.

Din læsning

Det er din læsning af teksten der afgør hvad der skal undersøges nærmere og i hvilken rækkefølge.

En vigtig del af dit analysearbejde består i at kunne skelne mellem det væsentlige og det uvæsentlige. Og det er dig selv der afgør hvad du finder væsentligt i teksten.

Forsøg at begrunde det.

Hvordan virker teksten umiddelbart på dig? 

Før din mere grundige analyse kunne det måske være en ide at overveje hvordan teksten umiddelbart virker på dig og fortæller dig.

  • Hvilken genre?   
    Lever den op til forventningerne til genren? – eller bryder den med opfattelsen af genren?
  • Hvordan opleves teksten:
    svær, sjov, kedelig?
  • Hvordan oplever du meningen med teksten?