Tilgængelighed og klausulering

Materiale kan undtagelsesvis være klausuleret
Folkemindesamlingens arkiv er som hovedregel tilgængeligt for offentligheden i den Sorte Diamants etage F-vest og på Læsesal Vest (C-etagen).

Hvorfor klausuleres materialet?
I nogle tilfælde bliver et materiale klausuleret, fordi giveren ønsker det. Andre gange vurderer Folkemindesamlingen, at det er nødvendigt at beskytte materialet på grund af private forhold.

Klausuleringen ophører efter en årrække, hvorefter det skønnes, at det ikke længere er nødvendigt at beskytte materialet.

Hvordan ved man om materialet er klausuleret?
Det fremgår i beskrivelsen af materialet i online databaserne over samlingerne, hvis materialet er klausuleret. Hvis du har spørgsmål om klausulering og tilgængeliggørelse, kontakt den vagthavende arkivar på læsesalen.
 
Dispensation
I visse tilfælde kan der til forskningsformål dispenseres for klausuleringen. Anmodninger om dispensationer skal stiles skriftligt til Dansk Folkemindesamling, Det Kongelige Bibliotek, Christians Brygge 3, 1219 Kbh K.