Veje ind i digtet

Tekståbnere 

Tekståbnere er forslag til hvordan du kan begynde at arbejde med at forstå et digt.

Der er til hver tekståbner et eller flere eksempler.

Du kan vælge at læse alle teknikkerne fra en ende af, eller du kan klikke på linksene til højre for at gå direkte til den teknik du ønsker at læse om.

Hvilken slags digt?

Afgør hurtigt om det er en digtgenre du kender i forvejen. Ved at se eller læse digtet kan du hurtigt afgøre hvilken slags digt der er tale om.

Hovedgenrer

  • Fortællende digt
    Fx "Flugten til Amerika" af Chr. Winther
  • Portrætdigt
    Fx "Den verden som jeg ser" af F.P.Jac
  • Børnerim
    Fx "Lille sky gik morgentur" af Halfdan Rasmussen
  • Salme
    Fx "Det kimer nu til julefest" af N.F.S. Grundtvig

Forstå ordene

Hvis der ord eller udtryk der gør at du ikke kan komme videre med teksten, så find ud af hvad de betyder. Spørg en kammerat, din lærer eller slå op i en ordbog.

Marken er mejet
Ordforklaringer
* del af gården hvor kornet blev tærsket (slået af strået)
** georginer og bonderoser er blomster

Eksempel
Af Adolph Recke 1868

Marken er mejet
...
* Loen vi pynter med blomster og blade
Vi har **georginer og bonderoser nok…                                           

                                                                                

Forstå sammenhængen

Når du er færdig med et vers/strofe, forklar så for dig selv hvad der stod og hvordan du ser det for dig. Stands og gå tilbage i teksten hvis der var noget du ikke forstod.

I sne står urt og busk i skjul - Forklaring
En kold vinterdag oplever digtets jeg at der sidder en lille fugl uden for vinduet. Han lader fuglen sige at det nok skal blive forår selv om det er koldt nu.

Eksempel
Af B.S. Ingemann, 1831

I sne står urt og busk i skjul
I sne står urt og busk i skjul
Det er så koldt derude
Dog synger der en lille fugl
På kvist ved frosne rude

Giv tid! Giv tid – den nynner glad
Og ryster de små vinger
Giv tid! Og hver en kvist får blad
Giv tid! Hver blomst udspringer               

                                                                                                              

Tomme pladser

Hvordan opfatter du de ord der ikke direkte står der? Hvordan læser du betydninger mellem linjerne. Mange forfattere vælge bevidst at undlade at fortælle alt for udførligt i en tekst. På denne måde tvinges man som læser til at digte med. (læse mellem linjerne)

Bedstefar tag dine tænder på
Mon ikke meningen er at bedstefar opfordres til at glemme alt det triste og i stedet være med til at skabe liv og glade dage med sit barnebarn. Tolket sådan fordi:

  • Søbemad: mad for én der har givet op.
  • Tænder på: bid lidt igen bedstefar. Du er til mere end vælling.

Eksempel
Frank Jæger, 1950

Bedstefar tag dine tænder på
Bedstefar tag dine tænder på søbemadens triste tid er ude...

                                                                                                                

Digtets titel 

Se godt på titlen. Hvad kan den fortælle?
Titlen kan i sig selv sætte tanker i gang om hvad digtet kan handle om. Man kan tillade sig at gætte hvad der skjuler sig bag titlen.

Eksempel
Af Halfdan Rasmussen

Noget om billigrejser
Kan måske handle noget om at livet kan være godt selv om det ikke leves i luksus.

Eksempel
Af Dorrit Willumsen

Den første sne
Mon ikke dette digt handler om glæden ved den første sne og alle de lege den giver mulighed for.             

                                                                                                                

Tekstcitater

Find det sted i teksten hvor der står noget du synes er af særlig betydning. Noter citater. Find et sted i teksten der er:

  • Sjovt
  • Uhyggeligt
  • Ulækkert
  • Spændende
  • Smukt
  • Rørende
  • Tankevækkende…

Yndlingscitater – de bedste steder i teksten

Eksempel
Af Jeppe Aakjær: Sneflokke kommer vrimlende

...Det ryger ind ad sprækkerne
til pølserne på rækkerne
og fårene ved hækkerne
får blink i pelsens hår

Eksempel
Af Chr. Richardt En stille, høstlig brusen

...men bærret har sin sødme
og æblets kind får rødme
fra solens sidste kys.

Eksempel
Af Benny Andersen, Svantes lykkelige dag

… fuglene flyver i flok
når de er mange nok               

                                                                                                             

Stil spørgsmål 

Stil spørgsmål til teksten om noget du undrer dig over. Du skal selv prøve at svare på spørgsmålene. Bagefter kan du diskutere dine spørgsmål og svar med andre i klassen.

Eksempler

  • Hvorfor skriver Jeppe Aakjær sine sange på vers?
  • Hvorfor lader B.S Ingemann en fugl tale?
  • Hvorfor siger Chr Richardt at æblets kind får rødme når han bare vil sige at æblet er modent?
  • Hvorfor smiler man ved at Benny Andersen siger sådan noget almindeligt som at fugle flyver i flok når de er mange nok?

Skriv digtet som en anden person oplever det 

Skriv noget af teksten om så du oplever tingene gennem en anden person. Ved at skrive i en anden genre, bliver digtes ide gjort særlig tydeligt.

/:Dengang jeg drog af sted:/
/:Min pige ville med:/

Det kan du ej min ven
Jeg går i krigen hen
Og hvis jeg ikke falder
Kommer jeg nok hjem igen…

P. Chr. Faber: Den gang jeg…1848

Eksempel
konstrueret

Hvad der videre skete i "Dengang jeg drog af sted…" Af P. Chr. Faber
Og så kom der et brev
Hvor selve kongen skrev
Soldaten han er død
Ja, soldaten han er død
Men han er nu en helt
Fra Øresund til Bælt
Hans fader og mor
De trøstes med de ord
Og pigen finder nok en ny
sød kæreste i vor by     

                                                                                                                      

Flyt om på indholdet 

Flyt om på linjer eller strofer og lad en kammerat prøve at sætte dem rigtigt sammen igen. Hvorfor er det forkert og hvorfor er den rigtige rækkefølge ’rigtig’?

Oprindelig

/:Dengang jeg drog af sted:/
/:Min pige ville med:/
Det kan du ej min ven
Jeg går i krigen hen
Og hvis jeg ikke falder
Kommer jeg nok hjem igen…

P. Chr. Faber: Den gang jeg…1848

Eksempel
konstrueret

Ombrudt
Jeg går i krigen hen
/:Min pige ville med:/
/:Dengang jeg drog af sted:/
Det kan du ej min ven
Og hvis jeg ikke falder
Kommer jeg nok hjem igen…        

                                                                                                                     

Oplæsning

Brug oplæsningen af et digt til at åbne digtet med. Prøv at finde meningen. Også selv om det kan være svært første gang i prøver.

Læs digtet flere gange igennem linje for linje og søg efter en forståelse. Hvad er ideen? 

Eksempel
Af Ingrid Mejer Jensen

Jeg tryller mig om
I det inderste rum
er jeg trist
der kommer ingen
og henter mig her.

I det yderste rum
er der sol og en fugl
i et bur i et åbent vindue
med udsigt og blafrende
blå gardiner.

Jeg tryller mig om til en frø
der napper prinsessen i tåen:
’Kys mig nu og kom ud
før jeg springer tilbage i åen.