ADAGIO – FOR STRYGEORKESTER (1950-51)

Tilbage til værkfortegnelsen

For strygeorkester.

Værket består af anden satsen af 14a.

Tilegnet Christoph Schlüren.

Varighed: 4´

Værknummer: 14b


VÆRKNOTE: ADAGIO – FOR STRYGEORKESTER (1950-51).

Strengeinstrumenternes natur, både klangspektret og hele gestikulationen, har altid haft en central plads i mine værker, understreget af de mange strygekvartetter, koncerter med strygersolister, kammer- og soloværker med strygere i min produktion. Interessen går tilbage til min skoletid, hvor jeg var så heldig at have mulighed for at komponere til en cello-spillende skolekammerat, som jeg selv kunne akkompagnere på klaver. Jeg opdagede her de uendelige nuancer af klange og spillemåder som blev tilbudt – af blot en bue, fire strenge og fem fingre.

”Adagio” (1950-51) er et af mine tidligste værker for strygere. En blid melodisk bue, inden for en dobbeltoktav, udfolder sig i en gradvist stigende dynamisk intensitet, indtil den deler sig i forskellige stemmer – for, hen imod slutningen, at samles igen i den oprindelige melodiske enhed.

Stykket var oprindeligt midtersats i værket ”Preludio for strygere”. Men da jeg på et tidspunkt afviste mine tidlige værker før det jeg i 1953 kaldte Opus 1 (Kvintet – hommage a Chagall), var det ikke at før Christoph Schlüren, ca. 50 år senere, anmodede mig om at kaste nok et blik på ”Preludio for strygere”, at jeg indså at andensatsen, ”Adagio”, var fuldt på linje med mine senere værker. ”Adagio” er således taknemmeligt tilegnet værkets redningsmand, Christoph Schüren.

Per Nørgård (1999)

Note: Værknotens indledning (”Strengeinstrumenternes”…”fem fingre”.) kan medtages efter behag.

PROGRAMME NOTE: ADAGIO for strings (1950-51) The spectrum of sound, the gesticulation – in short, the very nature of the strings – has always had a central place in my output, demonstrated by the numbers of string quartets, concertos with string soloist, chamber and solo works. The interest dates back to my school years, when I was fortunate to be able to compose for a cello-playing schoolmate and to accompany him on the piano. I discovered then the innumerable nuances of sound and playing varieties offered by just one bow, four strings and five fingers..."Adagio" (1950-51) is my earliest work for strings. A soft melodic line, in double-octave spacing, unfolds itself in a growing dynamic intensity until it is split up in several lines; at the conclusion, it is unified again in the original instrumental setting.This piece was originally the middle movement of my “Preludio for string orchestra”. Because I comprehensively rejected my output dating from before my opus 1 (from 1953), it was not until Christoph Schlüren asked me to take another look at the “Preludio” that I realized that the second movement, "Adagio", was fully in line with my later works. For this initiative, I gratefully dedicated the ´survivor´ to Christoph Schlüren. Per Nørgård (1999)

Note: The beginning of the programme note (from “The spectrum…” to “ …five fingers...” to be used or not used (ad libitum).