Dansk Folkemindesamling

Se vores materiale på læsesalene i Diamanten

Læsesalsbøger
Direkte fra gaden har du adgang til Dansk Folkemindesamlings håndbogssamling i Den Sorte Diamants studie og vejledningslæsesal, som ligger på etage F-VEST.
Læsesalen følger Det Kgl. Biblioteks åbningstider.
Du kan læse mere om læsesalen her »

Har du brug for vejledning?
Har du under besøget brug for at tale med en arkivar fra Dansk Folkemindesamling, kan du henvende dig på Læsesal Vest på Diamantens C-etage. Arkivaren kan tilkaldes mandag – fredag kl. 10-16.

Hvis du ved på forhånd, at du vil besøge os, er det en god ide på forhånd at skrive til kontakt@kb.dk og lave en aftale med en arkivar, der gerne stiller sin viden om samlingerne til rådighed.

Adgang til arkiv og bibliotek
Det meste af Dansk Folkemindesamlings materiale opbevares på magasin, men det kan bestilles frem til Læsesal Vest. Vores bogsamling, håndskriftarkiv og billedarkiv er tilgængelige via REX - Det Kgl. Biblioteks database.
Du kan vælge, om du vil søge afgrænset i de enkelte arkiver - eller om du vil søge i alle Folkemindesamlingens digitale databaser på en gang. Du finder adgang til databaserne ved at klikke på "Brug arkivet" og derefter "Søg i samlingerne" i venstremenuen.

Bøger, håndskrifter og billeder - søg og bestil

Søg i bøger og tidsskrifter (en del af vores bøger står frit tilgængelige på Læsesal F-Vest, mens resten skal bestilles frem til Læsesal Vest)

Søg i håndskrifter (materialet skal bestilles frem til gennemsyn på Læsesal Vest)

Søg i billeder  (billeder kan bestilles frem til gennemsyn på Læsesal Vest)


På forsiden af www.dafos.dk er der en søgeboks med overskriften "Søg i samlingerne" hvorfra du skan søge i Dansk Folkemindesamlings bøger, tidsskrifter, håndskrifter og billeder.

Al materiale skal bestilles på forhånd
Materiale fra vores bogsamling, håndskriftarkiv og billedarkiv bestilles ved at sende en mail til kontakt@kb.dk. Skriv minimum opstillingssignatur og titel samt dine kontaktoplysninger. Materialet vil være tilgængeligt på Læsesal Vest efter 48 timer. Du vil modtage en mail, når det ligger klar.

Bemærk, at det ikke længere er muligt at få materiale hentet frem uden forudgående bestilling.

Lyd og video
Databaserne over lydarkivet, videoarkivet og diskoteket [en samling af grammofonplader og andre udgivne lydoptagelser] er endnu ikke lagt på internettet.

Såfremt du ønsker at se eller lytte til materiale fra vores lydarkiv, videoarkiv og diskotek, skal du også sende en mail til kontakt@kb.dk. Så aftaler vi et tidspunkt, hvor du kan komme.

Hjælp til søgningen – andre vinkler
Såfremt du ikke kan finde, hvad du søger, hjælper vi dig gerne med at lede videre. Der er mange indgange til Dansk Folkemindesamlings materiale, og vi har blandt andet en række registraturer og kartoteker, som ikke er online. Læs mere om faglig vejledning her» eller skriv til kontakt@kb.dk for at lave en aftale.