Modtager

Vil du skrive til nogen bestemt eller er din modtager ubekendt?

Når man skriver sagprosa, bør man tænke over hvem man skriver til.

Modtageren svinger fra en kendt navngiven person, over en bestemt gruppe, som man dog ikke kender personligt, til den helt ukendte læser.

Brev 

Et brev er skrevet fra en navngiven person (Jesper) til en ganske bestemt anden navngiven person. (farmor og farfar)

Brevet er den form for kommunikation hvor afsender og modtager er tydeligst.

Eksempel
Konstrueret eksempel

Kære farmor og farfar

 Tak for sidst. Det var dejligt at være på juleferie hos jer. Lidt ærgerligt med regnvejret. Jeg havde håbet på frost så jeg kunne have prøvet mine nye skøjter (tak for dem), men det var også hyggeligt at være inde og spille, læse og se fjernsyn og lege med mine fætre og kusiner som jeg desværre ser alt for lidt til.

Kærlig hilsen

Jesper

Vejledning

"Vores opskrifter" er elevers forsøg på selv at skrive en kogebog. Fra elever til elever.

Det er altså ikke udlærte kokke der skal bruge den, men en mere snæver gruppe, som dog er ubekendt.

Eksempel
Vores opskrifter

Kyllingegryde
Hæld lidt olivenolie i gryden. Skær løgene i skiver og svits dem i gryden.

Læg kyllingestykkerne i, drys med paprika og tilsæt tomater, porre, selleri, gulerod samt spansk peber.

Lad det simre til kødet løsner sig fra benene.

Når kødet er færdigt, krydres det med mexicansk krydderi.

Der serveres ris til retten.