SYMFONI NR. 2 – I ÉN SATS (1970/rev. 1971)

Tilbage til værkfortegnelsen

For symfonisk orkester. Revideret version.

Tilegnet Sergiu Celibidache.

Varighed: 25´

Værknummer: 123b


VÆRKNOTE: SYMFONI NR. 2 – I ÉN SATS (1970/rev. 1971).

Efter uropførelsen af mit kammerorkesterværk ”Rejse ind i den gyldne skærm”(1968-69) var jeg meget optaget af at ´rejse videre´ i den uendeligheds-tonerække jeg havde bragt til mangestemmig udfoldelse i 2. satsen af værket: i stedet for ca. 1000 toner af rækken ville jeg bruge ca. 4000 toner, for på denne måde at få mulighed for yderligere fordybelse i uendelighedsrækkens mange lag og intervalliske kombinationer. I stedet for den ´urørte afvikling´ af toneforløbet og dets orkestration i ”Rejse” ville jeg nu ´gribe ind´: skabe melodier, føre mod højdepunkter, formørke, oplyse osv., men alt sammen i respekt for den fortsatte strøm og med bevarelse af den særlige, tidsløse objektivitet, der kendetegner uendelighedsrækken.Som musikalsk forløber for den fraktale computer-grafik i 1980´erne kan man måske opleve de mange genkomster af motiver, i tempolag fra hurtigt til meget langsomt. I hvert fald blev denne 'Symfoni nr. 2 – i een sats´(som blev resultatet) forudsætningen for de øvrige 1970´er værker, herunder min 50 minutter lange, korisk integrerede, ”Symfoni nr. 3” (1972-75), der også er baseret på uendelighedsrækken, men herudover har inddraget også ´over- og undertoneklange´ og rytmer med varighedsproportioner baseret på ´det gyldne snit´.

Ved uropførelsen i 1970 knyttede jeg følgende kommentar til symfonien, netop færdiggjort under et ophold i Italien: Et tilnavn som jeg muligvis beslutter mig til at knytte endeligt til symfonien, er ”Ekkolunden”, og disse linjer af Helle Rahbæk giver et stemningsanslag, som jeg i hvert fald gerne ser knyttet til værket: ”På vejen til Rom, mellem Bologna og Firenze, ligger bjergene langt borte – lange buede linjer – og de og jeg bevæger os næsten ikke. Det er noget andet med vinmarkerne, her har vi en langsom, tydelig passage, en konstant vinkelforskydning; og hvad angår træerne ved vejkanten, så flimrer det forbi i grønt, mest af alt. Hvis jeg vil kan jeg se alle tre lag på en gang, og det er godt og horisontalt – og hvis jeg vil kan mit blik også fastholde ét punkt mellem vejtræer og bjerge, og alt krummer sig blødt omkring. Det er sådan set både enkelt og klart med 100 kilometer i timen.”

”Symfoni nr. 2” varer ca. 25 minutter og blev uropført 13. april 1970 af Århus Byorkester dirigeret af Per Dreier.

Per Nørgård (August 1992)

PROGRAMME NOTE: SYMFONI NO. 2 – IN ONE MOVEMENT (1970/rev. 1971)

After the first performance of my chamber orchestra work “Voyage into the Golden Screen” (1968-69) I was very preoccupied with ´voyaging on´ in the infinity series I had brought to fruition in the second movement of the work: instead of about 1000 notes of the series I wanted to use about 4000, in order to create the potential for further exploration of the many layers and interval combinations of the infinity series. Instead of the pristine progression of the notes and its orchestration in ´Voyage´ I now wanted to intervene: to create melodies, lead up to climaxes, darken, enlighten, etc., but all with respect for the continuous flow and the preservation of the special timeless objectivity characteristic of the infinity series.One can perhaps experience the many recurrences of motifs in tempo layers from fast to very slow as a successor to the fractal computer graphics of the 1980s. At any rate this ´Symphony no. 2 – in one movement´ (which was the result) became the precursor of the other works of the seventies, including my 50-minute long, chorally integrated Symphony No. 3 (1973-75), which is also based on the infinity series, but in addition has incorporated the upper and lower harmonic series and rhythms based on the proportions of ´The Golden Mean´.The Symphony No. 2 lasts about 25 minutes and was given its first performance on13th April 1970 by the Aarhus City Orchestra conducted by Per Dreier.Per Nørgård (August 1992)