PRISME (1964)

Tilbage til værkfortegnelsen

Sangkreds til et digt af Jørgen Sonne, for 3 solostemmer (Mezzo, tenor, baryton – alle mikrofon-forstærket og inkl. diverse lydgivere) og instrumenter: piccolofløjte (eller fløjte), tenortrombone, el-guitar, el-bas (+ flexaton), 2 percussion, violin, cello.

I. Is

II. gror gennem blokken

III. De knuste spidser svirrer i prismet

IV. Hvidere, vildere

V. Sol-Massiv

VI. sødme …

VII. Et splintret kosmos danser

VIII. -

Tekst: Jørgen Sonne.

Komponeret til Sveriges Radio, i anledning af ”Nutada Musik” 10 års jubilæum.

Varighed: 8´

Værknummer: 86


VÆRKNOTE: PRISME (1964) – sangkreds til digt af Jørgen Sonne, for 3 solostemmer og instrumenter.

Jørgen Sonnes digt betog mig ved dets rige mangfoldighed af sanseniveauer: blomster, bier, svirren og panorama – alt omkring ét motiv – og da Sveriges Radios ”Nutida Musik”-series 10-års jubilæum blev fejret med bestillinger, bl.a. til mig, besluttede jeg mig til at søge Sonnes tilladelse til at gøre dette digt til min kompositions motiv.En ´tonesætning´ var der nemlig ikke tale om, da hver linie – og ofte enkelte ord – genkom flere gange, helt forskelligt 'tonesat'. Titlen ”Prisme” peger på denne mangetydige oplevelse af et syn... f. eks. biernes, der er mangetydigt.Klangligt mangetydigt er således også instrumentationen: Mezzosopran, tenor, baryton (alle mikrofon-forstærket og inkl. diverse lydgivere), samt (piccolo-)fløjte, trombone, el-guitar, el-bas (+ flexaton), to percussionister, violin, cello.

Uropførelsen fandt sted i Stockholm, Moderna Museet d. 12/3 1965 med 3 svenske sangere og ensemble under Gunnar Staerns ledelse.. Den danske førsteopførelse fulgte d. 12/3 1967 på Charlottenborg, København med 3 danske sangere og Prisma-ensemblet, dirigeret af Tamás Vetö.Per Nørgård

PROGRAMME NOTE: PRISME (1964)

In “Prisme” my focus was on the prismatic details of sounds in the words of the poem of Jørgen Sonne (Prisme), about bees, flowers and garden atmosphere.

Composed for and premiered in Stockholm, Moderna Museet in the spring of 1965.

Per Nørgård