Fortælleren

Er fortælleren med i historien eller står han udenfor? Når du læser en tekst, kan du undersøge hvem der har fortalt.

De mest almindelige fortællere:

Alvidende fortæller

En fortæller der har fuldt overblik over alle handlinger og personer hvis tanker han kender.

Han kommenterer gerne og henvender sig måske også til læseren. Personerne optræder i tredje person (han, hun, de).

Eksempel
Af Bjarne Reuter: Busters verden, 1980

Det hele startede, da de opdagede, at han havde et viskestykke med i stedet for et håndklæde. De havde stået nede i omklædningsrummet efter gymnastiktimen, hvor han oven i købet havde brændt to straffespark og ramt Olsen i mellemgulvet, så hans fløjte skvattede ned på gulvet.

Personalfortæller

En fortæller kan også være en del af fortællingen. Så hører du alt om hvad han tænker. Sådan en fortæller kaldes en personalfortæller eller en 1. personfortæller.

Eksempel
Af Thøger Birkeland: Småsteens jul

Han er altid efter mig – Peter. Det er min far. Og han har været det lige så længe jeg kan huske. I næsten ti år, for jeg er ni år, syv måneder, to uger og tre dage. Nå nej – den allerførste tid – lige efter jeg var blevet født – kan jeg ikke rigtig komme i tanke om…

Tydelig fortæller

En fortæller kan også være tydelig som en fortæller der præsenterer en historie.

Eksempel
Af H.C. Andersen: Hvad fatter

Nu vil jeg fortælle dig en historie, som jeg har hørt, da jeg var lille, og hver gang, jeg siden har hørt den, synes jeg, at den er blevet meget kønnere; for det går med historier ligesom med mennesker, de bliver kønnere og kønnere med alderen, og det er så fornøjeligt.