Sproget

Når du skal skrive sagprosa, skal du vurdere, hvordan du vil arbejde med sproget.

Varier dit valg af ord og udtryk

Find nogle bedre ord og udtryk hvis de ord du bruger

  • er brugt for ofte
  • kan byttes med nogle bedre og mere præcise ord
  • udtrykker en utilsigtet værdiladning

Billedskabende ord og udtryk

  • gå i stykker > smadret
  • sagde > sagde forskrækket
  • sagde > hviskede
  • skyde til bolden > hamrede til bolden

Værdiladede ord og udtryk
Ord og udtryk kan være

  • værdineutrale (hund)
  • positivt værdiladede (vovse)
  • negativt værdiladede (køter)

Forklaring til eksempel
Lad Kenneth "hamre" til bolden i stedet for at "skyde" til den igen. Det virker også mere voldsomt at ruden bliver "smadret" i stedet for at den blot "går i stykker".
Det er ikke nødvendigt at fortælle mere end en gang at det en "min far".
Vi ved godt "at ruden er gået i stykker", men vi fornemmer bedre hvad der sker når drengene "straks går til bekendelse".

Eksempel
En smadret rude og andre uheld i og af 8.a

En smadret rude (1)
Engang løb jeg og spillede fodbold med Kenneth. Vi skiftedes til at stå på mål, og da det var Kenneths tur til at skyde, skød han til bolden der røg over mig, målet og direkte mod ruden i vores garage. Der lød et mægtigt brag. Vi holdt os for øjnene, men der var ingen tvivl. Ruden var gået i stykker.

- Nu bliver der ballade, sagde Kenneth.
- Lad os nu se, sagde jeg. Men vi går ind og siger det til min far med det samme. Vi gik den tunge gang ind til min far og sagde til ham at ruden var gået i stykker. - Nå, men den ordner jeg i morgen, sagde han. Spil I bare videre. Kenneth var ved at gå bagover.
- Tænk at have en far der tager en smadret rude på den måde, sagde han og sparkede med indersiden..

Der bliver ikke råbt og skreget. Alle siger/sagde, men det kan også gøres på flere måder:

  • sagde Kenneth forskrækket
  • sagde far bare
  • sagde han lettet

I stedet for at sige at ruden er smadret, går drengene

  • straks til bekendelse

Når Kenneth sparker "forsigtigt med indersiden", viser man at han ikke har lyst til at smadre flere ruder.

Eksempel
En smadret rude og andre uheld i og af 8.a En smadret rude (2)

Engang løb jeg og spillede fodbold med Kenneth. Vi skiftedes til at stå på mål, og da det var Kenneths tur til at skyde, hamrede han til bolden der røg over mig, målet og direkte mod ruden i vores garage. Der lød et mægtigt brag. Vi holdt os for øjnene, men der var ingen tvivl. Ruden var smadret.

- Nu bliver der ballade, sagde Kenneth forskrækket.
- Lad os nu se, svarede jeg. Men vi går ind og siger det til min far med det samme. Vi gik den tunge gang ind til far og gik straks til bekendelse.
- Nå, men den ordner jeg i morgen, sagde han bare. Spil I bare videre. Kenneth var ved at gå bagover.
- Tænk at have en far der tager en smadret rude på den måde, sagde han lettet og sparkede forsigtigt med indersiden..

Se på din ordstilling

Varier din ordstilling. Begynd som hovedregel med det mest betydningsfulde ord/led og pas på at der ikke klumper sig for meget sammen før det bøjede verbum. Variationen i ordstillingen ligger oftest i forfeltet, dvs. den del af sætningen der står før det bøjede udsagnsord/verbum.

Den første sætning i eksemplet begynder med "Martins far", altså grundleddet fulgt af udsagnsleddet "nænnede". Det vigtigste led er her "Martins far"..

I sætning 2 er "I regnvejr"løftet frem som det første og mest betydningsfulde led. Kan historien bære det?

I sætning 3 er adleddet: "At køre i sin bil i regnvejr", løftet frem til første led. Det underlige, at man ikke vil have sin bil ud i regnvejr, trækkes helt frem og tydeliggøres.

Eksempel
En smadret rude og andre uheld i og af 8.a

  1. Martins far nænnede ikke at køre i sin bil i regnvejr.
  2. I regnvejr nænnede Martins far ikke at køre i sin bil.
  3. At køre i sin bil i regnvejr nænnede Martins far ikke

Se på dine sætninger

Lav ikke for lange og for indviklede sætninger.

Den lange tekst (1) kan deles op i fem mindre perioder. (2) Teksten bliver nemmere at læse.

Eksempel
Fra Vores opskrifter

1.
Hæld lidt olivenolie i gryden og skær løgene i skiver og svits dem i gryden hvorpå du lægger kyllingestykkerne i, drysser med paprika og tilsætter tomater, porre, selleri, gulerod samt spansk peber og så lader du det simre til kødet løsner sig fra benene og krydrer det med mexicansk krydderi når kødet er færdigt.

2.
Hæld lidt olivenolie i gryden.

Skær løgene i skiver og svits dem i gryden.

Læg kyllingestykkerne i, drys med paprika og tilsæt tomater, porre, selleri, gulerod samt spansk peber.

Lad det simre til kødet løsner sig fra benene.

Når kødet er færdigt, krydres det med mexicansk krydderi.

Brug billedsprog 

Overvej om du skal bruge sammenligninger og evt. andre billeder til at tydeliggøre hvad du mener.

I en sammenligning er ordet "som" (eller ligesom, lignede en) nøgleordet. Man bruger noget kendt fra en anden sammenhæng til at tydeliggøre hvad man vil sige.

I en besjæling giver man ting, planter og dyr menneskelige egenskaber.

I historien i eksemplet kan man overveje om der i stedet for en "stor hund" skal stå "en hund så stor som en okse" og lade ham vælte omkuld så let som et fnug. (sammenligninger)

Hunden kan også tillægges menneskelige egenskaber som når den "morer sig over at bestemme farten" (besjæling).

Eksempel
Erindring skrevet som nyhedshistorie af elev.

En dreng kommer gående på vej til skole. Pludselig springer en stor hund frem fra en busk og sætter efter ham. Drengen på knap tolv år begynder at løbe, hunden, der morer sig over at bestemme farten, sætter også farten op og er selvfølgelig hurtigere end den stakkels dreng der indhentes og væltes omkuld så let som et fnug af dobermannen.

Brug dine sanser 

Brug flere sanser når du skriver.
Du har fem sanser:

  • synet (så, genkendte m.m.)
  • hørelse (hørte, brusede, hvinede m.m.)
  • følesansen (kulde, varme, smerte, kilde m.m.)
  • smagssansen (salt, surt, bittert m.m.)
  • lugtesansen (lugte dejligt, som, lugte dårligt som …)

Brug af flere sansebeskrivelser gør teksten mere levende.

En snebold i ansigtet beskrives med flere sanser.

  • "at opfatte en sort skygge" og "Det sortnede for mine øjne" er synssansen.
  • "afsindig smerte jog gennem mig" og "mærkede blodet flyde fra næsen" er oplevet gennem føle-sansen.
  • "Varmt og med smag af jern" er smagen af blod i munden - er smagssansen.
  • mens han hører Thomas råbe er høresansen.

Kun lugtesansen er ikke med.

Eksempel
Konstrueret eksempel

Jeg nåede kun at opfatte en sort skygge før snebolden ramte mig med voldsom kraft i ansigtet. En afsindig smerte jog gennem mig. Det sortnede for mine øjne, og jeg mærkede blodet flyde fra næsen ned i munden. Varmt og med smag af jern.

- Hold kæft hvor den sad, hørte jeg Thomas råbe.

Vis i stedet for at fortælle 

Skab interesse om det du fortæller ved at vise, i stedet for at fortælle. Skriverådet tillægges den amerikanske forfatter Mark Twain. (“Show don´t tell”)

Forskellen på at vise og fortælle en historie er at man ’viser’ – nærmest som i en film – alt hvad der sker. Det korte resume mangler billeder og sansninger.

Eksempel
Konstrueret eksempel

Her fortælles et portræt:

Min bedstefar er sød til at lege og god til at lave havregrød..

Her "vises" portrættet:

Min bedstefar
Min bedstefar er verdens bedste bedstefar. Ingen kan som han servere en skål havregrød, med en lille klat smør og skummetmælk, men uden sukker, og få én til at opleve at man står over for en stor madoplevelse. Han har altid leget med mig og mine søstre. Med ham har vi været på løvejagt i bløde striktrøjer, rumlige arme og brummelyde.

Underdrivelse og overdrivelse  

Du kan tydeliggøre en ting eller begivenhed ved at overdrive eller underdrive den.

  • Overdrivelse
    Med en overdrivelse gør du en ting eller begivenhed større end den er i virkeligheden.
  • Underdrivelse
    Med en underdrivelse gør du en ting eller begivenhed mindre end den er i virkeligheden.

Overdrivelse
Kenneth sparker næppe 100 meter over målet, men overdrivelsen er tydelig, og man ved at han skød alt for højt over.

Eksempel
Baggrundsartikel af elever om rygning

Normalt sprog
Da det var Kenneths tur til at skyde, hamrede han til bolden der røg over mig, målet og direkte mod ruden i vores garage. Der lød et mægtigt brag.

Overdrivelse
Da det var Kenneths tur til at skyde, hamrede han til bolden der røg 100 meter over mig, målet og direkte mod ruden i vores garage. Der lød et kæmpe enormt brag.

Underdrivelse
Mon ikke bolden bevæger sig en smule, men underdrivelsen viser at Kenneth holder meget igen da han skyde. En smadret rude er nok.

Eksempel
En smadret rude og andre uheld i og af 8.a

Normalt sprog
Kenneth var ved at gå bagover. - Tænk at have en far der tager en smadret rude på den måde, sagde han og sparkede forsigtigt med indersiden.

Underdrivelse
Kenneth var ved at gå bagover. - Tænk at have en far der tager en smadret rude på den måde, sagde han og sparkede så forsigtigt med indersiden at bolden ikke kunne rulle rundt