Billedets former

En vigtig del af billedets sprog er den måde formen er skabt på. Hvordan er billedet bygget op af linjer og former? Hvordan skabes der dybde og rum i billedet, og hvilken synsvinkel ser man det fra? Hvordan er lyset, og hvilke farver bruges der? Og hvad betyder formen for den måde du opfatter billedet på og for den historie billedet fortæller? Dét er nogle af de ting du kan se på når du skal beskrive et billedes form. 

Billedets former

Når du skal se på et billede, kan du undersøge dets former. Her er nogle begreber som du kan bruge til at beskrive formerne med. Begreberne kan bruges uanset om billedet har et konkret motiv hvor du kan se hvad det forestiller, eller om det er abstrakt hvor formen ikke forestiller noget bestemt. Uanset hvad er det formerne og ikke det de forestiller du skal se på.  

Er formen:

  • geometrisk eller amorf?
  • tung eller let?
  • stigende eller synkende?
  • åben eller lukket?

Når du skal beskrive en form, skal du også se på de former der er omkring den. En form kan fx virke tung hvis der er en lettere ting ved siden af, men hvis der er en tungere ting ved siden af, virker den samme form pludselig let.  
En form bliver også lettere hvis den har en lys og let farve. En stor form kan derfor virke lettere end end lille form hvis den store form har en lysere farve.  
Formerne spiller sammen. Er der fx tale om at den ene lapper ind over den anden, er der stor kontrast mellem dem, eller følger de hinanden? Oplever man dem som samlet eller splittet?  

Nicolas Colombel
Europas bortførelse. 1659-1717.
Foto: Statens Museum for Kunst

Er formerne samlet opleves det som om de er faldet på plads i en orden. De splittede former skaber derimod en spænding fordi man kan se at helheden i den samlede form mangler.

I dette billede er formerne samlet i en trekant. Det giver billedet en rolig opbygning. 

Zakarias myrdes på befaling af Kong Herodes. 1301-1400Foto: Statens Museum for Kunst   

I dette billede er formerne splittede eller adskildte. Det skaber spænding i billedet fordi man kan mærke at de to former trækker i hinanden samtidig med at der er afstand mellem dem.

Formerne kan følges langs en linje. De kan samles om et center eller fordeles i et net.

I alle tilfælde kan de være både symmetriske og asymmetriske og skabe balance og ubalance.
 
Om formerne er i balance eller i ubalance hænger sammen med hvilke former de optræder sammen med. To ens firkanter som står symmetrisk ved siden af hinanden kan give ro, mens en trekant og en firkant og en kube er asymmetrisk fordi figurernes retninger går imod hinanden.  

C.G. Kratzenstein Stub.
Alcyone venter om morgenen efter en varslende drøm forgæves sin bortrejste ægtefælle. Motiv fra Ovids "Metamorfoser". 1810.
Foto: Statens Museum for Kunst   

Billedet er bygget op omkring en tung figur – nærmest en trekant (kvinden) i højre side af billedet.

Trekanten har samme røde farve som et lille og smalt rektangel i yderste venstre hjørne.

Mellem de to former er der en spænding. Der er stærk asymmetri mellem dem samtidig med at de tiltrækker hinanden.

Der er altså en stemning af ubalance og uforløst spænding i billedet.

Trekantens tyngde gør det svært at forestille sig at de to modsatte former kan forenes.