Analyse af digte

Her kan du læse om en hel masse forskellige teknikker du kan bruge, når du skal analysere digte.

Der vil være et eller flere eksempler til hver teknik.

Du kan vælge at læse teknikkerne i rækkefølge eller du kan klikke på et af linkene til højre for at komme direkte til en teknik, du gerne vil vide mere om.

At analysere vil sige at man finder væsentlige enkeltelementer i digtet og karakteriserer dem.

Med eller uden strofer

Er digtet opbygget i strofer?
Moderne lyrik er typisk ikke opbygget af strofer.

Strofer
Ensartede, mindre afsnit adskilt ved mellemrum. Hver strofe er ofte opdelt i vers med faste rim og ens rytme.

Eksempel
Af Halfdan Rasmussen: Lille sky 

Lille sky gik morgentur
På den blanke himmel
Tegned skygge på en mur
Så på verdens vrimmel.

Kikkede i søens vand
Så sin egne mave
Så en lille vralteand
Gå i præstens have.

Uden strofer

Eksempel
Af Cecil Bødker: Selvportræt

Ugræs vokser frækt
på min tunge
midt i et bed
med smagsløg
og mellem hårets
mangroverødder
stimer sumpfisk
som flygtende sølvgrønne
skyggedyr          

                                                                                                                    

Grafisk fremtræden

Hvordan ser digtet ud?

Traditionelt skriver man digte med lige venstrekant, begynder med stort og skriver ellers med små bogstaver. Der sættes også tegn som i andre tekster.

Der er mange grafiske træk der kan eksperimenteres og leges med som særlige udtryk i et digt.

  • Indrykning
  • Linjebrud
  • Tegnsætning eller ej.
  • Store eller småbogstaver
  • Konkret digt

Lille sky gik morgentur
er meget traditionel i sin grafiske fremtræden.

Eksempel
Af Halfdan Rasmussen: Lille sky

Lille sky gik morgentur
på den blanke himmel,
tegned skygge på en mur,
så på verdens vrimmel.

I Tove Meyers digt er teksten centreret og der er ikke brugt tegn. En andet form for pause end punktum.

Eksempel
Af Tove Meyer: Sommersansning, 1969

Havklokke
ophængt i blåt
univers sky lydløst

Cecil Bødker laver – som mange moderne digtere - linjeskift i stedet for at sætte tegn. Det får betydning for læsning idet hver verselinje opleves som selvstændig.

Eksempel
Af Cecil Bødker: Selvportræt

Ugræs vokser frækt
på min tunge
midt i et bed
med smagsløg
og mellem hårets
mangroverødder
stimer sumpfisk
som flygtende sølvgrønne
skyggedyr

Lars Bukdahl markerer råbet ved at skrive sit alfabet med store bogstaver og slutte med udråbstegn!

Eksempel
Af Lars Bukdahl : Råbealfabet

Råbealfabetet
AV!
BANG!
CRASH!
DONG!

Marianne Larsen skriver om ord-fnug og lader sine fnugord hvirvle rundt på siden.

Eksempel
Af Marianne Larsen: Ord-fnug

fnug fnug                                  
                               fnug

fnug

Ord-fnug     fnug    fnug     fnug

fnug fnug fnug fnug fnug                    fnug fnug

jeg skriver fnug på papiret fnug fnug

fnug

                      fnug fnug fnug

                                      fnug             

                                                                                                

Er der rytme i digtet?

Undersøg om digtets rytme gør det muligt at synge det. Rim og rytme har noget med musik at gøre, og derfor kan denne form for digte ofte synges eller rappes.

Rytmen

Hvis man klapper versene (uden ord) kan man fornemme at rytmen er ens og gentages fra vers til vers. Det der er ens er fordelingen af trykstærke og tryksvage stavelser.

- : trykstærk

u : tryksvag

Alle ord veksler mellem trykstærke og – svage ord og stavelser.

Ordet svane begynder med den trykstærke stavelse sva- og slutter med tryksvage -ne.

Ordet musik begynder derimod tryksvagt (mu-) og slutter trykstærkt med –sik.

Eksempel
Af Halfdan Rasmussen: Lille sky

Rytmen

Lille sky gik morgentur

-  u   -    u     -   u   -

På den blanke himmel

 -    u     -   u    -     u

Tegned skygge på en mur

 -    u     -    u   -   u    -

Så på verdens vrimmel.

-    u    -   u       -    u

Versefødder
Sammensætningen af trykstærke og tryksvage ord og stavelser kaldes versefødder.Når en tekst gentager versefødderne får teksten rytme. Man kan da læse teksten på vrøvlesprog.

Sig fx da da da da dum da da i stedet for ordene, og du kan alligevel ofte gætte hvilken tekst det drejer sig om fordi du kender dens melodi eller dens rytme.

Eksempel
Konstrueret

Den er fin med kompasset 
u     u  -    u      u    -  u        

                                                        

Rim og lyde

Undersøg om der er enderim i digtet. Mange digte kan synges fordi der er rim og rytme.

Enderim
De mest almindelige rim er enderim. Det er som regel på den sidste trykstærke stavelse at man kender rimet. (Himmel rimer således ikke på krømmel selv om de begge slutter på –mel.)

Eksempel
Konstrueret Enderim

Altså tur rimer på mur
         -                  -               

Og himmel rimer på vrimmel
        -     u                  -    u

Bogstavrim
Bogstavrim kan virke meget stærkt og fremhæve indholdet. Man taler om bogstavrim når flere ord begynder med samme bogstav/er. Bogstavrim findes også i tekster uden andre rim og rytme.

Eksempel
Af Regnar Lodbrogs sidste ord

Bogstavrim
Grynte ville grisene
hvis de kendte galtens død
(han selv er galten, mens hans sønner er grisene der vil ’grynte’– blive vrede - hvis de hører om hans død.)

Lydord
Ord der forsøger at ligne en lyd. Crash, bang, wrooom.
Jan Thielke forsøger at efterligne de lyde der er i badmintonhallen da en fugl forvilder sig derind.

Eksempel
Af Jan Thielke: Fjerbold

Lydord
Svish! Svirp!
Sikken en basken!
En fugl har forvildet sig
ind i hallen.         

                                                                                                                   

Digtets person

Der er ingen fortæller i et digt, men der optræder ofte et jeg eller en anden stemme. Find ud af hvem der taler og til hvem der siges noget.

Digtets jeg
Er et digt skrevet i 1. person, taler man om digtets jeg.
Og hvem er så dette jeg?

Her taler digtets jeg om at samle på de børnenes smil. Det kunne godt tænkes at være en voksen der bliver mindet om sin egen barndom hver gang han ser et barn smile.

Eksempel
Af Nis Petersen: De små børns smil

Digtets jeg
Jeg samler på de små børns smil
de små børns lyse smil,
og brød man op mit hjertes skal
med bor, med dirk med fil
man fandt den største samling smil
som nogen tid er set
man fandt det blide genskin af
hvad tusind børn har leet.

Digtets stemme
Når digtet ikke har et jeg, er det i 3. person. Så taler man om digtets stemme. Lille sky er skrevet i 3. person. (den, han). Der skrives om den lille sky der ser sin egen mave.

Eksempel
Af Halfdan Rasmussen: Lille Sky

Lille sky gik morgentur
På den blanke himmel
Tegned skygge på en mur
Så på verdens vrimmel.
Kikkede i søens vand
Så sin egne mave
Så en lille vralteand
Gå i præstens have.

Hvem tales der til i digtet?

Digtets jeg kan henvende sig direkte til et du.
Digtets jeg henvender sig til den danske sommer som han elsker mere for hver gang den ler.

Eksempel
Af Thøger Larsen, Du danske sommer … 1923

Du danske sommer jeg elsker dig
Skønt du så ofte har sveget mig
Snart kolde farver i sky og vand
Snart nøgen piger ved hver en strand
Mer, mer , mer
Jeg dog dig elsker hver gang du ler.

Ukendt læser
Men kan også henvende sig til en ukendt læser. I digtet ’De små børns smil’ henvender digtets jeg sig ikke til nogen bestemt person.

Eksempel
Af Nis Petersen

Jeg samler på de små børns smil
de små børns lyse smil,
og brød man op mit hjertes skal
med bor, med dirk med fil
man fandt den største samling smil
som nogen tid er set
man fandt det blide genskin af
hvad tusind børn har leet.               

                                                                                                               

Digtets tid og sted

Hvor og hvornår foregår digtet? Er det muligt at afgøre hvilken tid og sted digtet omtaler? Digtet omtaler efteråret med bl.a. røde rønnebær og korte dage. Plovspand på marken fortæller om at det er fra dengang manpløjede med heste. Det foregår ude på landet med udsigt til Store Bælt.

Eksempel
Af Ludvig Holstein, Det lysner... 1915

Det lysner over agres felt
Hvor sløve plovspand kravle
Det sortner over Store Bælt
Med sol på kirkegavle.

Vel rækker høstens solskin kort
Men rønnes bær står røde
Alleens linde blegner bort
Men vildvinsranker gløde.            

                                                                                                                

Digtets stemning 

Find ud af hvordan digtes stemning er. Hvordan oplever du digtets stemning?

  • Humor
  • Alvor
  • Legende
  • Tænksomt
  • Glæde
  • Kærlighed til..
  • Lovprisende

Grundstemning
Kærlighed til naturen

Eksempel

Vel rækker høstens solskin kort
Men rønnes bær står røde
Alleens linde blegner bort
Men vildvinsranker gløde.

Tænksomt

Eksempel
Af Ingrid Mejer Jensen

I det inderste rum
er jeg trist
der kommer ingen
og henter mig her.

Humor

Eksempel
Af Jeppe Aakjær: Sneflokke kommer vrimlende

Det ryger ind ad sprækkerne
til pølserne på rækkerne
og fårene ved hækkerne
får blink i pelsens hår      

Billedsprog

Find ud af hvilke billeder der er brugt og hvordan de er brugt. Digte indeholder flere billeder end fortællinger. Det hænger sammen med at de tanker, følelser og stemninger man vil fortælle om bedst kan udtrykkes med et billede.

Billedsprog
Billeder forbinder den verden (realplanet) som digtet beskriver med en billedverden (billedplan.)

Besjæling og personifikation
Begreber, dyr eller ting får menneskelige egenskaber.

Digtets jeg taler om sig selv (realplan) som et grønt træ der har groet i en gade (Istedgade i København)

Eksempel
Af Harald Herdal: Træet i Istedgade

Jeg er det grønne træ.
Groet i gadens stene, står jeg forunderligt ene.

Sammenligning
Sammenligningen er en del af hverdagens sprog. Fx: tung som bly, sort som kul, frisk som en fisk Der optræder altid et sammenligningsord: Som, ligesom, virker som om. 

I eksemplet sammenligner Frank Jæger en flok alliker (sorte fugle) med en eksploderet præst. (præstekjolen er sort)

Eksempel
Af Frank Jæger: Midtfaste

En allikflok faldt gennem lindens grene
som stumper af en eksploderet præst

Metafor
Fjernes sammenlignings-ordene kaldes billedet en metafor. Den bruges også i hverdagssproget: Han lagde hovedet i blød.

Digtets jeg taler om at han er det grønne træ. Altså ikke ligesom det.

Eksempel
Af Harald Herdal: Træet i Istedgade

Jeg er det grønne træ.
Groet i gadens stene, står jeg forunderligt ene.

I Grundtvigs digt prises den nye dag. Den har guld i mund og guld betyder glæde. Ingen sammenlignings-ord. Digtet fortæller om dagen (realplan) og dens værdi (guldbilledet)

Eksempel
Af Grundtvig: Morgenstund … 1853

Morgenstund har guld i mund
og guld betyder glæde
og glædelig er hver en dag
som leves til Guds velbehag
om end vi måtte græde.

Besjæling
Livløse ting, dyr eller planter får menneskelige kendetegn.
I hverdagens sprog:

  • Det smilende landskab
  • Det grådige hav

Den livløse sky går morgentur, tegner skygger og ser på verdens vrimmel. Ganske som om den er levende og har en ’sjæl’

Eksempel
Af Halfdan Rasmussen: Lille sky

Lille sky gik morgentur
På den blanke himmel
Tegned skygge på en mur
Så på verdens vrimmel.

Personifikation
Et begreb fremstilles som en person med evne til at tænke, tale og handle. I digtet er den danske sommer gjort levende. Den kan le, svigte og elskes. 

Eksempel
Af Thøger Larsen, Du danske sommer …1923

Du danske sommer jeg elsker dig
Skønt du så ofte har sveget mig
Snart kolde farver i sky og vand
Snart nøgen piger ved hver en strand
Mer, mer, mer
Jeg dog dig elsker hver gang du ler.

Symbol 

Er der i digtet symboler der samler tekstens mening. En person, en ting eller en handling står som symbol (konkret tegn) for en forestilling om noget større. Det samlende og tolkede billede af en tekst.

Digtets jeg fortæller om al den elendighed han har ført med sig. Man kan opfatte jeget som et symbol på fattigdommen. Prøv også at se digtets titel.

Eksempel
Af Harald Herdal: Fattigdommens triumf, 1944

Jeg er ophav til fortvivlelse og lidelse
ophav til forbrydelse og last…

I Ingemanns digt kan man tolke at den lille fugl bliver symbol på livsglæde og optimisme da den holder modet oppe i en kold tid.

Eksempel
Af B.S. Ingemann, 1831

I sne står urt og busk i skjul
Det er så koldt derude
Dog synger der en lille fugl
På kvist ved frosne rude
Giv tid! Giv tid – den nynner glad
Og ryster de små vinger
Giv tid! Og hver en kvist får blad
Giv tid! Hver blomst udspringer

Digtets planer 

Undersøg hvordan digtets billeder hænger sammen i et billedplan. Og hvordan forklarer disse billeder noget om den verden digtet vil fortælle om?

Find først ud af hvor billederne er hentet fra. Billedplanet hjælper med at forklare realplanet (det digtet vil sige om mennesker). De spiller sammen enten ved en lighed eller forskel.

Billedplanet i eksemplet henter sine billeder fra sejlerverdenen. Ordene er ro, årer, sejle, vind. Men billederne bruges til at fortælle om hvor svært det er at blive skilt fra sin ven/kæreste. Og det er hvad digtet handler om. Altså realplanet.

Det at sejle sammenlignes med det at miste sin kæreste. Og det er meget sværere end at sejle uden vind og ro uden årer.

Eksempel
Af Svensk folkevise

Hvem kan sejle foruden vind
Hvem kan sejle foruden vind?
Hvem kan ro uden årer?
Hvem kan skilles fra vennen sin
Uden at fælde tårer?
Jeg kan sejle foruden vind
Jeg kan rå uden årer
Men ej skilles fra vennen min
Uden at fælde tårer.

Digtets komposition 

Den måde en tekst er bygget op på. Find ud af hvordan digtet er opbygget.

Ydre komposition
Den form og genre en forfatter har valgt. Det kan være en roman der er opdelt i kapitler, et digt i strofer og vers.

Digtet i eksemplet består af tre strofer, hver på fire vers.

Indre komposition
Hvordan er tekstens indhold organiseret? Hvordan bliver tekstens mening organiseret? Ikke mange digte er bygget op efter samme komposition.

I første strofe i eksemplet omtales det inderste rum. Her er jeget trist og alene. I den anden strofe er jeget i det yderste rum. Her synes alting meget bedre. I den sidste strofe tryller jeget sig om til en frø der vil kysses af prinsessen. Måske for ikke at komme tilbage til det inderste rum hvor man er alene.

Eksempel
Af Ingrid Mejer Jensen

Jeg tryller mig om
I det inderste rum
er jeg trist
der kommer ingen
og henter mig her.

I det yderste rum
er der sol og en fugl
i et bur i et åbent vindue
med udsigt og blafrende
blå gardiner.

Jeg tryller mig om til en frø
der napper prinsessen i tåen:
’Kys mig nu og kom ud
før jeg springer tilbage i åen.’

Gentagelse
Læg mærke til om der i digtet er noget der bliver gentaget.
Her kan man ofte finde noget der har betydning.
Det kan være i sætninger eller ord der gentages.
Ofte med en lille variation.

Ebba Munk begynder alle strofer i "Regnvejrsdag i november" med at sige: Jeg vil male dagen…Hun får i hver strofe ’farven’ fra noget fra sommeren. Variationen ligger i valg af forskellige farver.

Eksempel
Af Ebba Munk, 1976

Regnvejrsdag i november
Jeg vil male dagen blå
Med en solskinsstribe på

Jeg vil male dagen gul
Solen som en sommerfugl

Jeg vil male dagen rød
Med den sidste roses glød

Johan Skjoldborg slutter alle fem strofer om foråret og dets arbejde med omkvædet der hylder hans arbejdsredskaber: hakken skovlen og spaden.

Eksempel
Af Johan Skjoldborg, 1897

Når vinteren rinder

min hakke, min skovl og min spade.

Fortolkning af digte 

Hvad er ideen eller meningen med digtet? Er der knyttet nogle modsætninger i digtet der kan lukke op for en tolkning?

Fortolkning - tema
Der er opstillet en modsætning mellem de to rum i jeget. Det inderste rummer ensomheden, det yderste er der lyst og godt at være.

I sidste strofe må jeget trylle – altså gøre noget nærmest naturstridigt - for at få kontakt og tro på eventyret for at finde lykken sammen med en anden.

Eksempel
Af Ingrid Mejer Jensen, 2001

Jeg tryller mig om
I det inderste rum
er jeg trist
der kommer ingen
og henter mig her.

I det yderste rum
er der sol og en fugl
i et bur i et åbent vindue
med udsigt og blafrende
blå gardiner.

Jeg tryller mig om til en frø
der napper prinsessen i tåen:
’Kys mig nu og kom ud
før jeg springer tilbage i åen.’ …

Perspektivering af digte 

Når man perspektiverer ser man på en tekst i forhold til noget der ligger uden for selve teksten.

  • hvad får digtet dig til at tænke på?

Du kan få ideer til at perspektivere din tekst ved at se på disse spørgsmål.

  • Er der andre tekster der handler om det samme?
  • Er der tekster der nærmest siger det modsatte af denne tekst?
  • Er der noget i tekstens tid i forhold til din egen tid?