STRYGEKVARTET NR. 5 – INSCAPE (1969)

Tilbage til værkfortegnelsen

For strygekvartet.

I. Presto

II. Lento, ma non troppo

III. Allegretto

Varighed: 17´

Værknummer: 122


VÆRKNOTE: STRYGEKVARTET NR. 5 – INSCAPE (1969).

Klangspektret og gestikulationen hos strygerne, kort sagt selve strygerinstrumentets natur, har altid haft en stor og central plads i mine kompositioner, hvilket kan ses af værklistens mange strygekvartetter, koncerter med stryger-solist, samt kammer og soloværker. Interessen går tilbage til min skoletid, hvor jeg var så heldig at have en cellospillende skolekammerat, som jeg kunne akkompagnere på klaver. Jeg opdagede her de utallige gaver af mangfoldige spillemåder og klangnuancer som strygerinstrumenter kan give – med blot en bue, fire strenge og fem fingre…

”Inscape” er et af komponisten konstrueret ord (som han dog senere har fundet anvendt af T.S. Elliot), udledt af ”escape”, flugt. Med ”inscape” tænkes på en flugt ind i noget, i en indre virkelighed – som en anden slags ”landscape”. De ydre musikalske midler til at tilvejebringe denne indre virkelighed er et yderst snævert toneomfang.

I de første to af kvartettens tre satser anvendes kun tonerne indenfor intervallet en lille terts (syv halvtoner). Til gengæld er dette mini-rum søgt befolket med en mængde små bitte intervaller og miniature-rytmer og – former. Sindet kræver tid, god tid, for at kunne opfatte denne lille-verden som – en verden.Ved i 13-15 minutter udelukkende at fokusere på bittesmå intervaller muliggøres opfattelsen af disses indbyrdes spændinger og deres potentielle "melodiske fortællinger" kan efterhånden opfattes som normale. Først i den sidste, tredje sats åbnes der vor vanlige musikalske verden, der nu virker som et kig op i en uendelig himmel.Titlens danske oversættelse er vel nærmest ”indblik”, og sigter egentlig mere til tilhørernes mentale aktivitet end til værket selv. Musikken skulle således gerne give anledning til – frem for eskapisme – en slags over-opmærksomhed, en ”inskapisme”.Per Nørgård (1998)

Indledningen (fra “Klangspektret..…fem fingre”) kan bruges eller udelades ad libitum.

PROGRAMME NOTE: STRING QUARTET Nr. 5 – INSCAPE

programme note – short version

Inscape (String Quartet No. 5) has a certain motif relationship (especially in the last movement) with Dreamscape (String Quartet No. 4), but is the only example of my string quartets which is based on quarter notes (except for the last movement). Only one scale of seven quarter tones constitutes the entire basis for the first two movements, resulting the title Inscape, as the idea of the work is so that the listener attains an intimacy with the otherwise “strange” small intervals and regards this small world as “the normal”. Finally in the last movement this boundary is crossed over – almost like an analogy to the famous medieval engraving in which you see a man looking out from the boundary of the world into the endless sky.

Per Nørgård (October 1988)

programme note – longer version

The spectrum of sound, the gesticulation – in short, the very nature of the strings – has always had a central place in my output, demonstrated by the numbers of string quartets, concertos with string soloist, chamber and solo works. The interest dates back to my school years, when I was fortunate to be able to compose for a cello-playing schoolmate and to accompany him on the piano. I discovered then the innumerable nuances of sound and playing varieties offered by just one bow, four strings and five fingers…

Inscape (String Quartet No. 5) has a certain motif relationship (especially in the last movement) with Dreamscape (String Quartet No. 4), but is the only example of my string quartets which is based on quarter notes (except for the last movement). Only one scale of seven quarter tones constitutes the entire basis for the first two movements, resulting the title Inscape, as the idea of the work is so that the listener attains an intimacy with the otherwise “strange” small intervals and regards this small world as “the normal”. Finally in the last movement this boundary is crossed over – almost like an analogy to the famous medieval engraving in which you see a man looking out from the boundary of the world into the endless sky.

Per Nørgård (1998)