IRIS (19661967/ rev. 1968)

Tilbage til værkfortegnelsen

For symfoniorkester.

Komponeret til Det Kgl. Kapel, tilegnet Herbert Blomstedt.

Varighed: 14´

Værknummer: 97


VÆRKNOTE: IRIS (1966-67, rev 1968) for symfoniorkester.

Den særligt lysende – iriserende – klangverdenen i orkesterværket ”Iris” opstår gennem en bølgende, mangelagdelt polyfoni af individuelle melodibevægelser. Hermed åbnes for en lytteoplevelse, som sætter den enkelte lytter i centrum: man kan læne sig tilbage og danne sig et overordnet, klangligt lydbillede, eller koncentrere sig om at følge forskellige bølger i musikkens strøm.

Det er først i de senere år, at titler har fået betydning for mig. Tidligere blev værktitlerne så at sige ´grublet frem undervejs´."Konstellationer", "Fragmenter" (osv.) var titler, jeg simpelthen fandt passende. Derimod repræsenterer "Iris", "Luna", "Den Fortryllede Skov", ”Rejse ind i den gyldne skærm” m.fl. en holdning som har forbavset mig. Disse titler har ligesom haft en selvstyring i sig.

"Iris", det iriserende, var en realitet længe før der var skrevet en tone!

Netop forholdet mellem det konkrete og musikken er vel uafklaret for de fleste af os. Nogle går til programmusikkens yderligheder, socialrealisme osv., andre hylder den rene abstraktion – l´art pour l árt.

Jeg havde egentlig ikke taget stilling til dette før…, men jeg blev tvunget til at acceptere, at der i mig findes en ´tingenes sameksistens´, som gør titlerne lige så vigtige som musikken.

Titlen "Iris" associerer ligesom de førnævnte til farver og natur.

Og det hele ligger ikke så langt fra tusindfryd-blomstens sammensætning, hvor man ser 21 spirallinjer bevæge sig den ene vej og 34 spirallinjer bevæge sig den anden vej, med andre ord i ´det gyldne snits´ proportioneret (jf. de tilnærmede Fibonacci-tal: 1-1-2-3-5-8-13-21-34 osv.). Det er fascinerende at betragte naturen helt ned i dette mikroplan. Det hele er vitterligt meget kompliceret, men alligevel lyser en stor enkelhed igennem. Det samme stræber jeg efter i min musik.

Per Nørgård

PROGRAMME NOTE: IRIS – for orchestra (1966-67, rev. 1968).

Titles like "Iris", "Luna" and "Voyage into the Golden Screen" for my orchestral pieces these years give associations to colors and nature. The basic idea in works like “Iris” is a complexity with the point of departure from the greatest possible simplicity – a network of lines where each one represents a rather simple melody or rhythm.

The whole thing is not unlike the flowers of the daisy, where you see 21 spiraling lines moving in one direction and 34 spiraling lines in the other, in other words the proportion of The Golden Mean (as expressed in the Fibonacci series: 1-1-2-3-5-8-13-21-34 etcetera). It is fascinating to look at nature in this way. For it is certainly very complicated, but even so a great simplicity shows through. I am attempting to get the same thing in my music.

Per Nørgård