Om Dansk Folkemindesamlings håndbogssamling

Hvad rummer håndbogssamlingen?
Dansk Folkemindesamling er landets arkiv for dokumentation og udforskning af dagliglivets ikke materielle kultur i Danmark fra renæssancen til i dag. Det er Folkemindesamlingens opgave at dokumentere dagliglivets kultur i form af levevis, forestillingsverden, myter, fortælling, sang og musik. I tilknytning til håndskriftsamlingen samt lyd- og billedarkivet har der siden 1904 eksisteret en håndbogssamling, som dækker hele emneområdet.
 
En del af håndbogssamlingen består af en række private bogsamlinger, og her skal Evald Tang Kristensens og H.F.Feilbergs samlinger fremhæves. Især Feilbergs samling på ca. 4.000 bind er enestående, fordi Feilberg i slutningen af 1800-tallet havde kontakt med de førende forskere inden for feltet i flere europæiske lande. Dansk Folkemindesamlings håndbogssamling rummer derfor en sjælden samling af ældre internationale etnografiske og folkloristiske afhandlinger og kildeudgaver, der for flere publikationers vedkommende ikke findes andre steder i Danmark.
 
Håndbogssamlingen afspejler, at Folkemindesamlingen er en forskningsinstitution, der som en del af sit formål studerer kulturer i Danmark i internationalt perspektiv, samt besvarer forespørgsler og servicerer besøgende. Alle bøger og tidsskrifter er tilgængelige på læsesalen og kan findes frem fra magasinerne i løbet af få minutter.
 
Foruden håndbøger og materialesamlinger inden for området har vi i de senere år set det som en særlig opgave at udbygge håndbogssamligen med kulturteoretiske værker. Hensigten hermed er at gøre håndbogssamlingen til en form for inspirationskilde for dem, der ønsker at se med nye øjne på det materiale, der ligger i håndskriftsarkivet.

Systematik
Dansk Folkemindesamlings bibliotekssystematik er i hovedsagen blevet til ud fra geografiske og emnemæssige hensyn. Den geografiske placering er overordnet den emnemæssige, således at det første led i signaturen henviser til det omhandlende land, mens det næste led refererer til emnegruppen. Det tredje led i signaturen består af de tre første bogstaver i forfatterens efternavn eller i titlen.
 
De publikationer, der omfatter musik, viser, musikinstrumenter, dans o.l., udgør en så stor emnegruppe, at denne har fået sin særlige geografiske inddeling. Da de fleste musikpublikationer, af institutionshistoriske grunde, fra 1959 til 1967 udgjorde en særlig samling, fremgår den emnemæssige placering ikke af signaturen. I givet fald ville alle publikationer da have fået den samme emnereference. Musikpublikationer har derfor kun to led i signaturen, nemlig den geografiske placering og de tre første bogstaver i forfatterens efternavn eller i titlen.
 
Undtaget fra disse principper er litteratur, som udelukkende eller hovedsagelig behandler tiden indtil ca. 1500. Denne afdeling omfatter kun Europa og den nære Orient med Ægypten, idet andre områder ikke er kronologisk opdelt. Det første led i signaturen i denne afdeling er henholdsvis ant [ik] eller mid [delalderlig]. Hver gruppe er underinddelt i tek [ster] og i afh [andlinger]. Der alfabetiseres efter forfatter eller udgiver af tekst, dog med den undtagelse, at klassiske græske og romerske værker tildeles signatur efter forfatter, når denne er kendt.

Særtryk og søgning
Dansk Folkemindesamlings håndbogssamling rummer fra gammel tid en stor særtrykssamling, der i mange tilfælde er registreret på lige fod med bøgerne. Det vil fremgå af signaturen, når der er tale om et særtryk, idet den vil være forsynet med et "sær". Tilsvarende vil artikler i tidsskrifter, der er indekseret, bære tilføjelsen "art".
 
Alle poster er forsynet med søgbare stikord, ligesom det er muligt at søge på fritekst i alle felter. Der er to udskrivningsformater, dels et i listeform med oplysninger om forfatter, titel, trykkeår og sidetal, og dels et mere udførligt.

Kommentarer og kritik modtages gerne på kontaktbiblioteket@kb.dk