Folkemindesamlingens historie

DFS-1906
Dansk Folkemindesamling er som andre ældre folkloresamlinger i Europa vokset ud af både nationale og internationale strømninger i begyndelsen af 1800-tallet.

Romantiske forestillinger om folkefællesskab
Den romantiske filosofi i Tyskland hævdede, at der eksisterede et fællesskab gennem en befolknings sprog, tro, skikke, sange og fortællinger, som gjorde menneskene bag disse traditioner til et folk med fælles rod. Dette folkefællesskab udpegede igen den naturlige grænse for en moderne nation. Idéen blev grebet af de store stater, som søgte efter argumenter, der kunne være med til at retfærdiggøre deres ekspansionspolitik.

Synspunktet vakte imidlertid også genklang i de mindre, undertrykte lande, hvor politikere og intellektuelle arbejdede på at opbygge befolkningens etniske (folkelige) enhed og selvbevidsthed. Til de sidste lande hørte Danmark efter Napoleonskrigene og tabet af Norge i 1814 - og særlig efter 1864, da Slesvig var kommet under Tyskland. Den nye nationale følelse dannede efterhånden grundlag for opfattelsen af at tilhøre ét stort fællesskab, uanset hvor få man kendte af sine medborgere.

Interesse for landbefolkningens hverdagsliv
Samtidig var forskerne interesserede i landboernes gamle hverdagsliv, idet den folkelige fortælling, digtning, sang og tro under samfundets forandringer i 1800-tallet var ved at forsvinde. Ved at indsamle dette stof - kaldet folkeminder - mente de lærde at have reddet en skat, der gennem generationer var overleveret i den mundtlige kultur siden middelalderen, ja delvis direkte fra oldtiden.

I dag ved vi, at kun lidt af dette rige materiale kan spores længere tilbage end til renæssancen. Det meste har undergået stadig forandring gennem de forskellige historiske epoker, og nyt er hele tiden er kommet til. Det gør imidlertid ikke materialet mindre værdifuldt eller interessant, måske tværtimod.

Alle menneskerhar kultur
Vi betragter heller ikke mere kun den gamle landbefolkning som bærer af ægte kultur. Alle befolkningsgrupper har kultur, og derfor hører hele befolkningen i dens moderne forskellighed med til Dansk Folkemindesamlings arbejdsfelt. Det gælder også de seneste 30 års indvandrere, såvel som efterkommere af de polakker, svenskere, tyskere, hollændere, huguenotter og jøder, der tidligere har slået sig ned i Danmark.

Samlingerne fra 1800-tallet er grundstammen i arkivet 
Dansk Folkemindesamling blev oprettet i 1904 med baggrund i blandt andet Svend Grundtvigs indsamling fra 1843 og fremefter. Sammen med andre forskeres optegnelser, herunder H.F. Feilbergs og Evald Tang Kristensens store samlinger, danner disse arkiver grundstammen i Dansk Folkemindesamling.